Forsker: AI-oversættelse er skelsættende, men må bruges varsomt

Mens det længe har været muligt at bruge kunstig intelligens, også kaldet AI, til hurtigt at oversætte engelsk, fransk eller kinesisk, så har det grønlandske sprog ikke været at finde i de mest almindelige oversættelsestjenester.
Men det ændrer sig sandsynligvis inden længe.
Allerede nu findes der nemlig teknologier, der kan oversætte grønlandske tekster til dansk forholdsvis effektivt.
Og det er skelsættende, mener Signe Ravn-Højgaard, der er medieforsker ved Ilisimatusarfik og medstifter af Tænketanken for Digital Infrastruktur.
- Det har overrasket mig, hvor gode de store sprogmodeller allerede er. Og det er spændende, hvad der sker, når der kommer mere specifik træning af modellerne på grønlandsk. Det er et område, der går enormt hurtigt, siger hun.
Ifølge medieforskeren er der tale om et værktøj, der får stor betydning. Både på arbejdspladser og for private borgere her i landet.
- Jeg tror, det kommer til at gøre en stor forskel virkelig mange steder i det grønlandske samfund, fordi vi bruger så mange penge på oversættelse. Og det vil også gøre en stor forskel for folks muligheder for at kommunikere med hinanden, siger hun.
- Folk, der er rent dansktalende og ikke kan noget grønlandsk, har faktisk ikke haft nogen reel mulighed for at oversætte sproget. For det kræver rigtig meget viden om sprogets opbygning at kunne slå ord op i ordbogen, fordi sproget er så anderledes bygget op end dansk. Det har de nu, og det vil gøre en forskel, tror jeg.
Ikke den perfekte løsning endnu
Signe Ravn-Højgaard er dog ikke udelt begejstret.
Der er nemlig en del faldgruber ved den nye teknologi. Det har eksempelvis stor betydning, hvilke former for tekst, som bruges til at udvikle og træne algoritmen.
Hvis teksterne er holdningsbetonede eller fyldt med fejl, så vil den kunstige intelligens nemlig også indlære det – og gentage det selv. Og det er særligt problematisk, hvis de nye tekster bliver brugt til at træne algoritmerne yderligere, fortæller medieforskeren.
- Begynder man at træne teknologien med AI-genereret data, så den på en måde træner sig selv, så bliver bias eller grammatiske fejl i den tekst, som den har genereret, forstærket.
- Den her model skriver jo dansk, sådan som folk taler det. Så hvis alle laver en sproglig fejl på dansk, vil robotten også lave den. Det samme kan man forestille sig på grønlandsk.

En anden udfordring handler om, hvilke oplysninger der indgår i de tekster, som algoritmerne oversætter. For hvis eksempelvis fortrolige eller personfølsomme oplysninger indlæres og genproduceres i den kunstige intelligens, så kan det være problematisk, påpeger Signe Ravn-Højgaard.
- Man skal være opmærksom på, hvilke oplysninger man bør og ikke bør sende til en oversættelsesrobot. Man bør sætte sig ind i, hvordan data behandles, således at man kan bevare kontrollen med værktøjet og ens data.
Vær kritisk og tjek efter
På grund af faldgruberne og risikoen for fejl i AI-generede oversættelser har de virksomheder og organisationer, som gør brug af den kunstige intelligens, også et stort ansvar, mener Signe Ravn-Højgaard.
De skal nemlig være opmærksomme på at bruge de nye teknologier varsomt og ikke stole blindt på resultaterne.
- Man skal være kritisk overfor det. Man skal tjekke det igennem og ikke bruge det hovedløst, siger hun.
Blandt andet skal den oversatte tekst stadig kvalitetssikres og faktatjekkes af et rigtigt menneske, mener hun.
- Som bruger af AI skal man sørge for at læse teksten, før man sender den afsted. Man er selv ansvarlig som afsender, derfor er det rigtig, rigtig vigtigt at tjekke det igennem.