Hans Enoksen bliver begravet i Itilleq på søndag

Fredag eftermiddag er der kirkegang for Hans Enoksen i Nuuk, som bliver sendt direkte kl. 14.30 på KNR-radio
I dag bliver den tidligere politiker Hans Enoksen, der afgik ved døden sent onsdag aften, mindet i Hans Egedes Kirke i Nuuk. Foto © : KNR / Markus Valentin
19. september 2025 09:17

Flere steder i landet blev der i går tændt lys for den folkekære og værdsatte mangeårige politiker Hans Enoksen, der natten til torsdag den 18. september gik bort. I Nuuk samledes et par hundrede mennesker foran Inatsisartut for at mindes den tidligere landsstyreformand.

I eftermiddag klokken 14.30 er der mindegudstjeneste for Hans Enoksen i Hans Egedes Kirke i Nuuk. Den bliver sendt direkte i KNR radio.

Ifølge Ilagiits Facebook-side, meddelt af biskop Paneeraq Siegstad Munk, finder begravelsen sted søndag den 21. september klokken 14.00 i Itilleq.