Dansk socialminister vil se på nye test i anbringelsessager

Et lille vindue åbner sig nu i sagen om de test, som de danske kommuner bruger til at vurdere forældrene i anbringelsessager.

Den danske socialminister Pernille Rosenkranz-Theil (S) støtter nemlig op om, at der skal tages hensyn til forskelle i kultur og sprog, når en dansk kommune vurderer forholdene i en familie.

Det skriver hun i et svar til folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA).

LÆS OGSÅ Grønlands folketingspolitikere om anbringelsessager: Nu skal der handles

- En tilpasning af de test, der anvendes i forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser lyder umiddelbart som et af flere mulige tiltag, som dog vil kræve, at der findes finansiering, skriver socialministeren.

Det er det sidste - finansieringen - der er hæmskoen.

For det koster at udvikle nye test, så socialrådgiverne tager højde for traditioner, normer og sprog i grønlandske familiers dagligdag i Danmark.

Forhandlinger om penge til blandt andet ændrede test er allerede i gang. Det sker i forhandlinger med Socialministeriet om penge til social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. 

- IA arbejder allerede for at finde finansiering til at sprog - og kulturtilpasse forældrekompetenceundersøgelserne, bedre tolkning og et rejsehold til at vejlede kommunerne om grønlandsk sprog og kultur i anbringelsessager, skriver Aaja Chemnitz til KNR i en mail.

Forhandlingerne forløber hen over de kommende uger.

Rapport viser svært samarbejde mellem kommuner og familier

I mange år er næsten fem gange så mange børn fra grønlandske familier i Danmark blevet anbragt uden for hjemmet sammenlignet med børn fra danske familier.

Det har de senere år skabt stor debat herhjemme, ikke mindst efter opråb fra foreningen Mentor Imannuel i Danmark, som arbejder med kulturforståelse mellem grønlændere og danskere i Danmark.

LÆS OGSÅ Rapport: Dårligt dansk og misforståelser præger anbringelser af grønlandske børn i Danmark

Sidste år udgav forskningscentret VIVE i Danmark en rapport, der påpeger, at sprog- og kulturforskelle gør samarbejdet mellem udsatte, grønlandske familier i Danmark og de danske myndigheder svært.

Og problemerne forværres af, at begge parter ofte har fordomme mod hinanden, ligesom der i mange sager mangler at være en tolk til stede.

Ifølge den danske socialminister er et hensyn til kultur- og sprogforskelle helt nødvendigt.

- En ordenligt sagsbehandling forudsætter ligebehandling – og at kommunerne er opmærksomme på eventuelle sproglige og kulturelle udfordringer, så det sikres, at sagen oplyses tilstrækkeligt og misforståelser mellem kommune og
forældre minimeres, Pernille Rosenkranz-Theil.