FN-rapportør efter besøg i Grønland og Danmark: Inuits rettigheder bliver ikke overholdt
Inuit oplever fortsat, at deres rettigheder som oprindelige folk ikke bliver overholdt.
Sådan lyder det fra FN’s særlige rapportør for oprindelige folks rettigheder José Tzay, der netop har afsluttet et 10-dages besøg i Grønland og Danmark.
Her har han talt med blandt andet flere forskellige naalakkersuisut, organisationer og forskere om problemstillinger, som inuit står over for i både Grønland og Danmark.
LÆS OGSÅ Dansk socialminister vil se på nye test i anbringelsessager
Og han fremhæver særligt tvangsfjernelser af grønlandske børn i Danmark, hjemløse grønlændere, der er overrepræsenteret i hjemløsestatistikker, og spiralhistorier som sager, hvor inuits menneskerettigheder bliver brudt.
- Den danske regering arbejder for lige rettigheder. Men i praksis oplever inuit svære administrative og institutionelle forhindringer, ligesom de oplever racisme og diskrimination, siger José Tzay på et pressemøde i FN-byen i København fredag og fortsætter:
- Nogle inuit i Danmark fortalte mig, at de føler sig som usynlige spøgelser.
Umuligt at vende hjem til Grønland
José Tzay, der er guatemalansk diplomat, kritiserer blandt andet de danske psykologtest, der bruges til at vurdere forældreevner i anbringelsessager i Danmark.
Undersøgelsen er finansieret af penge fra den danske finanslov 2021.
Rapporten viser, at 5,6 procent af børn med grønlandsk baggrund, der bor i Danmark, er anbragt uden for hjemmet.
Til sammenligning er 1 procent af alle danske børn anbragt uden for hjemmet.
Konklusionerne er blandt andet, at samarbejdet mellem danske sagsbehandlere og grønlandske familier er svært på grund af:
- dårlige danskkundskaber hos grønlandske forældre
- mangel på tolkning
- manglende kendskab til grønlandsk kultur hos danske sagsbehandlere
- fordomme mod hinanden hos både grønlandske familier og danske sagsbehandlere
- mangel på tests af forældrene på grønlandsk
Undersøgelsen er blandt andet lavet ud fra spørgeskemaer indsamlet i 2014, 2016, 2018 og 2020 blandt 11-17-årige børn, der er anbragt uden for hjemmet og kvalitative data om 17 grønlandske familier, der har mindst et barn, som er anbragt uden for hjemmet.
Godt fem ud af 100 grønlandske børn i Danmark er anbragt uden for hjemmet. Det er fem gange flere end danske børn.
Børnene mister deres sprog, kultur, identitet og familiebånd. Det gør det stort set umuligt for dem at vende tilbage til Grønland.
- Jeg er især bekymret for, at testene ikke tager hensyn til inuitkultur, siger José Tzay, der som særlig rapportør ikke er ansat i FN og ikke modtager løn for sit arbejde.
Ifølge José Tzay sker der både et brud på forældrene og børnenes rettigheder i anbringelsessager.
- Forældretestene er på et sprog, som inuitmødre ikke nødvendigvis forstår, og de er ofte tvunget til at underskrive dokumenter uden at forstå indholdet, siger han.
LÆS OGSÅ Rapport: Dårligt dansk og misforståelser præger anbringelser af grønlandske børn i Danmark
En rapport fra VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd i Danmark, der udkom sidste år, viste, at forholdet mellem grønlandske forældre og danske sagsbehandlere er præget af sprog- og kulturforskelle.
Eksempler viser, at grønlandske forældre ikke har fået tolk til rådighed i anbringelsessager, selvom de har krav på en tolk.
Samtidig er det blevet kritiseret, at forældretestene er baseret på en vestlige tilgang til forældreskab.
Også børnenes rettigheder bliver brudt, når de ikke får mulighed for at bevare deres sprog og kultur, siger José Tzay.
- De fleste inuitbørn, der bliver fjernet fra deres forældre i Danmark, bliver placeret i danske familier. Det resulterer ofte i, at børnene mister deres sprog, kultur, identitet og familiebånd. Det gør det stort set umuligt for dem at vende tilbage til Grønland, siger José Tzay.
Her henviser han til, at børnene er beskyttet af ILO-konventionen om oprindelige folks rettigheder, der blandt andet sikrer retten til at bevare sin kultur og sprog.
Opfordrer til at udvide spiralundersøgelse
Et andet emne, der optager José Tzay, er spiralskandalen, der har fået stor opmærksomhed her i landet.
- Jeg var især berørt af historierne fra de grønlandske kvinder, der har oplevet at få spiral af danske læger, uden deres viden eller samtykke. De fleste af historierne finder sted i 1960’erne og 70’erne, men det er også sket i senere tid, siger han.
Det britiske medie BBC har talt med flere kvinder, der har oplevet at få prævention uden samtykke op gennem 00’erne.
Og i januar bragte KNR historien om 28-årige Emma Kuko, der havde spiral i ni år uden at vide det.
LÆS OGSÅ 28-årige Emma Kuko havde spiral i ni år uden at vide det: Det gør mig meget vred
Emma Kuko blev chokeret, da hun i 2019 fandt ud af, at hun havde en spiral. Hun mener selv, at spiralen blev sat op i forbindelse med en abort i 2010.
I september 2022 blev Naalakkersuisut og den danske regering enige om, at der skal foretages en udredning, der skal afdække det historiske forløb af spiralsagen fra 1966 til 1991, hvor Grønland hjemtog sundhedsområdet.
Men José Tzay opfordrer til, at udredningen går helt frem til i dag. Det siger han fra talerstolen i FN-byen i København.
- Jeg opfordrer regeringen i Danmark og Grønland til at udvide undersøgelsen ved at inkludere de senere tilfælde af kvinder, der har fået prævention uden samtykke, og inkludere de berørte kvinder som en del af undersøgelsen, siger han.
José Tzay vil præsentere den endelige rapport til FN's menneskerettighedsråd til september.
