Det bliver svært at undgå interessekonflikter, hvis man vil handle med USA, siger ekspert
Er der grund til bekymring, når en amerikansk rigmand som Ronald Lauder, køber sig ind i grønlandske virksomheder?
Ja, lød det fra flere eksperter i en artikel, som Dagbladet Politiken bragte for en uges tid siden.
Nej, lød det efterfølgende skarpt fra naalakkersuisoq for erhverv, Naaja H. Nathanielsen (IA), der reagerede på eksperternes udtalelser.
- Man puster til en ild og skaber nogle fjendebilleder, som jeg ikke synes, at der på det her niveau er grundlag for, sagde hun til KNR.
Den "ild", som hun mener, der pustes til, stammer fra artiklen ’Stenrig Trump-støtte har købt sig ind i grønlandske virksomheder’, hvor eksperter udtrykker bekymring for forretningsmanden Ronald Lauders investeringer i to grønlandske virksomheder.
Den ene virksomhed er Greenland Water Bank, som tapper kildevand fra Qeqertarsuaq og sælger det under mærket Imivik. Den anden er Greenland Investment Group, der pønser på at byde ind på udbuddet om at etablere vandkraftværket ved Tasersiaq.
- Det er muligt, at Greenland Development Partners udelukkende er et privat initiativ, men der kan også ligge en underliggende politisk agenda om at tage kontrol med Grønland. Derfor vil jeg bestemt mene, at der er grund til at være på vagt over for det, sagde Rasmus Sinding Søndergaard, seniorforsker ved DIIS, til Politiken.
- Det her er ikke blot en rigmand, det er altså ham, som var meget afgørende – hvis fortællingen er korrekt – i forhold til, at Trump fik ideen om at købe Grønland. Så det ville være skørt at være naiv i denne sammenhæng, lød det fra Marc Jacobsen, lektor ved Forsvarsakademiet med fokus på rigsfællesskabet.
KNR har efter Politikens artikel rakt ud efter personer og eksperter med kendskab til grønlandske forhold – herunder erhvervslivet – for at høre deres vurdering af sagen om den omdiskuterede investering, og om der er reel grund til bekymring eller ej.
GE ser ingen grund til bekymring
Direktør for Grønlands Erhverv, Christian Keldsen, er ikke synderligt bekymret:
- Nej, jeg kan ikke se noget problematisk i det, vi har fået fremstillet her (i Politikens artikel, red).
- Med alle typer investeringer, skal man være varsom. Og jeg ved godt, der er meget fokus på ting, der er amerikanske lige for tiden, men der er altså stadigvæk en officiel god relation til USA, siger han.
Derudover nævner Christian Keldsen, at det med en virksomhed som Greenland Water Bank giver god mening, at man får investorer fra de lande, man eventuelt vil eksportere vand til. Eksempelvis USA.
- Måske på grund af adgang til markedet eller en særlig kompetence i forhold til det pågældende marked, siger han.
I Politikens artikel bliver de to ejere af virksomhederne, Svend Hardenberg og Jørgen Wæver Johansen, også fremhævet.
Blandt andet bliver Jørgen Wæver Johansens politiske karriere og bånd til Vivian Motzfeldt (S), som han er gift med, nævnt.
Til spørgsmålet om hvorvidt de to virksomhedsejeres bånd til det politiske liv i Grønland er problematisk, svarer Christian Keldsen:
- Vi må jo formode, at de kan finde ud af at skille de ting ad, for man skal jo ikke være afskåret fra at kunne drive erhverv eller have et job i det hele taget, hvis man er gift med en politiker. Det er samfundet her for småt til.
Forsker: Der findes risici ved alle investeringer
Udover Christian Keldsen har KNR også talt med Ulrik Pram Gad, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), hvor han forsker i Arktisk politik og relationen mellem Grønland og Danmark.
I tråd med Christian Keldsens udtalelser om Hardenberg og Wæver Johansens baggrund kalder Ulrik Pram Gad det for ”fuldstændig umuligt” at undgå interessekonflikter i Grønland.
- Folk skifter roller og kasketter fra at være en del af det politiske, til at være en del af det administrative, til at være en del af erhvervslivet, og det må man bare acceptere, siger han og tilføjer:
- Det, som måske er afgørende, er, at man får skabt nogle principper for, hvordan de her ting håndteres gennemsigtigt.
Da han bliver spurgt til, om der er grund til at bekymre sig om investeringen fra Ronald Lauder, lægger han ud med at pointere, at Grønland har brug for investeringer fra udlandet.
- Man må så vurdere om de projekter, der er er tale om, er vigtige nok, og om de betingelser, som investeringerne kommer med, er af en karakter, som man vil leve med, fortsætter han.
- Det er dét, som mange diskussioner i Grønland handler om nu inden for fiskerisektoren, indenfor råstofsektoren, indenfor turistbranchen, siger han.
Ser du nogen risiko ved, at der kommer de her investeringer fra sådan nogen som Ronald Lauder?
- Der er jo risici ved en hvilken som helst investering, fordi det betyder, at der er nogle andre, der får en indflydelse og kontrol over dele af et lokalsamfunds økonomi, svarer han og fortsætter:
- Sådan er det jo også, hvis der er folk i Nuuk, der investerer i et projekt i Ilulissat – så er der en kontrol, der bevæger sig længere væk.
Han fremhæver, at der i denne sag er tale om to meget forskellige investeringer.
- Det ene er et spørgsmål om at tappe vand på flasker, en overskudsressource som man vil kunne tjene penge på. Det andet er jo et større indgreb i landskabet og en kæmpestor infrastrukturinvestering, som vil forme, i hvert fald et lokalområde, i lang tid.
Vi skal vænne os til sammenblandinger
At amerikaneres investeringer i grønlandske virksomheder er noget, man ønsker i Grønland, mens det vækker bekymring i Danmark, minder Ulrik Pram Gad om lignende diskussioner, der har været om kinesiske investeringer.
- Her var Danmark jo interesseret i kinesiske investeringer i Danmark, men det var pludselig farligt, hvis det foregik i Grønland, siger han.
Er der noget i det her med, at man måske ser spøgelser i Danmark, når det handler om amerikanske investeringer?
- Der er en tendens til, at man ser nogle andre spøgelser i Danmark, end man ser i Grønland, svarer Ulrik Pram Gad.
Han nævner, at grønlandske virksomheder længe har været afhængige – og til dels kontrolleret – af folk og interesser i Danmark.
- Det betragter man sjovt nok i Danmark ikke som et problem, men det er man ved at være ret trætte af i Grønland, siger han og fortsætter:
- Der ser perspektivet bare anderledes ud, når man kigger på verden fra København, end når man ser på verden fra Nuuk eller Ilulissat.
Noget vi alle sammen skal vænne os til er, at der i USA bliver en langt tættere sammenblanding af politiske og økonomiske interesser, end der har været tidligere, mener Ulrik Pram Gad.
- I hvert fald bliver de sammenblandet på en måde, vi ikke har været vant til. Så på den måde er der da alt mulig grund til at være opmærksomme, siger han.
- Det er bare ikke sikkert, at det en mulighed at undgå de her sammenblandede interesser, hvis man overhovedet vil have investeringer.
