Qulaarpaa Storkommuner styrker demokratiet

Nærdemokratiet i Qaasuitsup er svækket, men det er også styrket. Og så har både Selvstyret og kommunerne faktisk svigtet, deres opgaver i forhold til at få kommunesammenlægningen til at virke.
Foto © : KNR
05. oktober 2016 15:34

Borgerne fra Qaasuitsup Kommunia føler sig ikke inddraget. Derfor har politikerne besluttet at opgive projektet, da de ikke ser nogen muligheder for løsninger.

De har dog langt fra udtømt alle muligheder, mener en af arkitekterne bag strukturreformen.

- Men man har jo ikke brugt mulighederne for at inddrage borgerne alligevel i selve kommunen, siger formanden for det daværende strukturudvalg, Martha Labansen, og peger på, at det blandt andet blev anbefalet at oprette råd i de gamle kommunebyer.

Uundgåeligt at folk mærker ændringer

Kommunalforsker Roger Buch, mener også, at der er mange ting man kan gøre for at forbedre nærdemokratiet, men slår

Foto © : Roger Buch

alligevel fast, at det vil have konsekvenser for nærdemokratiet, når man skærer antallet af kommunalpolitikere fra 70 til 21, som tilfældet var i 2009.

Læs også Der er fremgang i Qaasuitsup

Læs også Borgere vrager Ilulissat

- Det lidt barske svar er nok, at der er ikke noget at gøre. Når først man har skabt kæmpestore kommuner, så er løbet ligesom kørt, så er borgerne pludselig i en situation, hvor de oplever, at politikerne er langt væk, hvor borgerne føler at de ikke kender deres politikere. Hvor borgerne ikke føler at de ved så meget om, hvad der foregår, siger Roger Buch.

Storkommuner styrker også demokratiet 

Klaus Georg Hansen, som arbejder med Landsplanredegørelsen, anerkender også, at det betyder noget, at borgere har mistet nærkontakt med politikerne

- Det har man opfattet, som et tab af nærdemokrati, siger Klaus Georg Hansen.

Alligevel mener han, at reformen delvist har skabt bedre nærdemokrati, da borgere ganske enkelt er blevet mere lige for loven.

Læs også Opdeling hjælper ikke kommuner

Læs også Politikerne bliver bedre til upopulære beslutninger

- Det vil sige, at borgerne bliver generelt behandlet mere lige end de gjorde tidligere, siger han.

Altså, er der i dag dårligere mulighed for at forhandle sig til særligt gode forhold. Det er skidt for dem, der havde særligt gunstige kår før.

- Så på den måde kan man sige, at kommunerne faktisk er styrket efter 2009, siger Klaus Georg Hansen.

Selvstyret holder på ansvarsområder

Pointen med sammenlægningen af kommunerne var blandt andet at lægge de borgernære opgaver ud til kommunerne og på den måde styrke nærdemokratiet.

Martha Labansen forklarer dog, at man kun tog det første skridt nemlig at sammenlægge kommunerne.

Læs også Tvivlsomt om dyr kommunedeling hjælper

- Men så glemte de jo formålet med sammenlægningen af kommunerne, siger Labansen.

Hun slår yderligere fast, at en opdeling af Qaasuitsup Kommunia kun vil gøre det endnu vanskeligere at lægge opgaver ud til kommunerne.

Læs også Tvivlsomt om dyr kommunedeling hjælper