Fire personer reddet efter møde med isbjørn
Arktisk Kommando modtog i sidste uge et nødsignal fra en Garmin InReach nødsender med beskeden: Polar bear.
Det skriver de på Facebook.
Sammen med Grønlands Politi satte de i gang med en eftersøgning og redningsaktion. Air Greenlands redningshelikopter blev indsat under Arktisk Kommando.
Nødsignalet stammede fra 35 kilometer vest for Kangerlussuaq. Fire personer havde set en isbjørn komme imod dem. De kunne ikke søge ly og havde ikke våben med.
De fire personer blev samlet op af redningshelikopteren og blev fløjet i sikkerhed. Ingen kom til skade.