IA truer med ændring af grundloven efter sprogballade i Folketinget

IA kommer Siumuts folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam i forsvar. Hvis ikke der må tales grønlandsk i Folketinget med tolkning, må grundloven blive ændret, mener partiet.
Det strider mod demokratiets regler, når Folketingets Præsidium har valgt at forbyde spørgsmål til et grønlandsk folketingsmedlem, der taler sit modersmål i Folketinget, mener IA. På fotoet er det partiets Marianne Paviasen. Foto © : Malik Brøns / KNR
04. oktober 2024 11:58

IA kræver retten til at tale grønlandsk i Folketinget og truer med en grundlovsændring.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra IA's gruppe i Inatsisartut torsdag.

- Demokrati er hjørnestenen i Kongeriget Danmarks Grundlov. Desuagtet meddelte Formanden for Folketinget, at et valgt medlem af Folketinget ikke kunne spørges, fordi vedkommende skal holde tale på sit sprog. Sådan en beslutning kan ikke accepteres, skriver partiet.

Meldingen kommer, efter at Folketingets Præsidium tidligere på ugen meddelte, at Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut ikke måtte få stillet spørgsmål fra sine kolleger i Folketinget, hvis hun udelukkende holdt sin tale på grønlandsk under åbningsdebatten torsdag.

En beslutning, som hun holdt fast i trods advarslen.

IA mener, at indstillingen fra Folketingets Præsidium "ikke kan fortsætte ad samme spor", skriver de i pressemeddelelsen.

- Beslutningen tydeliggør, at vi må tage det næste skridt fremad.

Hvis Folketinget ikke accepterer, at vi bliver repræsenteret i Folketinget, kræver vi, at man udtaler sin holdning klart. Dermed vil vi skulle arbejde for en ændring af Danmarks Riges Grundlov, skriver partiet.

Det handler om vores grundlæggende rettigheder

Helt konkret mener Mariane Paviasen (IA), der er politisk ordfører for IA i Inatsisartut, at det er paragraf 28 i grundloven, der i så fald skal ændres.

Her står det, at der vælges to folketingsmedlemmer fra Grønland og Færøerne.

- Vi har ret til at stemme på den politiker, vi har lyst til her fra Grønland. Hvis vi som land stemmer på en politiker, der er rent grønlandsktalende, vil vedkommende, som det er lige nu, ikke blive behandlet på samme måde som alle andre folketingspolitikere, siger Mariane Pavisen.

Her henviser hun til, at folketingspolitikerne ikke måtte stille spørgsmål til Aki-Matilda Høegh-Dam efter hendes tale på grønlandsk.

- Det drejer sig om vores grundlæggende rettigheder til at blive stemt ind i folketinget og få lov at blive behandlet som alle andre folketingsmedlemmer, siger Mariane Pavisen fortsat.

- Det ser ud til, at Folketinget slet ikke er klar til at modtage folk fra vores land, som har vores sprog.

Aaja Chemnitz tager Aki-Matilda Høegh-Dam i forsvar

Også IAs medlem af Folketinget, Aaja Chemnitz, understreger, at det er et væsentligt principielt problem.

- Det er en demokratisk ret, siger hun.

Konflikten er ifølge IA's folketingsmedlem dog kørt en smule op i en spids. Men hun fastholder, at der bør indføres simultantolkning i Folketinget.

- Udfordringerne er blevet talt op, men løsningerne er ligesom ikke rigtig kommet på bordet. Der vil jeg gerne gøre mit til, at vi får landet simultantolkning, siger Aaja Chemnitz Larsen til Ritzau.

Sidste år blev det aftalt i Folketingets Præsidium, at nordatlantiske folketingsmedlemmer ville få dobbelt taletid til debatter i Folketingssalen, for at de kan holde en tale på deres modersmål og efterfølgende på dansk.

Den løsning blev sat i stedet for et ønske om simultantolkning.

Ordningen skulle oprindelig evalueres i 2025, men det fremrykker Folketingets formand, Søren Gade, nu ifølge et interview til Politiken torsdag.