Forsvarets Efterretningstjeneste advarer mod kinesiske investeringer i Grønland
Selvstyret og private selskaber skal overveje meget nøje, inden de takker ja til en stor portion kinesiske yang.
Det vurderer Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i sin beretning for 2017 og 2018.
Beretningen med titlen "Indblik" handler hovedsageligt om FE som organisation, men rummer også et par korte afsnit om blandt andet Kina og Ruslands interesser i Arktis.
- I foråret tilbød den danske regering at blive medejer af Nuuk og Ilulissat lufthavne. Dermed undgik Selvstyret og dermed Kalaallit Airports A/S at søge mod store udenlandske investeringer, fx fra Kina.
- I 2016 besluttede den danske regering at genåbne den lukkede flådestation Grønnedal. Det skete, efter det kinesiske selskab, General Nice Group, havde vist interesse i at opkøbe Forsvarets ejendomme i Grønnedal.
- Selskabet Greenland Minerals and Energy Ltd., som arbejder for at åbne en mine i Kuannersuit ved Narsaq, har indgået en eksportaftale med det kinesiske selskab, Hua Sheng Ltd., Der er dog endnu ikke givet udvindingstilladelse til minen i Kuannersuit.
Blandt andet udtrykker FE en bekymring for, at Kinas regering vil få indflydelse i Grønland ved hjælp af pengepungen.
LÆS OGSÅ Grønland er truet af internetspionage
- Som følge af tætte forbindelser mellem kinesiske virksomheder og det politiske system i Kina, er der særlige risici forbundet med omfattende kinesiske investeringer i Grønland. Det skyldes den indvirkning, som større investeringer vil have på et samfund af Grønlands størrelse, står der i beretningen.
Ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste er der risiko for ”politisk indblanding og pression” fra Kina gennem investeringer i strategiske ressourcer - det kan være i infrastruktur, råstoffer, turisme, forskning og kultur.
Kina søger indflydelse gennem investeringer
Vurderingen understøtter den bekymring, som lå til grund for, at tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i foråret fik bremset, at kinesiske investorer kunne blive medejere af lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq.
Herunder også at det kinesiske selskab, China Communications Construction Company (CCCC), ville stå stærkt i et udbud om at bygge de nye lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq.
LÆS OGSÅ Løkke kom med 1,6 milliard kroner til lufthavne og udvikling
I stedet tilbød den danske stat at investere i alt 1,6 milliarder kroner i Nuuk og Ilulissat lufthavne samt erhvervsudvikling i Grønland mod at blive ejer af en tredjedel af Kalaallit Airports International A/S.
Selv om kinesiske selskaber ikke fik adgang til lufthavnsprojekterne her og nu, advarer FE fortsat mod kinesiske investeringer i Grønland.
Kinas regering tænker langt ud i fremtiden, lyder vurderingen. Også længere end mange vestlige investorer.
LÆS OGSÅ Danske partier er rolige ved mulig eksport til Kina
Det sker i håb om, at Kina kan få adgang til søruter og udvinding af ressourcer i Arktis, selv om de ikke er en arktisk nation.
- Det er sandsynligt, at Kina ønsker at fastholde kinesisk kommerciel tilstedeværelse og engagement i Grønland, også selv om dette ikke måtte være rentabelt på kort sigt, skriver FE i beretningen.
