Grønlands våbenlov har stået uændret siden 1992.

Vådeskudsulykker: Grønlands våbenlov skal strammes, men arbejdet trækker ud på fjerde år

Siden 2018 har Naalakkersuisut arbejdet for at stramme Grønlands våbenlov. Formålet er at undgå selvmord og vådeskudsulykker med børn, men loven står fortsat uændret.

En mulig stramning af Grønlands våbenlov er ikke behandlet siden 2018. I mellemtiden er der sket 10 vådeskudsulykker og 41 selvmord med et skydevåben. Ifølge Grønlands Politi kan et krav om aftrækkerlåse eller våbenskabe ellers være med til at løse problemet.

Naalakkersuisut begyndte i 2018 at behandle et lovforslag om en ændring af Grønlands våbenlov, men lovforslaget har samlet støv lige siden.

- Vi må alle tage et samfundsansvar på grund af de store problemer, der er i forbindelse med skydevåben, siger Hans Arosen fra Inuit Ataqatigii (IA).

Grønlands våbenlov er fra 1992, men ligesom Hans Aronsens egne meninger har ændret sig siden, så mener han også, at lovgivningen trænger til en ændring:

Hvordan er loven i dag?

I dag er aldersgrænsen for at bære våben 12 år.

Der er intet krav om opbevaring af skydevåben i for eksempel et våbenskab.

Der er heller intet krav om for eksempel en aftrækkerlås, der kan forhindre andre i at benytte sig af våbnet.

 

Den grønlandske våbenlov blev vedtaget i 1992, og den har stort set stået uændret lige siden.

Ifølge loven kan haglgeværer og ikke-automatiske rifler købes frit, hvorimod hel- og halvautomatiske rifler kræver en våbentilladelse fra politimesteren.

- Jeg har engang ment, at våbnene ikke burde låses inde, men vi er i udvikling. Der er mange fangere, som har flere skydevåben, så nu mener jeg, at det er højst nødvendigt, at vi låser våbene inde.

Men trods opbakning er der ikke sket noget med loven, siden Naalakkersuisut lagde op til en ændring for fire år siden.

Mange vådeskudsulykker og selvmord

Ifølge Grønlands Politi kan en stramning af våbenlovgivningen forhindre mulige vådeskudsulykker og selvmord med skydevåben.

I et skriftligt svar til KNR skriver sekretariatschef i Grønlands Politi, Emil Maegaard-Hoffmann:

- Det er desværre et tilbagevendende problem, at særligt børn kommer alvorligt til skade eller dør i vådeskudsulykker, hvor de er kommet i besiddelse af våben, som ikke er blevet opbevaret tilstrækkeligt sikkert og ofte sammen med ammunition.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisut vil stramme våbenloven

Ifølge politets egne tal, har der været 14 vådeskudsulykker og 67 selvmord med skydevåben siden 2015. Derudover har der været 25 selvmordsforsøg, hvor skydevåben var involveret siden 2015. Tallene beror på en manuel gennemgang, hvorfor de kan være behæftet med usikkerhed.

Aftrækkerlås på skydevåben. Foto: Grønlands Politi. Aftrækkerlås på skydevåben. Foto: Grønlands Politi.

Derfor mener Grønlands Politi, at især lovgivning om opbevaring skal indføres, så børn og uvedkommende personer ikke benytter sig af skydevåbene.

- Opbevaringen kan eksempelvis være ved at sætte en lås på aftrækkeren eller ved bundstykket, så det ikke er nødvendigt med store og tunge våbenskabe, skriver Emil Maegaard-Hoffmann.

En lang proces

I 2018 foreslog den danske regering i samarbejde Naalakkersuisut, at den grønlandske våbenlov skulle ændres.

Lovforslaget blev dengang sendt til høring, men har stået ubehandlet siden da. Derfor stillede Hans Aronsens partifælle, folketingsmedlemmet Aaja Chemnitz, i 2021 et spørgsmål til daværende justitsminister Nick Hækkerup fra Socialdemokratiet, hvori hun spurgte justitsministeren, hvorfor våbenloven stod ubehandlet.

