Aleqa: Ingen flygtninge før konventioner er underskrevet

Aleqa Hammond (S) kritiserer nu udmeldingen fra sin folketingskollega Aaja Chemnitz Larsen fra Inuit Ataqatigiit om, at Grønland bør tage imod en mindre gruppe af flygtninge, når en integrationsplan på plads.

Ifølge Hammond kræver modtagelsen af flygtninge nemlig først ratificering - det vil sige tilslutning - til en række internationale konventioner om flygtningemodtagelse.

- Når man ikke engang har så meget som konvention at rette sig efter, er det tomme ord, man kommer med. Det lyder rigtig godt, men man skal huske på, at det forpligter, hvad man siger. Og man skal også kunne pege på, hvor de (flygtningene, red.) skal bo, hvad de skal koste, og hvad samfundet skal gøre for at tage det ansvar på sig, siger hun til KNR.

Læs også Aajas appel til flygtningeansvar vækker både harme og varme

Først løse Grønlands problemer
Forslaget fra Aaja Chemnitz Larsen har vakt stor debat på knr.gl, hvor mange læsere udtrykker, at Grønland først bør løse landets sociale og økonomiske problemer, for eksempel i forhold til boligmanglen, før flygtninge kommer til landet.

Chemnitz Larsen mener dog, at Grønlands interne problemer skal holdes mere adskilt fra flygtningedebatten og ikke være med til at spærre for, at Grønland kan tage et internationalt, humanitært ansvar.

Læs også Grønland bør tage ansvar og modtage flygtninge

Hun bliver bakket op sin partiformand, Sara Olsvig, som skriver i en pressemeddelelse:

- Vi arbejder hver dag med vores egne sociale og menneskelige problemer, men det ligger i medmenneskeligheden også at kunne hjælpe andre og ikke mindst have medfølelse med andre, udover at beskæftige sig med egne problemer.

Men Hammond er uenig. 

Aaja foreslår, at Grønland på sigt skal modtage en mindre gruppe flygtninge, måske 20-30 personer. I dag modtager flere europæiske lande med endnu dårligere økonomi end Grønland flere tusinde. Hvori er forskellen?

- Det her er et spørgsmål om, hvad man vil prioritere først: Vil man stå og tage imod flygtninge - kald det bare 20 eller 30 personer - og dermed springe vor egen befolkning over?

Læs også Grønland er endnu ikke klar til flygtninge

- Det, synes jeg ikke, er fair. Det, synes jeg heller ikke, passer til den linje, vi prøver at sætte i det grønlandske samfund, siger hun.

Grønland støtter ved indsamlinger

Inuit Ataqatigiit påpeger, at det er dobbeltmoralsk, at Grønland på én side ønsker større indflydelse udenrigspolitisk, men omvendt ikke vil huse flygtninge.

Men Grønland gør allerede sit for at hjælpe folk i nød, fx ved indsamlinger, mener Aleqa Hammond.

- Grønland yder allerede mere per person i forhold til andre samfund rundt om i verden. På den måde er Grønland meget aktiv i det her.

Læs også BILLEDER Syriske flygtninge får danskere & grønlændere til at hjælpe

Inuit Ataqatigiit foreslår i øvrigt, at Grønland donerer 500.000 kroner til Røde Kors til nødhjælp i flygtningekrisen.