Regeringen i British Columbia bliver beskyldt for at begå folkedrab i en ny opsigtsvækkende erstatningssag i Canada.

På vegne af oprindelige folk har to kvinder, Lorraine Davis og Stephanie Roy, anlagt en erstatningssag imod regeringen i British Columbia i Canada for at tvangssterilisere oprindelige folks kvinder.

Indtil 1973 var det fuldt lovligt at steriliserer kvinder uden deres samtykke i British Columbia.

Loven, som blev kaldt ”the Sexual Sterilisation Act” (den seksuelle sterilisations lov), blev ophævet i 1973. Men ifølge retssagsdokumenterne er sterilisationerne fortsat, skriver den canadiske avis Vancouver Sun.

KNR’s korrespondent i Canada Marianne Stenbæk fortæller, at praksissen har foregået de sidste hundrede år. Det sidst kendte tilfælde af tvangssterilisering skete så sent som i 2018, fortæller hun.

- Oprindelige folk har snakket om det længe, men man begyndte først at tale åbent om det for nylig. Der var kvinder, der sagde, at de var blevet steriliseret, da de var bare 14 år, sagde Marianne Stenbæk i sommer til KNR.

I flere tilfælde har kvinderne ikke forstået, at de blev udsat for tvangssterilisering.

Føler et bånd

Og det er en sag, der berører grønlandske Elisibánguak’ Jeremiassen, der er en del af spiralskandalen.

Hvor der i Canada var tale om en lovmæssig hjemmel til at tvangssterilisere, har man for 60 år siden herhjemme haft en strategi fra myndighedernes side om at reducere den grønlandske befolkningsvækst.

DR har dækket, hvordan tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik opsat spiral i 1960’eren og 1970’erne som led i danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst.

Flere af kvinderne har til DR og KNR fortalt om traumatiserende spiraloplægninger, hvor de ikke følte, at de havde et valg om, hvorvidt de skulle have spiral.

Nogle af kvinderne har efterfølgende ikke været i stand til at få børn.

Elisibánguak’ Jeremiassen fik sat spiral op imod sin vilje. Hun føler et bånd til kvinderne, der har været udsat for tvangssterilisering i Canada. For fælles for begge sager er, at kvinderne oplevede at miste retten over egen krop.

- Sagen minder om vores sag, spiralskandalen, og det vækker medfølelse. De skridt, de tager, er naturlige. Man bør anlægge sag mod den slags krænkelser, siger Elisibánguak’ Jeremiassen, der var 13 år, da hun fik opsat spiral i 1975.

Påvirker stadig mit liv

Spiralopsætningerne herhjemme betød, at antallet af levendefødte børn næsten blev halveret i 1970’erne: fra 1.674 i 1964 til 638 i 1974

Spiralerne var dengang langt større end dem, vi kender i dag, og var kun beregnet til kvinder, der havde født.

Og for flere af kvinderne har spiralstrategien haft store konsekvenser.

Derfor mener Elisibánguak’ Jeremiassen også, at spiralsagen bør komme for retten.

- Hvis der er nogle, der anlægger sag, deltager jeg. Selvom der er gået mange år siden, jeg fik en spiral, påvirker det mit liv enormt, siger hun.

Elisibánguak’ Jeremiassen fik opsat spiral i 1975, efter at hun var blevet sendt til sygehuset af sin storesøster.

Hun fik efterfølgende voldsomme smerter i underlivet.

Et år efter tog hun til lægen, men da hun blev undersøgt, var spiralen ikke at se. Derfor fik hun lagt en ny spiral op og havde dermed to spiraler i underlivet.

Den ene blev senere opereret ud.

- Når jeg tænker på det, fylder mine følelser stadig meget. Jeg kaster op og har smerter. Derfor ønsker jeg ikke, at der bliver tiet omkring det, siger hun.

Vidste ikke hvad hun underskrev

Tilbage til erstatningssagen mod regeringen i British Columbia var ”the Sexual Sterilisation Act”-lovgivningen ifølge retssagsdokumenterne en praksis, der sigtede efter at udrydde oprindelige folk og deres kultur. Det skriver Vancouver Sun.

I sommer udkom en rapport fra det canadiske senat, der fastslår, at der er sket tvangssterilisering af kvinder i Canada.

61-årige Lorraine Davis, som er den ene af sagsøgerne, fortæller til Vancouver Sun, at hun blev tvangssteriliseret som 21-årig i forbindelse med fødslen af hendes anden søn.

Kort før fødslen blev hun nemlig bedt om at udfylde nogle dokumenter, der gav tilladelse till, at hun efter fødslen blev steriliseret.

Hun fortæller fortsat til Vancouver Sun, at hun ikke forstod de dokumenter, som hun underskrev.

Den anden af sagsøgerne, 41-årige Stephanie Roy, fortæller til den canadiske avis, at hun blev tvunget til at få foretaget en abort i slutningen af 1990’erne.

Ifølge KNR’s korrespondent Marianne Stenbæk ved man endnu ikke, hvilken rolle de canadiske myndigheder har haft i forhold til steriliseringen af kvinderne.

- Der var ikke nogen officiel politik om steriliseringen, men man har nok vidst noget og simpelthen lukket øjnene, sagde hun i sommer til KNR.