Gynækolog finder stadig gamle spiraler hos kvinder, der fik dem under spiralkampagnen
- Ja, vi finder stadig spiraler, som folk ikke er klar over, de har. Det kan være, fordi de ikke var bevidste om, hvad det var der skete, da de fik lagt spiralerne. Eller har fortrængt det, fordi det har været ubehageligt.
Det fortæller Aviaja Siegstad, gynækolog på Dronning Ingrids Hospital.
Danmarks Radio har i en podcastserie afdækket sagen om den såkaldte spiralkampagne.
Spiralkampagnen
I den nye DR-podcast ”Spiralkampagnen” bliver dokumenter gravet frem, som viser, at spiralerne udgjorde danske myndigheders strategi for at nedbringe befolkningsvæksten i Grønland.
- Tusindvis af piger og kvinder fik påsat spiral fra 1966 til 1975.
- Fra 1966 til 1970 blev der opsat 4500 spiraler.
- På daværende tidspunkt var der 9000 fertile kvinder i Grønland.
- Flere af pigerne oplevede spiralpåsætningen som et overgreb, og at det var påtvunget. Det fik store konsekvenser for pigerne både psykisk og fysisk. Flere fortæller om smerter og traumatiserende oplægninger.
- Der var ikke lovhjemmel til at påsætte spiraler på mindreårige piger uden forældrenes samtykke, da strategien startede.
- Derfor blev lovgivningen ændret til, at læger kunne vejlede piger under 18 år i prævention uden forældresamtykke. Det blev af flere læger tolket som, at pigerne kunne få påsat spiral uden forældresamtykke.
Kilde: DR-podcast "Spiralkampagnen"
Ifølge podcasten fik tusindvis af grønlandske piger og kvinder opsat spiral fra 1966 til midten af 1970’erne som led i den danske stats strategi om at få børnetallet ned.
Flere kvinder fortæller til DR, at det skete uden samtykke, og nogle fandt først ud af, at de havde en spiral i livmoderen mange år senere.
Lippes Loop dukker op
Og det sidste er noget, som Aviaja Siegstad og hendes kolleger har set med egne øjne.
- Det, vi har oplevet, er, at kvinder er kommet af andre årsager, og så i forbindelse med undersøgelser for andre sygdomme har vi set, at der var en spiral, som vi har fjernet og kunnet regne os frem til, at den har ligget dér i rigtig mange år, fortæller hun og fortsætter:
- Det skete i 90’erne og 00’erne, at kvinder kom og undrede sig over, at de ikke kunne blive gravide, og så var det, fordi der sad en spiral. Det var ikke mange, men nok til, at alle gynækologer, der har arbejdet her, har oplevet det.
LÆS OGSÅ Hele Inatsisartut er enig: Der skal laves en udredning om spiralkampagnen
Spiralerne fra spiralkampagnens tid er nemme at kende. Dengang brugte man nemlig en meget stor slags, der gik under navnet Lippes Loop.
Hvornår har du senest fundet en Lippes Loop?
- Sidste år vil jeg tro, siger Aviaja Siegstad.
Enkelte ivrige læger
Hun forklarer, at det kom som en stor overraskelse for hende, da det for nylig kom frem, at de danske sundhedsmyndigheder brugte spiralen som et politisk værktøj for at begrænse befolkningsvæksten.
Aviaja Siegstad viser en moderne spiral frem. De findes i to størrelser: Til kvinder, der har født, og en lille til kvinder, der ikke har født. Den på billedet er den mindste slags. Foto: KNR
Antal levendefødte i Grønland
I 1960’erne stiger antallet af levendefødte i Grønland betydeligt. Det topper i 1964.
1964: 1.674
1965: 1.596
1966: 1.608
1967: 1.507
1968: 1.418
1969: 1.151
1970: 999
1971: 851
1972: 770
1973: 706
1974: 638
1975: 671
1976: 715
1977: 783
1978: 717
1979: 794
1980: 913
Kilde: Grønlands Statistik
Når hun gennem årene har talt med sine kolleger om de gamle spiraler, som de af og til fjernede, har hun aldrig tænkt, at de var spor fra en større strategi:
- Vi har snakket om det og undret os over, at folk ikke var klar over, at de havde spiral. Vi har måske tænkt, at det drejede sig om nogle enkelte læger, der var dårlige til at informere patienterne om, at de lagde spiralerne eller måske endda lagde spiraler uden at informere patienterne om det i forbindelse med aborter, siger hun og understreger:
LÆS OGSÅ Naja Lyberth efter spiralkampagnen: Det får mit hjerte til at bløde
- Vi tænkte, at det var enkeltpersoner, der handlede på egen hånd og var meget ivrige efter at give prævention til de unge piger, som de arbejdede med.
Tror du, spiralkampagnens praksis er blevet ved, efter kampagnen sluttede?
- Jeg tror, at der har været meget fokus på at få lagt mange spiraler, og jeg håber meget, at de folk, der har arbejdet rundt omkring, har haft mere fokus på at informere patienter og mere fokus på samtykke, end det var tilfældet i '60'erne og '70'erne, siger Aviaja Siegstad og slår fast:
- I al den tid, jeg har været læge, har det været normal praksis, at patienten skal informeres og give samtykke til alt.
- Sundhedsområdet blev hjemtaget i 1992. Ifølge Múte B. Egede (IA), der er formand for Naalakkersuisut, er det derfor sparsomt, hvad Grønland endnu ved om sagen.
- Alle medlemmer af Inatsisartut er enige om at kræve en udredning af spiralkampagnen, som foregik fra 1966 til 1975 og endda længere. Hvem, der skal lave udredningen, og hvordan den skal laves, er der ikke taget stilling til.
- Indtil videre har KNR kun kunnet få følgende skriftlige svar fra den danske sundhedsminister Magnus Heunicke: Det er en sag, der ligger mange år tilbage, så i Sundhedsministeriet er der ikke i dag nærmere viden om, hvad der foregik dengang. Derfor har jeg nu bedt ministeriet undersøge det nærmere.
- Grønlands Råd for Menneskerettigheder og eksperter fra Dansk Institut for Internationale Studier og Institut for Menneskerettigheder har vurderet, at kampagnen var et brud på kvindernes menneskrettigheder.
