Qeqqata Kommunia svarer igen på kritik om sløseri, fejl og forsømmelser
Uacceptabel, manglende fremdrift og passivitet.
Det konkluderer Ombudsmanden for Inatsisartut i en sag om et barns mistrivsel i Qeqqata Kommunia.
Fra 8. november 2017 til 14. maj 2020 modtog Qeqqata Kommune otte underretninger om et barns mistrivsel.
Barnet var ved sagens start kun ni år.
For eksempel underrettede en psykolog kommunen om, at barnet var vendt tilbage til et mindre udviklet stadie i den psykologiske udvikling. Og en bekymret overlæge underrettede, at barnet udviste selvskadende adfærd og led af selvmordstanker.
Allerede siden den første underretning burde kommunen have vurderet, om der var grundlag for at iværksætte en socialfaglig undersøgelse.
Ifølge børnestøtteloven skal kommunen nemlig foretage en sådan vurdering senest 24 timer efter, at den har modtaget en underretning.
Men det skete aldrig, og derfor har kommunen i alvorlig grad forsømt at efterleve de lovregler, der sikrer, at børn og unge bliver tilbudt støtte.
Ombudsmanden konkluderer, at kommunen forsømte at efterleve børnestøtteloven og sagsbehandlingsloven.
LÆS OGSÅ Ombudsmand: Qeqqata Kommunia har begået talrige og meget alvorlige fejl
Nu har Qeqqata Kommunia svaret på kritikken.
- Der har gennem lang tid været ageret forkert, siger velfærdsdirektør Martha Lund Olsen til KNR.
Dermed giver hun ombudsmanden ret i, at kommunen i et vist omfang ikke har handlet tilstrækkeligt i sagen.
Kommunen mangler faglighed
Ifølge Martha Lund Olsen skyldes det, at kommunen mangler uddannede socialrådgivere.
- Det er en meget kompliceret sag, som er meget svær for ikke-uddannede socialrådgivere at tage sig af, siger hun.
Til spørgsmålet om, hvordan kommunen for fremtiden vil undgå at tabe lignende sager på gulvet, er svaret flere ansatte.
- Gennem de sidste år er det stadig blevet sværere og sværere at tiltrække uddannede socialrådgivere på kysten, siger Martha Lund Olsen og fortsætter:
- Vi vil gerne ansætte flere. Vi har flere ledige stillinger, og vi har søgt i år om flere socialrådgivere, der er bare ingen ansøgere.
Velfærdsdirektøren påpeger, at de arbejder med de værktøjer, de har til rådighed.
- Jeg vil ikke sige, at man ikke har handlet. Man har handlet ud fra det, man har, og så kan man diskutere, om det har været socialfagligt grundigt nok.
- Det gør det vanskeligt at handle på en underretning, når man ikke har fagligheden til at gennemskue, hvad man skal være bekymret for i den her sag, siger hun.
Forklaringen er ikke relevant for kritikken
Men kommunens undskyldning falder ikke i god jord hos Kim Blokbo, der er retschef ved Ombudsmanden for Inatsisartut.
- Det er bare ikke godt nok, at der sidder en ansvarlig direktør og siger, at de er for få medarbejdere, siger han.
Det er ikke noget nyt for ham, at kommunerne ofte klynger sig til forklaringer om underbemanding, når sagerne er blevet for langtrukne.
- Kommunerne er rimeligvis også underbemandet i et betydeligt omfang. Det er bare ikke relevant i forhold til den kritik, som ombudsmanden fremsætter.
Retschefen forklarer, at kritikken er fremsat på baggrund af reglerne og den hjælp, som borgerne skal have.
- Når der i forbindelse med indberetninger er en handlepligt inden for 24 timer, så nytter det jo ikke noget, at der efter tre et halvt år ikke er foretaget noget fra kommunens side, og at den eneste forklaring er, at vi er for få medarbejdere, siger han.
- Hvad skal man gøre?
Velfærdsdirektør Martha Lund Olsen siger, at kommunen ikke ved, hvordan sagen skal gribes an.
- Hvad skal man gøre? Der er ingen børnepsykiatrisk afdeling til at lave en redegørelse og en undersøgelse, og det er en stor mangel her i Grønland. Der er ikke rigtigt nogen steder at anbringe et barn, siger hun.
Hun fortæller, at manglen på en børnepsykiatrisk afdeling gør sagen kompliceret.
- Selvfølgelig burde der have været gjort noget på et tidligere tidspunkt. Men så er spørgsmålet: Hvad skulle der være blevet gjort? Hvis vi havde været i Danmark eller et andet sted, så ville barnet blive indstillet til en udredning på børnepsykiatrisk afdeling.
Kommunen forsømmer
Men Martha Lund Olsens spørgsmål om, hvad kommunen burde gøre, blev aldrig besvaret.
Og det betyder, at kommunen har tabt både barnet og moderen på gulvet.
- Kommunens manglende imødekommelse af moderens behov for vejledning har medført et alvorligt retstab for moderen og datteren, skriver ombudsmand Vera Leth.
Kommunen har nemlig hverken besluttet, om der skal træffes støtteforanstaltninger, eller om der skal iværksættes en socialfaglig undersøgelse.
- I de to situationer har kommunen jo, ifølge børnestøtteloven, en udtrykkelig handlepligt. Og det forsømmer kommunen fuldstændig at varetage, siger retschef Kim Blokbo.
Martha Lund Olsen vil ikke svare på, om hun erkender, at kommunen ikke magter de opgaver.
For ifølge hende er sagens gang konsekvensen af det system, der er i dag.
- Jeg ved, at mine ansatte knokler på de forskellige sager, så meget som de kan og er i stand til. Næsten lige meget hvad, så vil jeg støtte mine medarbejdere.
- Jeg kan godt forstå, at nogle er utilfredse, fordi der bliver lavet fejl. Men det er konsekvenserne af det, der er i dag, siger hun.
