Udredning: Eksperimentet var ude af kontrol og gav dybe, menneskelige sår
Det var formentlig - ja, i den bedste mening - da den danske stat, Red Barnet, Dansk Røde Kors og Landsrådet i Grønland i 1951 valgte at fjerne 22 grønlandske børn fra deres forældre og sende dem til Danmark.
Men det endte med store, livslange traumer og afsavn for børnene.
Det er en del af konklusionen i en historisk udredning om forløbet, som blev offentliggjort i går.
LÆS OGSÅ Eksperimentbørn: Mette Frederiksen giver officiel undskyldning i brev
Ifølge udredningen startede forløbet med to forskellige idéer:
Skolesystemet i Grønland skulle forbedres, og det skulle blandt andet ske gennem uddannelse, især på dansk. Sådan lød det fra Grønlandsdepartementet i Danmark, som handlede på vegne af en betænkning fra 1950.
Samtidig ønskede Dansk Røde Kors og Red Barnet at hjælpe børn i Grønland, som ifølge danske medier levede under ringe forhold i Grønland.
De to ønsker smeltede sammen: Grønlandsdepartementet foreslog Landsrådet i Grønland at oprette et børnehjem under Dansk Røde Kors og sende 20 forældreløse, sunde og intelligente grønlandske børn til Danmark for at lære dansk sprog og kultur.
Og det blev bakket op af Landsrådet.
Uden klart samtykke og overvejelse
Men derfra blev meget løbende ændret - uden egentlig omtanke eller præcis planlægning, konkluderer udredningen.
For eksempel var det svært at finde 20 forældreløse børn. I stedet udpegede lokale præster flere børn, der kun havde en mor eller en far. Det betød, at den ene forælder skulle give samtykke til, at barnet kunne flytte til Danmark og væk fra familien.
- For omkring halvdelen af børnene fremgår det eksplicit, at forældrene var indforstået, mens vi for de øvrige ikke kan vide, om det var tilfældet. Endvidere kan der herske tvivl om, hvorvidt de adspurgte forældre forstod det fulde omfang af forslaget, står der i udredningen.
LÆS OGSÅ Mette Frederiksen til KNR: Forhåbentlig får de sidste eksperimentbørn ro i sindet
Børnene skulle også være sunde og intelligente - selv om tanken i første omgang var, at det skulle være børn, der trængte til rekreation og såkaldt sundere forhold i Danmark.
Først sent i forhandlingerne blev det desuden besluttet, at børnene skulle tilbage på et børnehjem i Grønland og ikke hjem til deres familier. Desuden blev det sent i forløbet tilføjet, at danske plejefamilier kunne adoptere børnene.
- Man havde ikke gjort sig de nødvendige overvejelser over hverken udformningen eller konsekvenserne af forsøget, før det blev iværksat, står der i udredningen.
Sprog og identit blev livslang krise
I sommeren 1951 kom børnene til Fedgården nær Faxe på Sjælland, og få måneder senere blev de sendt ud i danske plejefamilier, udvalgt af Red Barnet.
Minderne om plejefamilierne beskrives som gode ifølge de interviewede eksperimentbørn. Men savnet til deres familier i Grønland var stort.
- Børnene oplevede at blive bortrevet fra deres familie uden at vide hvorfor og hvor længe, og selv for dem, der vendte tilbage til Grønland, blev bruddet varigt på grund af sprogbarrieren og den meget begrænsede og stærkt regulerede kontakt, står der i udredningen.
Faktisk har netop afsavnet til den biologiske familie været den største smerte for børnene, står der i udredningen.
Tabet af familien står i alle erindringer som den mest smertelige erfaring.
Historien har mange detaljer. Men kort fortalt blev seks børn adopteret af danske familier. Resten vendte tilbage til et børnehjem i Grønland, selv om mange af dem havde en forælder i landet.
Og da de fleste børn havde glemt deres modersmål, blev de sendt i danske klasser og kom på stor afstand af den grønlandske kultur. Og det har forfulgt næsten alle børnene lige siden, lyder konklusionen.
Børnenes historier er gennemsyret af oplevelser af ensomhed, fremmedhed og rodløshed, af tabt, splittet og ambivalent identitet. At blive frarøvet sin identitet er dermed også det, der bedst sammenfatter forsøgets konsekvenser for børnene.
- Man kan forstå det som en slags dobbelt hjemløshed, hvor de hverken hørte hjemme hos familien eller blandt deres landsmænd, står der desuden i udredningen.
Trods det mislykkedes eksperiment så det ikke ud til, at hverken Grønlandsdepartementet eller Landsrådet evaluerede forløbet. Tværtimod.
I 1959 diskuterede Landsrådet faktisk, om der skulle laves et nyt forsøg med at sende grønlandske børn til Danmark ifølge udredningen.
I dag lever bare seks ud af de i alt 22 børn fra projektet. For mange af dem har livet været præget af sociale problemer, mistrivsel, misbrug og selvmordsforsøg blandt enkelte af dem.
Tirsdag gav statsminister Mette Frederiksen (S) en officiel undskyld til de seks nulevende eksperimentbørn for statens behandling af dem.