Ombudsmand: Qeqqata Kommunia har begået talrige og meget alvorlige fejl

Ét barn, otte underretninger og nul afgørelser i mere end tre et halvt år.

Det er sammenlagt summen af sagen om et barns mistrivsel i Qeqqata Kommunia.

Og det har fået ombudsmanden til at kritisere kommunens håndtering af sagen i et 58-siders langt notat.

- Qeqqata Kommunia har begået talrige og meget alvorlige fejl i en sag om støtte til et barn, og kommunens håndtering af sagen har samlet set været uantagelig, konkluderer ombudsmanden for Inatsisartut, Vera Leth.

Kim Blokbo, der er retschef ved Ombudsmanden for Inatsisartut, fortæller til KNR:

- Det her er en af de mest alvorlige sager inden for det socialretslige område, som ombudsmanden har set i rigtig mange år. Vi vurderer, at den sløsethed, som Qeqqata Kommunia har lagt for dagen, har været fuldstændig uantagelig. 

Mental tilbagegang og selvskadende adfærd

I perioden 8. november 2017 til 14. maj 2020 modtog kommunen otte underretninger om barnet, der kun var ni år, da sagen begyndte.

For eksempel underrettede en psykolog kommunen om, at barnet var vendt tilbage til et mindre udviklet stadie i den psykologiske udvikling.

Kommunen er også blevet underrettet af en overlæge, om barnets selvmordstanker og selvskadende adfærd.

Alle underretninger kommer fra fagfolk, som var bekymret for barnets mentale helbred og tilstand.

Har ikke overholdt lovregler

Allerede siden den første underretning burde kommunen have vurderet, om der var grundlag for at iværksætte en socialfaglig undersøgelse.

Det er nemlig beskrevet i børnestøttelovens paragraf 19, at: 'kommunalbestyrelsen skal, når den modtager en underretning (...) indenfor 24 timer træffe beslutning om, hvorvidt der er grundlag for at iværksætte en socialfaglig undersøgelse'.

Men kommunen traf aldrig sådan en beslutning.

Derfor har kommunen i alvorlig grad forsømt at efterleve de lovregler, der sikrer, at børn og unge bliver tilbudt støtte, er ombudsmandens vurdering.

- Dette er efter min opfattelse yderst uacceptabelt, skriver ombudsmanden i notatet.

Har lidt tab af deres rettigheder

Kommunen har mellem 8. november 2017 og 14. maj 2020 afholdt talrige møder og samtaler med barnets mor, der gentagne gange bad kommunen om hjælp til sin datter.

Men hjælpen kom ikke.

Så 26. januar 2021 anmodede moderen om at blive ansat som støtteperson for sin datter.

Kommunen accepterede moderens anmodning og hvervede hende som støtteperson 30. marts 2021.

I mellemtiden havde moderen klaget til ombudsmanden over manglende handling og vejledning fra kommunen.

Og klagerne over kommunen var berettiget.

Kommunen har nemlig ikke levet op til vejledningspligten efter sagsbehandlingsloven, hvor den har en retlig forpligtelse til at vejlede moderen.

- Det er endvidere min vurdering, at kommunen ved en lang række møder og samtaler med moderen ikke opfyldte vejledningspligten overfor at moderen, lyder det i notatet fra ombudsmanden.

Ombudsmanden skriver desuden, at den manglende vejledning har ført til et alvorligt tab af rettigheder for både moderen og datteren.

Mangler uddannede socialrådgivere

KNR har snakket med Martha Lund Olsen, som er velfærdsdirektør i Qeqqata Kommunia.

Hun siger blandt andet, at de har meget få uddannede socialrådgivere i kommunen, og at det kan være en af årsagerne til, at sagen ikke er håndteret godt nok.

- Der har været skift i sagsbehandlingen, og vi mangler socialrådgivere. Der har gennem længe været ageret forkert, hvis man kan sige det sådan, men det er også en meget kompliceret sag, som er meget svær for ikke-uddannede socialrådgivere at tage sig af, siger Martha Lund Olsen til KNR.

Men hun mener også, at det vil være forkert at sige, at kommunen ikke har ageret.

I stedet mener hun, at kommunen har forsøgt at arbejde med de værktøjer, de har haft til rådighed.

- Jeg vil ikke sige, at man ikke har handlet. Man har handlet ud fra det, man har. Og så kan man diskutere, om det har været socialfagligt grundigt nok.