Qulaarpaa Deling sætter reform i bakgear
Det er svært at bedømme kommunalreformen, for politikerne har ikke gennemført ret meget af den. Det mener, Martha Labansen, som var formand for strukturudvalget.
Hun peger på, at man kun har taget det første skridt. Nemlig at sammenlægge kommunerne.
- Men så glemte de jo formålet med sammenlægningen af kommunerne.
Skulle lægge større opgaver ud
Formålet var ifølge Labansen, at når man så havde dannet større kommuner med flere mennsker.
- Og dermed en større kapacitet og evne til at varetage opgaverne, så skal man overdrage de borgernære opgaver.
Hvis en opdeling af Qaasuitsup Kommunia bliver til en realitet betyder det imidlertid også, at minimum en af de kommende kommuner ryger pænt under de 8000 borgere, der er sat som mindstegrænse for at kunne overtage opgaverne.
Læs også Storkommuner styrker demokratiet
Og fordi Strukturreformen bygger på ligeværdige kommuner, så kan vil en svag kommune sætte strukturreformen i bakgear.
Tilpasser sig den svageste fællesnævner
Princippet er efter laveste fællesnævner, på den måde, at det som den mindste kommune kan løfte i sin administration er det, der kan lægges ud til kommunerne, forklarer Klaus Georg Hansen fra Landsplanredegørelsen.
- Fordi, så er der ting, der ikk kan lægges ud til kommunerne, som ville kunne være lagt ud, eller man simpelthen er nødt til at trække noget tilbage fra kommunerne, fordi den laveste fællesnævner bliver lavere end den er i dag.
Læs også Tvivlsomt om dyr kommunedeling hjælper
Og netop den situation, at Selvstyret ofte har vurderet at kommunerne ikke har haft kapaciteten til at overtage opgaver, risikere at bliver styrket, frygter Martha Labansen.
- Jeg er bange for, at man politisk endnu engang vil begynde at bruge argumenterne om, at kommunerne bliver for små og for svage, siger Martha Labansen.