RAPPORT Aleqa Hammond: Det er en krænkelse af menneskerettighederne

Det er en krænkelse af menneskerettighederne, at flere grønlændere i Danmark oplever at blive udsat for diskrimination og stigmatisering.
Foto © : KNR
23. oktober 2015 07:33

Det mener Aleqa Hammond, som i går kommenterede på en rapport fra Institut for Menneskerettigheder, der har undersøgt levevilkårene og behandlingen af personer med grønlandsk baggrund i Danmark.

Rapporten konkluderer, at ca. hver femte grønlændere inden for det seneste år har oplevet at blive nedgjort eller helt diskrimineret i det danske samfund, herunder i den offentlige forvaltning.

LÆS OGSÅ Grønlændere bliver diskrimineret i Danmark

- Det drejer sig om en krænkelse og diskrimination af egne statsborgere, og det er en så alvorlig anklage, at ingen i regeringen på nogen måde bør leve med det, siger Aleqa Hammond.

Også Aaja Chemnitz Larsen begræder konklusionerne i rapporten, men finder den utrolig vigtig, da det er første gang, at netop behandlingen af grønlændere i Danmark er blevet så nøje undersøgt.

LÆS OGSÅ Grønlandsk mindretal i Danmark bør diskuteres