Det var ”absolut forkert og en forbrydelse, hvis særligt unge piger imod deres vilje har fået spiral, og det bør undersøges til bunds," siger tidligere Grønlandsminister Tom Høyem. Samtidig mener han, at spiralkampagnen var en god idé. På billedet ses den type spiral, der blev brugt tilbage i 1960'erne og 70'erne. Foto: DR

Den sidste Grønlandsminister: Vi ville ikke have talt åbent om spiralen, hvis vi havde dårlig samvittighed

Danmarks sidste og eneste nulevende Grønlandsminister, Tom Høyem, går nu ind i debatten om spiralkampagnen, som han stadig ser som et vigtigt og vellykket projekt.

En sensommerdag i 1985 tog Tom Høyem ordet ved en stor sundhedskonference i Nuuk. 

Som Danmarks Grønlandsminister var han på det tidspunkt den øverste ansvarlige for det grønlandske sundhedsvæsen. 

Derfor stod han for åbningstalen, og blandt punkterne var den såkaldte spiralkampagne. 

- I sidste halvdel af 1960’erne forøgede sundhedsvæsenet indsatsen med oplysning om svangerskabsforebyggende midler, og resultaterne var så opsigtsvækkende, at de må have international interesse, sagde Høyem og fortsatte:

- De viser, hvor hurtigt man kan nedsætte fertiliteten, dersom man har et effektivt sundhedsvæsen og en befolkning, der er motiveret for at undgå graviditeter. I løbet af 3-4 år blev fertiliteten halveret— især på grund af anvendelse af spiralen, og i de følgende 15 år er fertiliteten næsten halveret endnu engang. 

Spiralkampagnen

 

I DR's podcast ”Spiralkampagnen” bliver dokumenter gravet frem, som viser, at spiralerne udgjorde danske myndigheders strategi for at nedbringe befolkningsvæksten i Grønland.

 

- Tusindvis af piger og kvinder fik påsat spiral fra 1966 til 1975.

 

- Fra 1966 til 1970 blev der opsat 4500 spiraler.

 

- På daværende tidspunkt var der 9000 fertile kvinder i Grønland.

 

- Flere af pigerne oplevede spiralpåsætningen som et overgreb, og at det var påtvunget. Det fik store konsekvenser for pigerne både psykisk og fysisk. Flere fortæller om smerter og traumatiserende oplægninger.

 

- Der var ikke lovhjemmel til at påsætte spiraler på mindreårige piger uden forældrenes samtykke, da strategien startede.

 

- Derfor blev lovgivningen ændret til, at læger kunne vejlede piger under 18 år i prævention uden forældresamtykke. Det blev af flere læger tolket som, at pigerne kunne få påsat spiral uden forældresamtykke.

 
Kilde: DR-podcast "Spiralkampagnen"

I dag er Tom Høyem 80 år. Grønlandsministeriet eksisterer ikke længere. Han blev den sidste på posten - og de ni, der sad der før ham, findes ikke mere.

Men hans tale fra 1985 er ganske aktuel. For den seneste tid har sagen om spiralkampagnen vakt stor debat her i landet. 

En debat, der blev skudt i gang i kølvandet på en podcastserie fra Danmarks Radio. 

Serien afdækker, at tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik spiral i 1960'erne og 70'erne som et led i danske myndigheders strategi om at mindske befolkningstilvæksten i Grønland.

Flere kvinder fortæller til DR og KNR, at det skete uden samtykke, og nogle fandt først ud af, at de havde en spiral i livmoderen mange år senere.

Absolut forkert og en forbrydelse

Mediernes dækning skurer dog i Tom Høyems ører, og derfor melder han sig nu i debatten. 

Han siger, at han aldrig har hørt om, at spiraler systematisk skulle være blevet sat op uden samtykke. 

Og ifølge ham foregik spiralkampagnen ikke i det skjulte, men var åben og kendt vidt og bredt. 

Det, mener han, at hans tale fra 1985, er et eksempel på.  

- Vi ville ikke fra ministeriets side have talt om spiralen, hvis vi havde dårlig samvittighed eller syntes, at det var noget, vi skulle hviske om eller ikke turde sige højt, siger Tom Høyem til KNR.

LÆS OGSÅ Múte B. Egede om historisk udredning: De ting, der er foregået, skal ikke fejes ind under gulvtæppet

Han understreger, at han betragter det som ”absolut forkert og en forbrydelse, hvis særligt unge piger imod deres vilje har fået spiral”, og at det bør undersøges til bunds. 

- Det skal særligt undersøges, fordi de to ministre, der var ansvarlige, Mikael Gam og Carl P. Jensen, ikke pludselig skal udsættes for en mistanke, når det, der skete, var en positiv, åben, aktiv kampagne for udviklingen i Grønland, siger han. 

Tom Høyem er overbevist om, at hvis der tilbage i ’60’erne og ’70’erne blev taget en beslutning om at sætte spiraler op på unge piger og kvinder uden at sikre sig samtykke, så ville sagen have været omkring Grønlandsministerens bord. 

- Ministeren personligt må simpelthen have været involveret, hvis man bevidst har villet bryde alle regler og forebygge på en måde, der ikke fulgte de regler for den oplysningskampagne, man havde sat i gang, siger han. 

Kunne pigerne sige nej? 

En del af diskussionen om spiralkampagnen går på lægernes rolle. 

Om pigerne og kvinderne blev informeret tilstrækkeligt inden indgrebet, og om det ulige magtforhold gjorde det umuligt for dem at sige nej.

