Borgmester roser tålmodighed med lufthavnsbyggeri

Debatten mellem landets borgmestre om de nye lufthavne fortsætter. Denne gang er det borgmester i Qeqqata Kommunia, Malik Berthelsen, der svarer igen på den kritik, tre af landets borgmestre sendte ud tidligere på ugen.
Foto © : MIO
14. juli 2018 15:45

Malik Berthelsen (S) roser Inatsisartut for at have udskudt beslutningen om udformningen af nye lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq, ind til der ligger en mere gennemarbejdet analyse af forholdene.

- Når man som politiker har ansvar for samfundsøkonomien vil det være fornuftig at undgå at fejle, særligt når det ikke sner med penge, siger han.

LÆS OGSÅ Borgmestertrio går i fælles kamp for nye lufthavne

Borgmestrene i Sermersooq, Kujalleq og Avannaata kritiserede tidligere på ugen Naalakkersuisut for at tøve i lufthavnsprojekterne og dermed skabe usikkerhed blandt potentielle investorer.

Men der er behov for at tage sig god tid til blandt andet at overveje, om økonomien bag lufthavnspakken hænger sammen, mener Malik Berthelsen. Især så det ikke rammer de dele af landet, som ikke får en atlantlufthavn.

- Vi er i Qeqqata Kommunia bekymret for, at landskassen vil blive overbebyrdet, når man vil bruge 4-5 milliarder kr. til anlæggelse af så lange landingsbaner i kun tre byer, og således ikke have mulighed for at udvikle de øvrige byer og bygder, siger Malik Berthelsen.

LÆS OGSÅ Politisk usikkerhed kan skræmme investorer væk

Qeqqata Kommunia er en af to kommuner, der ikke kan se frem til at få en ny lufthavn. De risikerer til gengæld, at lufthavnen i Kangerlussuaq bliver nedskaleret fra Atlantlufthavnt til regionallufthavn eller heliport med tabte arbejdspladser til følge.

LÆS OGSÅ Berthelsen lader sig ikke tidspresse