BILLEDER Syriske flygtninge får danskere & grønlændere til at hjælpe

Flygtningesituationen i og omkring Syrien får debatten til at rase i Danmark. Hjælper vi nok? Skal vi overhovedet hjælpe? Hvordan skal vi hjælpe? Det er nogle af de spørgsmål, danskerne stiller sig selv og hinanden.
Skrevet af Camilla Dam
07. september 2015 11:55

Professor og statistiker Hans Rosling har på simpel vis illustreret, hvor kritisk situationen i Syrien er på DR’s hjemmeside.

Her i landet er folk også begyndt at interessere sig for at hjælpe alle de nødlidende mennesker. Således har Arnakkuluk Jo Kleist, som til dagligt arbejder for Arctic Winter Games-organisationskomiteen, startet sin egen indsamling via Røde Kors.

Læs også Flygtningestrømmen har nået Danmark

- En indsamling fra Nuuk i Grønland. Vi er mange i Grønland, som er påvirket af det det foregår i Syrien. Hjerteskærende billeder af mennesker på flugt har også ramt os. Hjælp med at indsamle penge til det store hjælpearbejde Røde Kors udfører i Syrien, skriver Arnakkuluk Jo Kleist her.

Pia Rasmussen fra Maniitsoq har ligeledes startet en indsamling via Røde Kors.

- Vi er vidner til tusindvis af menneskers ulykkelige skæbne. Alt for mange klarer den ikke og endnu flere efterlades i ingenmandsland med mangel på stort set alt. Og alt for få, får en værdig hjælp.

- Jeg kan ikke lukke øjnene for det, der sker. Og jeg vælger nu at prøve at gøre noget mere aktivt. Og jeg håber du vil hjælpe mig.... bare lidt.... med at hjælpe andre, skriver Pia Rasmussen blandt andet.

Herunder kan du se, hvad andre skriver om flygtningesituationen og hjælpen i Danmark.

 

[<a href="//storify.com/CamillaDam/flygtningehjaelp" target="_blank">View the story "Flygtningehjælp" on Storify</a>]