Børne- og ungeområdet: For mange sager til for få hænder

Landets sagbehandlere på børne- og ungeområdet har flere sager, end hvad der anbefales. Mere uddannet personale kan blandt andet betyde mere stabilitet i børnenes vilkår.
I Qeqqata Kommunia jonglerer sagsbehandlerne på børne- og ungeområdet med mange flere sager, end hvad der anbefales.
08. december 2022 11:30

Ansatte på børne- og ungeområdet i landets kommuner er overbebyrdede, underbemandede og uuddannede. Og det medfører, at borgerne ikke får den hjælp, som de har krav på.

Det er mindre end to uger siden, at Ombudsmanden for Inatsisartut kritiserede Qeqqata Kommunia for sløseri, fejl og forsømmelser. Kritikken blev rejst, da kommunen ikke havde handlet på otte underretninger om et udsat barns mistrivsel.

Ifølge børnestøtteloven burde kommunen allerede inden for de første 24 timer efter den første underretning have vurderet, om der var grundlag for at iværksætte en socialfaglig undersøgelse. 

Men sådan en vurdering foretog kommunen aldrig, og derfor har den i alvorlig grad forsømt at efterleve de lovregler, der sikrer, at børn og unge bliver tilbudt støtte, konkluderer ombudsmanden.

På grund af selvsamme sag satte KNR sig for at undersøge, hvordan børne- og ungeområdet står til i landets kommuner.

LÆS OGSÅ Qeqqata Kommunia svarer igen på kritik om sløseri, fejl og forsømmelser

Vejledende sagstal

Vejledende sagstal på børne- og ungeområdet

- Dansk Socialrådgiverforening anbefaler 25-35 sager per sagsbehandler.

- Sverigesmodellen anbefaler 15-20 sager per sagsbehandler.

Sverigesmodellen er en arbejdsform i børnesagerne, som en række svenske kommuner har indført. I modellen arbejder man med et meget lavt sagstal, en nytænkt sagsbehandling, systematisk inddragelse af familien og netværket og en meget hyppigere opfølgning på sagerne.

Blandt kommunerne tegner der sig et billede af, at der mangler hænder til de mange sager på børne- og ungeområdet.

Dansk Socialrådgiverforening har udgivet vejledende sagstal på børne- og ungeområdet, som Grønlandsk Socialrådgiverforening (NIISIP) støtter op om. Socialrådgiverforeningerne anbefaler, at hver sagsbehandler sidder med 25-35 sager.

I Qeqqata Kommunia benytter de 'Qeqqata-modellen', som tager udgangspunkt i de vejledende sagstal fra Sverigesmodellen. Sverigesmodellen arbejder med meget lave sagstal. Det betyder, at kommunen sigter efter at nå ned på 15-20 sager per sagsbehandler.

For mange sager til for få hænder

Qeqqata Kommunia fremsendte en rapport fra 2019, der beskriver mængden af sager og antallet af sagsbehandlere på kommunens børne- og ungeområdet.

I rapporten fremgår det, at der var 437 sager på området, som blev håndteret af otte sagsbehandlere. Det betyder, at hver sagsbehandler i 2019 sad med et gennemsnitligt sagstal på 54,6 på børne- og ungeområdet - og det er altså landets højeste.

Ifølge rapporten er tallet dog skævvredet, da der i kommunens ene by, Maniitsoq, var fem sagsbehandlere, som hver især sad med 28,2 sager. Mens der i kommunens anden by, Sisimiut, var tre sagsbehandlere, der hver sad med 98,7 sager.

Fordele ved at arbejde ud fra de vejledende sagstal

- Kortere reaktionstid på underretninger.

- Færre formelle fejl i sagsbehandlingen.

- Tidligere og mere præcise indsatser.

- Mere stabilitet i børnenes vilkår. 

- Tilfredshed blandt forældre og børn.

- Bedre arbejdsmiljø for sagsbehandlere.

- Større fastholdelse af socialt udsatte børn i det normale skolesystem.

Kilde: Departement for Familie og Justitsvæsen, 2014

Hvis antallet af sagsbehandlere i Sisimiut skal svare til de vejledende sagstal på 25-35 sager, vil der være behov for intet mindre end syv ekstra sagsbehandlere. Sisimiuts sagsbehandlere på børne- og ungeområdet har, ifølge rapporten, fem gange så mange sager, som der anbefales.

Mængden af sager på børne- og ungeområdet i Qeqqata Kommunia viser altså, at der er alt for mange sager til for få hænder, hvis man tager udgangspunkt i de vejledende sagstal på børne- og ungeområdet.

Konsekvenserne rammer alle parter

Qeqqata Kommunia refererer i rapporten til en redegørelse fra 2017 fra Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen om sagstal på børne- og ungeområdet i Grønland. Her skriver de, at for mange sager kan have negative konsekvenser:

- Hvis sagsmængden er for høj, vil det være svært at sikre en effektiv praksis, og det skaber urimelige arbejdsvilkår for de ansatte, da det fører til opbygning af mange ubehandlede sociale sager, fremgår det af redegørelsen.

Manglen på hænder går altså udover de ansattes arbejdsvilkår. Men vigtigst af alt kan det betyde, at børn og unge ikke får den rette hjælp. Det mener Sara Abalsen, der er socialrådgiver og afdelingsleder på socialrådgiveruddannelsen på Ilisimatursarfik:

- Konsekvenserne er, at de ikke får den bedste sagsbehandling, som de har krav på, således der kan iværksættes den korrekte hjælp og støtte, siger hun.

Landets fem kommuner har informeret KNR om, hvor mange sagsbehandlere der er på børne- og ungeområdet, og hvor mange sager hver sagsbehandler sidder med.

 

Foto © : KNR

Grafen viser antallet af sager på børne- og ungeområdet, som hver sagsbehandler sidder med. Det er de seneste tal, som landets kommuner har fremsendt. Foto: KNR.

 

Det er kommunerne selv, som har oplyst de seneste tal på børne- og ungeområdet til KNR. For eksempel er Qeqqata Kommunias seneste oplysninger fra 2019 - men samtidig skriver kommunen, at de har opnormeret området i år. 

Kun Kommune Qeqertalik holder sig inden for de sagstal, som socialrådgiverforeningen NIISIP følger og anbefaler. I landets andre kommuner er sagstallene på børne- og ungeområdet højere, end hvad socialrådgiverforeningen anbefaler.

Mangel på uddannet personale

I flere af kommunerne er der mangel på uddannet personale. Det viser tal, som KNR har fået oplyst af kommunerne.

LÆS OGSÅ Kun hver tredje socialrådgiver er uddannet til jobbet

For eksempel har Kommune Kujalleq i alt en normering på 16 sagsbehandlere på området, men indtil videre er der kun ansat ti. Og ud af de i alt 16 normerede stillinger er kun to besat af uddannede socialrådgivere. 

I Kommuneqarfik Sermersooq er 20 af de i alt 37 sagsbehandlere uddannet inden for feltet. Det svarer til 54 procent. Men langt de fleste sidder i Nuuk. Tasiilaq har for eksempel kun én uddannet socialrådgiver ud af i alt ni sagsbehandlere. 

Og manglen på uddannede hænder går udover borgere - for hvis borgeren skal have den bedste rådgivning, kræver det faglærte socialrådgivere. Det mener Sara Abelsen:

- Konsekvenserne er jo, at hvis det er en ufaglært uden socialfaglig uddannelse, at borgeren ikke bliver vejledt eller rådgivet efter de rette retningslinjer og paragraffer eller med socialfaglig indsigt, siger hun og fortsætter:

- Hvis det hele skal lykkes, så er det bedre, at det er en faglært socialrådgiver, der bliver ansat.

 

Foto © : KNR

De oplyste tal fra kommunerne viser, at der mangler uddannede socialrådgivere på børne- og ungeområdet. Socialmedhjælpere, rådgivere i socialt arbejde og lignende er ikke talt med i statistikken. Foto: KNR.

 

Landets kommuner har sendt KNR en oversigt over mængden af sagsbehandlere på børne- og ungeområdet. Samtidig har kommunerne også oplyst KNR om antallet af uddannede socialrådgivere på området.

På grafen kan man se, at kommunerne mangler uddannede socialrådgivere.

Værst er det i Kommune Kujalleq, hvor kun 12,5 procent af sagsbehandlerne på børne- og ungeområdet er uddannede socialrådgivere. Kommunernes socialmedhjælpere og rådgivere i socialt arbejde er ikke talt med i statistikken, selvom de også vil være i stand til at tage sig af mange af arbejdsopgaverne i samarbejde med socialrådgiverne.