RAPPORT Fællesforeningen Inuit og Ikerasak uenige om mindretalsstatus
- Mange vil nok føle sig endnu mere set ned på, end de gør i forvejen, siger Charlotte Nebel Pedersen, sekretær i Fællesforeningen Inuit og formand for Foreningen Kajak i Aarhus, til KNR.
Tilbage i juni sagde formanden for Ikerasak, Juusi W. Petersen, til KNR, at en officiel status som mindretal bl.a. ville give mulighed for at oprette grønlandske institutioner og skoler, der ville være en god ballast for børn af grønlandske forældre.
Læs også Grønlændere bliver diskrimineret i Danmark
Omvendt mener Fællesforeningen Inuit, at forslaget om at gøre grønlændere i Danmark til et nationalt mindretal, som Institut for Menneskerettigheder anbefaler, kan være med til at isolere grønlændere, netop fordi det bl.a. giver ret til at oprette egne institutioner.
- Vi fra Inuit mener, at man ikke skal lukke sig inde ved at lave selvstændige skoler, selvstændige børnehaver for grønlandske børn. For på den måde kommer de mange familier aldrig ud i det danske samfund. Og det er faktisk det, vi skal arbejde hen imod, siger Charlotte Nebel Pedersen.
Læs også Minister afviser mindretals-forslag
I stedet mener man i Fællesforeningen, at der skal ske en større oplysning om forskellen mellem Danmark og Grønland - dels til grønlændere om, hvordan det danske samfund virker, inden man rejser mod syd. Og dels til de danske myndigheder om, hvad det vil sige at komme fra Grønland, mener Charlotte Nebel Pedersen.
- Vores landsmænd kan blive integreret bedre ved at være åbne på den måde ud mod det øvrige samfund end i et mindretal, hvor nogen måske vil tænke: “Nå, det er også de grønlændere - de er et mindretal.
Læs også Aleqa Hammond: Det er en krænkelse af menneskerettighederne
Formanden for Fællesforeningen Inuit, Bitha Metelmann, har tidligere udtalt, at hun gerne så grønlændere have “en særstatus i det danske samfund” for at skabe opmærksomhed på behovene hos grønlændere i Danmark.
Men foreningen støtter altså ikke idéen om at blive et nationalt mindretal.