Dengang var svaret, at justitsministeriet i 2021 havde anmodet Naalakkersuisut om en ændring af våbenloven og forventede i 2022 at drøfte sådan en ændring nærmere med Naalakkersuisut.

Vådeskudsulykker og selvmord i tal:

Vådeskudsulykker med personskade:

2015: 0

2016: 3

2017: 1

2018: 3

2019: 1

2020: 0

2021: 3

2022: 3

 

Selvmord med skydevåben involveret:

2015: 8

2016: 10

2017: 8

2018: 7

2019: 11

2020: 7

2021: 6

2022: 10

 

Selvmordsforsøg med skydevåben involveret:

2015: 4

2016: 0

2017: 6

2018: 6

2019: 2

2020: 1

2021: 6

2022: 0 

Der er dog ikke sket mere med våbenloven, da Naalakkersuisut inden da vil have behandlet en ændring af Inatsisartutloven om fangst og jagt. Først derefter vil en ændring af våbenloven blive behandlet i Inatsisartut.

Loven blev 1. behandlet i foråret 2022, og skulle have været til 2. behandling i efteråret 2022, men det er udskudt til foråret 2023. Derefter skal lovforslaget til 3. behandling, hvor det efterfølgende skal til afstemning.

Først derefter kan en ændring af våbenloven begyndte.

IA og oppositionen

I mellemtiden, hvor behandlingen af lovforslaget nu har fire år på bagen, så er der stadig ingen krav om opbevaring af skydevåben i Grønland. De kan i princippet ligge frit tilgængelige for enhver.

-  Behandlingstiden af lovforslaget har taget alt for lang tid. Men grønlænderne, der lever i et fangstsamfund, vi vil jo allesammen gerne kunne gå på jagt og leve af vores fangst til daglig. Derfor er det meget vigtigt at inddrage grønlænderne og lytte til deres ønsker, siger Hans Aronsen fra IA

Formand for oppositionspartiet Demokraatit, Jens-Frederik Nielsen, er enig med Hans Aronsen i, at processen er for langsom, og at politikerne skal lytte til grønlænderne. Men han forstår ikke, hvorfor Naalakkersuisut først vil have en ny fangst- og jagtlov på plads.

LÆS OGSÅ IA vil stramme våbenloven for at undgå selvmord og ulykker med børn

- Vi har mistet folk i vores samfund, fordi vi har været for lemfældige med vores våben. Det er selvfølgelig det, vi som politikere bliver nødt til at se på. Men vi skal også finde balancen. Vi skal gøre det på en made, så det kan implementeres, så det kan håndhæves. Og det er det arbejde, vi skal have sat I gang, og det er den debat, vi skal have taget op igen. Jeg synes processen er for langsom, og jeg synes det er en dårlig undskyldning at skulle vente på den nye fangst- og jagtlov først, siger Jens-Frederik Nielsen.

Har du brug for hjælp?
 

Hvis du har tanker om selvmord eller føler dig alene, kan du kontakte Tusaannga på tlf. 801180 eller sms 1899. 

 

Samtalen er gratis og anonym.

 

Du kan læse mere om Tusaannga her. 

Ifølge Hans Aronsen er behandlingen af den nye fangst- og jagtlov netop for at tilgodese jagtkulturen og inkludere grønlænderne.

- Sager udsættes nogle gange. Især når der kommer nogle nye opgaver, der skal sættes ind. Vi skal jo også huske på at våbenkulturen er en del af vores fangstkultur. Våben kan ikke undgås og er en del af grønlændernes hverdagsliv. Våben er vigtigt for dem, netop fordi de bruger dem til deres fangst. Det handler derfor om en ordentlig vurdering, hvor vi skal fokusere både på kulturen og ulykker af våbenbrug, siger Hans Aronsen.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl