Ekspert svarer Pape igen: Grønland er ikke et uland - men der er enkelte fællestræk
Tilføjelse: I tredje afsnit har vi tilføjet, at podcasten "Vov at vide" fra Danmarks Frie Forskningsfond er fra efteråret 2020 samt at den medvirkende, Mininnguaq Kleist, på det tidspunkt var repræsentationschef for Grønlands Repræsentation i Bruxelles.
Et uland - dét er Grønland ikke.
Det siger Lise Lyck efter, at at formanden for Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen, ved et arrangement skulle have kaldt "Grønland for Afrika med is".
Hun er tidligere lektor ved Copenhagen Business School og er nu selvstændig erhvervsdrivende. I en halv menneskealder har hun beskæftiget sig med Grønland og grønlandske forhold.
Skåret ind til benet er Grønland ikke et udviklingsland, siger hun. For et uland er defineret ud fra to ting: Høj spædbørnsdødelighed og et meget lavt bruttonationalproduktet, kaldet BNP.
I torsdags spurgte Aaja Chemnitz (IA) under åbningsdebatten i Folketinget Søren Pape, om det er korrekt, at han engang har sagt, at ”Grønland er Afrika på is”.
Søren Pape er statsministerkandidat for De Konservative.
Det kunne Søren Pape ikke huske at have sagt. Men i fredags kunne Pape lige pludselig godt huske noget.
Til Ekstra Bladet beklagede han ordvalget. Men han holdt alligevel fast i, at "Grønland på visse stræk er at sammenligne med et udviklingsland."
Det fik Aaja Chemnitz til at sige til KNR: - Det her er en dyb rids i lakken i relation mellem Danmark og Grønland, men også personligt. Jeg har svært ved at se et tættere samarbejde med de Konservative og Søren Pape som statsminister, siger Aaja Chemnitz.
Hun blev bakket op af sin partiformand, Múte B. Egede. Til KNR sagde han:
- Søren Pape Poulsens udtalelser viser hans menneskesyn, meninger og syn på Grønland. Hans udtalelser viser, hvor respektløs han er over for Grønland, det grønlandske folk og andre folkeslag, når han placerer sig som bedre stillet i forhold til os. Hvis Pape bliver statsminister vil et frugtbar og godt samarbejde være meget begrænset.
- Hvis man har en høj spædbørnsdødelighed, vil man normalt sige, at det er et ulandstræk. Men for Grønlands vedkommende er det ikke særlig højt sammenlignet med mange andre lande, siger Lise Lyck til KNR.
LÆS OGSÅ Aaja Chemnitz om Papes syn på Grønland: Yderst vanskeligt at se ham som statsminister
Et kig ind i Grønlands økonomi viser, at Grønland i 2021 havde et BNP per indbygger på 54.570,40 dollars.
Somalia er et af verdens fattigste ulande, og somalierne havde sidste år et BNP på 445,8 dollars per indbygger.
- Her er det klart, at BNP i Grønland er betydeligt større end det, man vil kalde et uland, siger Lise Lyck.
Men Grønland er svær at sammenligne med mange andre lande økonomisk på grund af bloktilskuddet fra Danmark, der udgør omkring 60 procent af landskassens økonomi.
- Der er jo en afhængighed mellem Grønland og Danmark. Det er der selvfølgelig både positive og negative sider ved. På den positive side er en højere levestandard, end man ellers ville kunne have, siger Lise Lyck.
Dårlige sociale forhold tæller ned
I weekenden undskydte Søren Pape for at have sagt, at "Grønland er Afrika på is". Alligevel holder han fast i, "at Grønland er at sammenligne med et udviklingsland" overfor Ekstra Bladet.
Grunden til det er, at "Et kæmpe antal børn bliver udsat for incest hvert år, at der er mange hjem hvor lønnen går til druk og mange selvmord," tilføjer han.
Og på socialområdet hælder Grønland forkert i forhold til at være et uland, medgiver Lise Lyck.
- Der ligger Grønland jo klart på den helt forkerte side med alt for mange selvmord, understreger hun.
Til gengæld går det fremad, når man ser på indtag af alkohol og på uddannelsesområdet.
- Der sker der jo gode ting i Grønland. Men man er stadig langt bagud på det uddannelsesmæssige område på overordnet standard. Men ikke på ulands-niveau. Det må jeg sige, siger hun.
Det samme gælder på de generelle levevilkår for børn og unge.
- Der er det heldigvis blevet bedre de senere år, men der er stadigvæk et godt stykke at gå for at kunne sammenligne sig med det, vi kalder nordisk velfærd eller EU-velfærd, for at sige det sådan, siger Lise Lyck.
Hun synes dog, at hele diskussionen om Grønland som u- eller i-land er helt ligegyldig.
- Jeg synes ikke, man skal diskutere det så meget. Man skal hellere se at få gjort noget ved problemerne, så man får et bedre velfærdssamfund for befolkningen, siger hun.
Lektor: Definitionen er op til Grønland selv
I en forklaring til Ekstra Bladet henviser Søren Pape Poulsen til en podcast fra Danmarks Frie Forskningsfond, som er fra efteråret 2020.
I podcasten "Vov at vide" medvirker Mininnguaq Kleist, der dengang var repræsentationschef for Grønlands Repræsentation i Bruxelles og nu chef for Departementet for Udenrigsanliggender, og Ulrik Pram Gad, der er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier.
Her siger Mininnguaq Kleist:
- For mig at se - i forhold til at kalde Grønland et uland - vil det være at kalde en spade for en spade.
Han henviser blandt andet til, at der flere steder i Grønland ikke er kloakering og rindende vand, ligesom befolkningens uddannelsesniveau og økonomi er lavere end i mange andre industrialiserede lande.
- Så der er utroligt mange ting, der kan tale for, at man kan kalde sig for et uland, siger Mininnguaq Kleist i podcasten.
LÆS OGSÅ Múte B. Egede om Pape: Han er respektløs over for Grønland
Ulrik Pram Gad vil ikke definere Grønlands status ud fra et u- eller i-land.
Han synes i stedet, det er interessant, hvad grønlændere selv definerer sig som. Det er der nemlig stor variation, viser en ny forskning, som han og kolleger fra både Danmark og Grønland er i færd med.
- Nogen gange så tænker Grønland sig selv som et udviklingsland, nogle gange som et oprindeligt folk, nogle gange tænker man sig som nogen, der er under afkolonisering. Men nogen gange tænker man sig også som en nordisk velfærdsstat. Og det giver jo så forskellige betingelser for, hvor man er, hvor man gerne vil hen, og hvem man gerne vil sammenligne sig med, siger han til KNR.
