Flertal vil stramme våbenloven: Naalakkersuisoq er enig

Et flertal i Inatsisartut vil stemme for en ændring af Grønlands våbenlov. Kun Atassut er skeptisk overfor at stramme lovgivningen.

I 2018 tog Naalakkersuisut sammen med den danske regering initiativ til en ændring af Grønlands våbenlov. Årsagen til, at loven endnu ikke er behandlet, er, at Inatsisartut først vil behandle en ændring af fangst- og jagtloven.

Men når våbenloven endelig kommer på den politiske dagsorden, bliver det et forholdsvis enigt Inatsisartut, der skal debattere en stramning.

LÆS OGSÅ Vådeskudsulykker: Grønlands våbenlov skal strammes, men arbejdet trækker ud på fjerde år

Naalakkersuisoq for Fisker og Fangst Karl Tobiassen fra Siumut har et klart mål med den nye våbenlov.

- Det er målet at for eksempel aflåsning og sikring af skydevåben skal inkluderes i den kommende våbenlov, siger han.

Partierne Inuit Ataqatigiit, Demokraatit og Naleraq er enig med naalakkersuisoq i, at loven skal strammes. Hvordan sådan en stramning skal se ud, er de dog ikke fuldkommen enige i.

Kun Atassut er tilfreds med den nuværende våbenlov fra 1992. Men også de er villige til at gå på kompromis.

Våben og aftrækkerlås

Det er særligt en lov om opbevaring af skydevåben og krav om aftrækkerlås på skydevåben, som politikerne vil diskutere.

- Hvis og når våben bruges med forfærdelige konsekvenser, så må vi alle i samfundet se det som problem. Våbnene kan opbevares låst, og det er nemt at låse dem inde. Ligesom når vi opbevarer nøglerne til bilerne eller huset, siger Hans Aronsen fra Inuit Ataqatigiit (IA).

Demokraatits formand Jens-Frederik Nielsen mener at våben er for let tilgængelige i øjeblikket, og loven derfor kræver en indskrænkning af våben.

- I Demokraatit mener vi, at vi skal have indskærpet ansvaret for våbenets ejermand. Vi har set masser af ulykker, og politiet har også været ude og påpege, at våben er for let tilgængelige til mennesker, der ikke skal have våben i hånden for eksempel mindre børn. Vi skal finde balancen for en løsning, men en mulighed vil være et våbenskab, siger han.

Formanden understreger dog, at et våbenskab er dyrt og tungt. Samtidig er det svært at håndhæve loven, så skabene bliver implementeret i hele landet.

- En anden mere gangbar løsning kunne være en aftrækkerlås, siger han.

Naleraq vil først og fremmest have, at Grønland skal have fuld egenkontrol over våbenloven, så den ikke ligger hos den danske regering. Derefter mener Naleraq, at loven skal tilpasses enkelte områder i Grønland, forklarer politisk næstformand i Naleraq Jens Napãtôk.

- Man kan ikke bare sætte en lås på, hvis du bor i et område, hvor der for eksempel er isbjørne, hvor du skal bruge våbenet meget hurtigt, siger han.

Jens Napãtôk mener, at der er behov for, at loven strammes. Han understreger dog, at det er vigtigt at inkludere grønlænderne i debatten. Samtidig skal politikerne lytte til politiet og deres ønsker til en stramning af våbenloven, så man kan forebygge vådeskudsulykker og selvmord med skydevåben.

Atassut imod

Atassuts er de eneste, der er skeptisk overfor en stramning af våbenloven. Formand for Atassut Aqqalu Jerimiassen mener, at våbenskabe er for dyre og et urealistisk krav.

- Man kan snakke om at aflåse sine skydevåben, men jeg ved ikke om det er nødvendigt. Vil et flertal have det, respektere jeg det, men jeg synes ikke vi behøver nogle stramninger. Aftrækkerlåse hjælper ikke, fordi hvert våben allerede har en sikkerhedsknap, siger han.

Argumentet for et krav om våbenskab eller aftrækkerlås er, at flere personer er døde i vådeskudsulykker og selvmord med skydevåben de seneste år.

LÆS OGSÅ IA vil stramme våbenloven for at undgå selvmord og ulykker med børn

Ifølge Grønlands Politis egne tal, har der været 14 vådeskudsulykker og 67 selvmord med skydevåben siden 2015. Ud af de 14 vådeskudsulykker er tre børn eller unge under 18 år. Tallene beror på en manuel gennemgang, hvorfor de kan være behæftet med usikkerhed.

Politiet opfordrer derfor til et krav om opbevaring af skydevåben, så børn og uvedkommende personer ikke benytter sig af skydevåbnene.

- Opbevaringen kan eksempelvis være ved at sætte en lås på aftrækkeren eller ved bundstykket, så det ikke er nødvendigt med store og tunge våbenskabe, skriver sekretariatschef i Grønlands Politi, Emil Maegaard-Hoffmann.

Men sådan et krav, tror Aqqalu Jerimiassen ikke på vil hjælpe, men han er alligevel villig til at rykke sig på området.

- Hvis man har sit eget skydevåben, og man har selvmordstanker, så vil vedkommende nok bruge sit eget våben. Der er ingen logik bag, medmindre man snakker om tyveri af et skydevåben. Men vi kan snakke om det og komme frem til et kompromis.

- Angående børn, så opdrager vi dem til at forstå, hvad skydevåben er, og hvor farlige de er. Vi skal ikke ind og behandle hele befolkningen som børn, som om de er ansvarsløse, siger han.

En lang proces

Indtil videre har de arbejdet på at ændre loven i fire lange år.

Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst Karl Tobiassen fra Siumut indrømmer, at det har taget for lang tid. Han begrunder det med, at politikerne har været uenig i en aldersgrænse for brug af skydevåben.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisut vil stramme våbenloven

- Derudover er der også et ønske om, at vi skaber en mulighed for den kulturelt betingede rettighed til at kunne skyde sin første fangst som barn. Det har gjort processen for våbenloven lang, da der også skal være en aldersgrænse for at bruge skydevåben, siger han.

Ændringen af fangst- og jagtloven skal til 2. behandling i foråret 2023. Efterfølgende skal loven 3. behandles. Først derefter kan en behandling af våbenloven starte.

Til politiets tal om antallet af vådeskudsulykker og selvmord, svarer naalakkersuisoq:

- Jeg vil understrege at det først og fremmest er hver enkelt persons ansvar at disse tragiske hændelser sker. Alle bør være bevidst om, hvordan våben skal opbevares og bruges. Det er vigtigt, at man vejleder hinanden om brugen af våben. Det er meget trist, at tallet er så højt. Derfor er det vigtigt, at det bliver behandlet ordentligt af Inatsisartut.

Naalakkersuisoq afviser en midlertidig lov om opbevaring eller aftrækkerlåse i Grønland.

Grønlands våbenlov er fra 1992 og har stået uændret siden.