Múte B. Egede om Pape: Han er respektløs over for Grønland
Det kan blive meget svært for Naalakkersuisut at samarbejde med Søren Pape Poulsen, hvis den konservative folketingskandidat bliver valgt som Danmark næste statsminister.
Sådan lyder det fra formanden for Naalakkersuisut Múte B. Egede (IA), efter at Pape har sammenlignet Grønland med et uland.
- Søren Pape Poulsens udtalelser viser hans menneskesyn, meninger og syn på Grønland. Hans udtalelser viser, hvor respektløs han er over for Grønland, det grønlandske folk og andre folkeslag, når han placerer sig som bedre stillet i forhold til os, siger formand for Naalakkersuisut Múte B. Egede til KNR.
Uacceptabel sammenligning
Det var til folketingets åbningsdebat torsdag, at sagen begyndte.
Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem Aaja Chemnitz konfronterede under debatten Pape med, at han eftersigende skulle have kaldt Grønland for Afrika på is.
Den grønlandske befolkning taler selvfølgelig om udfordringerne.
Og selvom Pape først udbad sig dokumentation for påstanden, har han i et interview med Ekstra Bladet efterfølgende uddybet, at Grønland kan sammenlignes med et uland.
Det er helt uacceptabel, mener Múte B. Egede.
- Hvis Pape bliver statsminister vil et frugtbar og godt samarbejde være meget begrænset, siger han.
Vi taler om udfordringerne
I interviewet til Ekstra Bladet bringer Søren Pape blandt andet incest og selvmord på banen.
- Vi ser jo et kæmpe antal børn blive udsat for incest hvert eneste år. Det er forfærdelige beretninger, man får. Både herhjemme, men også når man besøger Grønland, siger han til Ekstra Bladet.
LÆS OGSÅ Aaja Chemnitz om Papes syn på Grønland: Yderst vanskeligt at se ham som statsminister
Ifølge formanden for Naalakkersuisut er det ingen hemmelighed, at Grønland har sociale problemmer. Og dem taler man om, mener han.
- Den grønlandske befolkning taler selvfølgelig om udfordringerne. Vi arbejder for at løse problemerne. At sammenligne Grønland og Afrika og stille sig selv bedre i forhold til os gavner ikke og giver ikke en frugtbar virkning, siger Múte B. Egede til KNR.
Formanden for Naalakkersuisut fortsætter:
- For at løse de her udfordringer skal man arbejde sammen ligeværdigt og ikke stille sig selv bedre.
I en tv-debat søndag aften dansk tid mellem de tre danske statsministerkandidater har Søren Pape Poulsen sagt undskyld for at sammenligne Grønland med et uland.
- Undskyld til Grønland og grønlænderne, fordi jeg sagde noget meget firkantet. Det burde jeg ikke havde gjort, siger Søren Pape Poulsen.