Forening ønsker grønlandske skoler i Danmark
Grønlændere i Danmark skal i fremtiden have officiel status som mindretal i samfundet - i stil med det danske mindretal i Sydslesvig i Nordtyskland. Det mener formanden for den grønlandske forening Ikerasak i Aalborg, Juusi W. Petersen.
Med statussen kan der nemlig følge flere muligheder for at opnå særlige rettigheder såsom at oprette separate skoler, institutioner og kirker for grønlændere i Danmark:
- Vi vil gerne, at der bliver oprettet børneinstitutioner med grønlandsk baggrund, fordi vi har mange landsmænd hernede (i Danmark, red.) under uddannelse. De har børn med eller får børn, mens de er her, men agter at vende tilbage til Grønland. Og det vil være en god ballast for børn, at de har kendskab til og dagligt oplever den grønlandske intimitet, kultur og sprog, inden de vender tilbage til Grønland, siger han til KNR.
Forening: Separate skoler kan styrke integration
Forslaget er inspireret af forholdene hos det danske mindretal i Nordtyskland, som er på cirka 50.000 personer. Mindretallet modtager hvert år et trecifret millionbeløb i støtte fra den danske stat, som bl.a. bliver brugt til at drive danske foreninger, skoler og institutioner.
Og ved at kopiere den model kan det være med til at fremme integrationen af de omkring 15.000 til 20.000 personer med grønlandsk baggrund, som i dag bor i Danmark, mener Juusi W. Petersen. Det er nemlig lettere at indgå i et andet samfund, hvis man kender sit kuluturelle ophav, siger han.
- Jeg er lige ved at sige, at det er 100 procent sikkert, at man får meget mere ud af at integrere på grønlandsk, fordi det er nu altid nemmest at klare sig - og forklare sig - på sit eget sprog.
Kritik fra egne rækker
Men forslaget får kritik af paraplyorganisationen Fællesforeningen Inuit i Danmark. Her støtter formanden Bitha Methelmann op om at give grønlændere i Danmark en status som mindretal - netop for at opnå bedre integrationsmuligheder.
Men det skal ikke ske ved at oprette særskilte grønlandske skoler eller institutioner i Danmark, mener hun.
- Det skal man passe meget på med. For man syner jo straks helt anderledes, når man begynder at stifte sine egne institutioner i Danmark, som udelukkende er grønlandsksproget. Det vil man se forkert på fra det danske samfunds side og sige, at det er ligesom andre indvandere, der ikke vil integrere sig.
Methelmann mener i stedet, at de danske kommuner - særligt uden for København, Odense, Aarhus og Aalborg - bør oprette særlige modtagerenheder for grønlændere samt indslusningsprogrammer for grønlandske elever i de danske folkeskoler og daginstitutioner.
Også hos Grønlænderenheden i Aalborg Kommune, som til dagligt beskæftiger sig med integrationen af socialt udsatte grønlændere, afviser lederen Jeppe Bülow Sørensen forslaget fra foreningen Ikerasak.
- Aalborg Kommune er ikke af den overbevisning, at dét at lave særlige institutioner for særlige målgrupper er vejen frem for en god integration. Tværtimod har vi en filosofi om, at hvis man kommer ud blandt danskere, så får man et mere reelt billede af at bo i Danmark og bedre mulighed for at integrere sig, siger han til KNR.
