I fremtiden skal danske kommuner bruge helt nye tests, som tager hensyn til grønlandsk kultur og sprog, når grønlandske forældre bliver vurderet i sager om en mulig anbringelse af et barn.

Regeringen har besluttet af afsætte 7,8 millioner kroner til at lave nye forældretest. Pengene skal også bruges til at støtte danske kommuner i sager, hvor de har at gøre med udsatte, grønlandske familier.

Det sker efter forhandlinger inden for social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet i Danmark, kaldet SSA-reserven, i Folketinget, hvor både Aaja Chemnitz fra IA og Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut har været med og krævet penge til nye tests.

- Nu er det en kæmpe sejr, for vi er gået i gang med at forsøge at løse de her, så der ikke sker nogle anbringelser på et forkert grundlag, siger folketingsmedlem for IA, Aaja Chemnitz.

Stopper problemet fremover - men ikke i tidligere sager

I dag bliver fem gange så mange børn fra grønlandske familier i Danmark anbragt uden for hjemmet i forhold til børn fra danske familier.

Særligt foreningen Mentor Immannuel har peget på sager, hvor foreningen mener, at danske kommuner fejlagtigt har fjernet børn, fordi kommunen har misforstået forhold i hjemmet.

I 2023 pegede en rapport fra videnscentret VIVE på, at sagsbehandlere i danske kommuner mangler viden om grønlandsk kultur og sprog, og at det kan medfører misforståelser og fordomme. 

Helt konkret skal de nye psykologiske forældretest oversættes til grønlandsk, ligesom spørgsmålene skal tage højde for grønlandsk kultur og traditioner.

Derudover skal der laves materiale på grønlandsk, som oplyser grønlandske forældre og børn om regler og rettigheder i det danske socialsystem. 

Med de nye tiltag håber Aaja Chemnitz, at der bliver sat en stopper for mangelfuld sagsbehandling.

- Det her er en stor blødning, som vi sætter et lille plaster på, siger hun.

Men det ændrer ikke på, at der er sager, hvor grønlandkse børn allerede er blevet anbragt uden for hjemmet, og hvor kommunen har brugt de nuværende forældretest. Og et er et problem, mener IA-politikeren. 

- Der skal man jo forholde sig til, når der kommer nye test: Hvad gør man så med de gamle sager?

Håber på fald i antallet af anbringelser

Fokusset på anbringelser af grønlandske børn i Danmark har fyldt politisk og i medierne herhjemme de seneste år. 

27. januar i år sendte nalakkersuisoq for børn, unge, familier og sundhed, Mimi Karlsen (IA), et brev til den danske socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil med opfordring til at se på forældretestene, så de tager højde for grønlandsk sprog og kultur.

Det skete efter et krav fra Inatsisartut under efterårssamlingen sidste år.

Men hun krævede ikke i brevet, at der blev afsat penge til nye forældretests, som taget højde for grønlandsk sprog og kultur.

Ifølge KNRs oplysninger har socialministeren ikke svaret på brevet.

Men for få uger siden kom FN's særlige rapportør for oprindelige folks rettigheder, José Tzay, med en opsang til Danmark efter en rundrejse i Grønland og Danmark. Han kritiserede blandt andet de psykologtest, der bliver brugt på forældre i sager om anbringelser i grønlandske familier i Danmark.

Spørger man Aaja Chemnitz, om hun forventer at se et fald i antallet af anbringelser af grønlandske børn i Danmark med de nye forældretest, siger hun: 

- Det er min forhåbning, at antallet falder, siger hun og tilføjer:

- Jeg håber aller, aller mest, at når der sker en anbringelse af et barn, at det så sker på et sagligt grundlag, hvor man har styr på dokumentationen og testene, som tager højde for grønlandsk sprog og kultur, og folk har følt, at de er blevet hørt og inddraget i sagerne. 

Det bliver foreningen Grønlandske Børn, der skal stå for at vejlede og oplære sagsbehandlere i de danske kommuner i sager om udsatte, grønlandske familier i Danmark. 

Trods ønske fra de grønlandske partier er der ikke blevet afsat penge til yderligere tolkning i socialsager med grønlandske familier i Danmark. Ifølge den danske lovgivning har kommunerne allerede pligt til at tilbyde tolkning i sagsbehandlingen.

Siumut i Folketinget har foreløbig ikke ønsket at kommentere sagen.