Til det siger Tom Høyem:   

- Jeg håber, og jeg er sikker på, at de har haft en ansvarsbevidsthed over for den rolle, de havde. Men det at man i ’60’erne havde en anden holdning til autoriteter end vi har i dag, er der ikke noget overraskende i. Da jeg i sin tid rejste i Grønland. Jeg var 46 gange i Grønland. Der var selve rollen som minister også en anden. Autoritetstroen ændrer sig jo.  

Der var også den faktor, at lægerne primært var danskere. Der var jo også et magtforhold dér. 

- Ja, det er rigtigt. Der var på det tidspunkt næsten ingen uddannede grønlandske læger. Men du skal ikke glemme de stærke personligheder, der var i Grønland på det tidspunkt. Tror du, at Moses Olsen eller Jonathan Motzfeldt eller Lars-Emil Johansen eller Thue Christiansen ville falde på halen over for danske autoriteter? Det kan jeg garantere dig for, at de ikke gjorde. 

Hvem er Tom Høyem? 

 

Tom Høyem var den tiende og sidste Grønlandsminister i Danmark.

 

Han sad på posten fra 1982 til 1987, hvor ministeriet blev nedlagt.

 

Dengang var han del af partiet Centrum-Demokraterne.

 

Efterfølgende var han rektor for Europaskolerne i Oxford, München og Karlsruhe. 

 

Og siden 2004 har han været aktiv i lokalpolitik for partiet FDP i Karlsruhe i Tyskland, hvor han bor.  

 

 

Privatfoto: Tom Høyem

Nej, men de var heller ikke 13-14-årige piger. 

- Det har du ret i. Det er en rigtig pointe. 13-14-årige piger og deres forældre på det tidspunkt – også måske på grund af sprog og uddannelse - har haft en stor, måske for stor, tiltro til autoriterne. 

Kan hele det aspekt ikke have spillet ind i forhold til spiraler? 

- Altså, hvis du dermed mener, at man har sat flere spiraler op end man skulle, så betvivler jeg det. At der kan have været 13-14-årige piger, hvor forældrene har sagt, at de skal gå ned og få en spiral, og at de så ikke har protesteret over for en dansktalende autoritet, som er lægen, det forstår jeg fuldstændig. 

En afgørende kampagne

Tom Høyem gør klart, at han har hørt DR’s podcastserie flere gange og derfor har lyttet til kvindernes vidnesbyrd. 

De rokker dog ikke ved hans tro på, at selve kampagnen gjorde mere gavn end skade.  

- Jeg synes, det er så trist, når medierne nu glemmer, hvor betydningsfuld den her kampagne var, hvor vigtig den var. Man hænger det op på triste, traumatiske enkelttilfælde og glemmer den historiske sociale udvikling. Det er derfor, jeg blander mig i debatten, og også fordi jeg er en gammel mand, så der går måske ikke så lang tid, før jeg også er væk, og så er der ikke nogen Grønlandsminister mere. 

LÆS OGSÅ Gynækolog finder stadig gamle spiraler hos kvinder, der fik dem under spiralkampagnen

Du mener, at fordelene ved spiralkampagnen opvejer de overgreb, som nogle kvinder har oplevet? 

- De eventuelle overgreb. De formodede overgreb, som man skal undersøge. Ja, ja, ja. Den udvikling, som spiralen har betydet for det moderne Grønland kan slet ikke overvurderes. Den har haft en helt, helt central rolle for det Grønland, som du lever i i dag. 

Hvorfor tror du ikke på de kvinder, der har fortalt, at de blev udsat for overgreb? 

- Det siger jeg ikke, at jeg ikke tror på. Nej, nej. Jeg forsøger ikke på nogen måde at miskreditere de kvinder, som har haft et måske traumatisk livsforløb på grund af det. Men jeg prøver på at sige, at fire, fem, seks, syv kvinder – for alle dem individuelt er det forfærdeligt. Men vi taler om 4.500 tilfælde. Prøv at tage et andet sundhedsområde, ligegyldigt hvilket, og kig på 4.500 personer. Så er der formodentligt undervejs sket nogle fejl, og de fejl kan man kun sige er forfærdelige, men man må altså også prøve at holde proportionerne. 

P-pillegenerationen glemmer historien

I løbet af den seneste måned tid har de personlige beretninger fra kvinder, der var en del af kampagnen og omfanget af den, medført stærke reaktioner. 

Grønlands Råd for Menneskerettigheder og eksperter fra Dansk Institut for Internationale Studier og Institut for Menneskerettigheder taler om mulige brud på menneskerettighederne. 

Og et enstemmigt Inatsisartut har bedt den danske regering om en uvildig udredning af de danske sundhedsmyndigheders svangerskabsforebyggelsespraksis i Grønland i årene fra omkring midten af 1960’erne til udgangen af 1991, hvor sundhedsområdet blev hjemtaget. 

LÆS OGSÅ Psykolog om spiralskandalen: Kvinder oplever traumer igen

Tom Høyem synes, det er godt, at der sættes en granskning i gang. Samtidig holder han dog fast i sin holdning om, at spiralkampagnen som helhed var god og vigtig. 

Nutidens ”p-pille-generation”, som han kalder det, glemmer de historiske briller, mener han.  

- Grønlandske og danske politikere var i 60’erne stillet over for en katastrofe. En udvikling i Grønland, som du, der sidder i Nuuk nu, ikke kan forstå, hvordan det var dengang. Folk døde af tuberkulose. Man havde utroligt mange aborter og dødfødte børn. En tilvækst i befolkningen, der var helt uansvarlig, siger han og fortsætter: 

- At man så åbent og højlydt lavede en kampagne for spiral, finder jeg absolut i orden. Hvis den har været misbrugt, så kan jeg selvfølgelig på ingen måde stå inde for det. 



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl