Aki-Matilda Høegh-Dam måtte forlade talerstol i Folketinget efter tale på grønlandsk

Aki-Matilda Høegh-Dam (Siumut) fik stor opmærksomhed torsdag under Folketingets 16 timers lange åbningsdebat, da hun holdt sin tale på grønlandsk – og kun grønlandsk.

Allerede inden åbningsdebatten havde hun varslet, at hun ville holde tale sin tale på grønlandsk. Hun ønskede at bruge det tolketillæg, de nordatlantiske partier får, til at talen blev simultantolket til dansk.

Men Folketingets ledelse krævede, at hun selv skulle holde talen på dansk, hvis der efterfølgende skulle stilles spørgsmål til hende fra de andre politikere, som der er tradition for i åbningsdebatten.

- Jeg er repræsentant og valgt til Folketinget fra Grønland, hvor grønlandsk er det officielle sprog. Derfor synes jeg, at det er helt naturligt, at jeg kan få lov til at tale grønlandsk uden det ekstra arbejde, der bliver påduttet mig, at skulle gentage hele min tale på dansk. Jeg mener sagtens, at man kunne have fundet en bedre løsning, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.

Udiplomatisk og udemokratisk

Aki-Matilda Høegh-Dam havde dog uddelt talen skriftligt på dansk i folketingssalen, så politikerne derfor godt kunne følge med i talen.

Alligevel holdt formanden for Folketingets ledelse, Søren Gade (V), fast i, at der ikke måtte stilles spørgsmål til Siumut-politikeren efterfølgende.

- Jeg synes, at det var udiplomatisk og udemokratisk. Men jeg blev nødt til at acceptere det, selvom jeg var uenig i beslutningen, siger Siumutpolitikeren.

Det var historisk, da Folketingets ledelse i september 2023 ændrede reglerne, så politikerne nu må tale grønlandsk og færøsk i folketingssalen.

Det skete efter, at Aki-Matilda Høegh-Dam i maj samme år holdt en tale på grønlandsk – uden at oversætte til dansk - under en debat om rigsfællesskabet. Og det skabte efterfølgende stor debat.

I dag kan hver af de fire nordatlantiske partier få godt 69.000 kroner om måneden i tolketillæg. Partierne må selv beslutte og sørge for, hvilke og hvordan taler og partidokumenter bliver oversat.

Forskelsbehandler folketingspolitikere

Men folketingspolitikerne skal stadig selv fremsætte taler på deres eget sprog og dernæst dansk.

Og det er dobbeltarbejde for politikeren, mener Aki-Matilda Høegh-Dam, der derfor ønsker, at simultantolkning i folketingssalen bliver indført.

- Jeg synes, at det er ærgerligt, at man vælger at forskelsbehandle enkelte folketingsmedlemmer, selvom ressourcerne, tolkene og teknologien er der til at simultantolke. Folketinget vil hellere indskrænke den enkelte folketingsmedlemmers ytringsfrihed eller give os dobbelt arbejde alene fordi, man har en helt anden tilgang til det her, siger hun.

Aki-Matilda Høegh-Dam, vil du fastholde kun at tale grønlandsk fra talerstolen fra nu af?

- Nu må vi se, hvad præsidiet ender med at vælge. Jeg håber, at de vil inddrage mig i processen, siger hun.

Formanden for folketingets præsidium, Søren Gade, sagde efter talen, at det ikke er muligt med en debat, når politikerne ikke forstår, hvad der bliver sagt fra talerstolen.

- Man kan ikke debattere en tale, så det giver mening for dem, der sidder og ser fjernsyn og tilhørende i Folketinget, hvis ikke også talen er fremført på dansk. Og det vidste Aki godt, for det har jeg svaret Aki på et spørgsmål helt tilbage i november 2023, sagde Søren Gade til DR.

Flere folketingsmedlemmer takkede torsdag Aki-Matilda Høegh-Dam i salen for hendes tale. Det gjorde de under de korte bemærkninger til Aaja Chemnitz' tale i Folketinget.