Eksperimentbarn om erstatning: Nu kan det hele endelig blive afsluttet
De grønlandske eksperimentbørn, som blev fjernet fra deres familier i 1951 og sendt til Danmark, vil nu sagsøge den danske stat.
Deres advokat sender nu et brev til Statsministeriet om at udbetale erstatning på 250.000 kroner til hver af de seks nulevende. Hvis det ikke sker, vil advokaten gå i retten med en stævning.
Et af de seks eksperimentbørn, der er tilbage, er Kristine Heinesen. For hende er det faktisk ikke erstatningen, der er det vigtigste – det vigtigste er at få sat punktum for hele eksperimentet, siger hun til KNR.
- Det er fint, at der advokat på nu. Vi søger om erstatning for, at sådan nogle ting ikke sker igen. Nu kan vi få sat punktum på den eksperiment-historie. Det er hårdt at tale om det, ting bliver rippet op, siger Kristine Heinesen.
De 22 eksperimentbørn blev sendt til Danmark fra Grønland i 1951.
De havde hovedrollen i et opdragelsesforsøg, hvor målet var at gøre børnene mere danske, så de kunne vende tilbage til Grønland som rollemodeller.
Men da de kom hjem igen, havde de glemt deres sprog og måtte ikke bo hos deres familier. I stedet blev de placeret på et børnehjem i Nuuk.
6 af de 22 lever i dag. De er omkring 80 år.
- En erstatning vil betyde, at der kommer ro på, og at det hele bliver afsluttet. Men det kan jo ikke erstatte vores sorg over det, der er sket. Men det kan sætte et punktum.
Red Barnet stod i spidsen
I 1951 blev 22 grønlandske børn fjernet fra deres familier og sendt til Danmark i et opdragelsesforsøg. Red Barnet stod i spidsen for forsøget – men Grønland spillede også selv en rolle.
En historisk udredning af sagen viser, at Grønlands landsråd bakkede op om eksperimentet - 19 ud af 23 medlemmer stemte for.
LÆS OGSÅ Udredning: Eksperimentet var ude af kontrol og gav dybe, menneskelige sår
Den historiske udredning udkom for præcis et år siden. Samtidig sagde statsminister Mette Frederiksen undskyld til eksperimentbørnene i et brev. Men hun har aldrig sagt personligt undskyld til de seks aldrende eksperimentbørn. Og dét ønsker Kristine Heinesen, at hun gør.
- Hun bør mødes med os og se os i øjnene og sige undskyld, siger Kristine Heinesen, der griner lidt af, at den danske statsminister for ganske nylig sagde, at hun gerne vil rejse til Grønland og mødes med formanden for Naalakkersuisut for også at sige undskyld her.
- Vi bor jo i Danmark, og én bor på Færøerne, så hun bør da mødes med os her.
Vil det give mening, at I alle tog til Grønland sammen med statsministeren?
- Ja, det synes jeg. Så er det fuldstændig slut. Grønland var også med til at lave eksperimentet i sin tid.
En undskyldning er ikke nok
Men en undskyldning er bare ikke nok, siger eksperimentbørnenes advokat, Mads Pramming, til KNR:
- Eksperimentbørnene oplever ikke, at de er blevet taget alvorligt nok, fordi de ikke har fået en godtgørelse for de skader, der er blevet dem påført, siger han.
LÆS OGSÅ Tidligere eksperimentbarn: Mette Frederiksen må da gerne tage os med til Grønland
Ifølge ham var eksperimentet en krænkelse af børnenes ret til at have et privat- og familieliv.
- Erstatningen er den måde man kan reparere skader på i det juridiske system. Deres barndom blev ødelagt – men det at rejse et krav er det bedste, man kan gøre juridisk. Når statsministeren siger undskyld, så siger hun jo, at man har gjort noget galt, siger Mads Pramming.
De seks nulevende eksperimentbørn i dag er mellem 75 og 78 år.
Statsministeriet har foreløbigt en frist på 14 dage til at svare, skriver Politiken.
