Mediehus gør klar til robotoversættelser

Inden længe kan man med et enkelt museklik eller to få oversat alt fra lovtekster og nyhedsartikler til bageopskrifter og Facebookkommentarer.

Ved hjælp af kunstig intelligens kan algoritmer allerede i dag oversætte tekster mellem grønlandsk og dansk ganske effektivt. Og snart rulles teknologien for alvor ud her i landet. 

Eksempelvis har Mediehuset Sermitsiaq.AG for nylig investeret massivt i teknologien, som de forventer at kunne lancere allerede i de første måneder af 2024.

Og det bliver et vigtigt hjælpemiddel i det daglige arbejde, fortæller administrerende direktør Masaana Egede.

- Vi skriver mange tekster hver dag, og vi udgiver rigtig gode udgivelser på grønlandsk og dansk. Der kommer vi til at bruge det i det daglige arbejde til at oversætte vores tekster mellem de to sprog, siger han.

Men det betyder dog ikke et farvel til mediehusets tolke, understreger han.

- Vi kommer ikke til at skille os af med vores tolke. Jeg tror netop bare, at vi kommer til at ændre deres arbejdsgange, nedsætte deres arbejdspres og måske levere højere kvalitet af tekster fremover.

For det er vigtigt, at tolkene kan eftertjekke og kvalitetssikre de oversættelser, som den kunstige intelligens laver.

- I vores tilfælde skal vi holde øje med, om sproget er korrekt. AI kan mange ting, men den kan ikke alt, derfor er det nødvendigt med et menneskeligt øje på, siger Masaana Egede. 

Tolkekontorer følger med

Det er ikke kun hos Sermitsaiq.AG, at man har fået øjnene op for den kunstige intelligens. På Selvstyrets tolkekontor holder man godt øje med udviklingen, fortæller cheftolk Ole Birch.

- Vi har ikke truffet en beslutning om, hvorvidt vi vil bruge det. Det må fremtiden vise. Men vi følger med i udviklingen og er meget interesserede i, hvordan Sermitsiaq.AG agter at implementere systemet. Og vi er selvfølgelig interesserede i deltage i udviklingen, hvis der skulle være behov for det, siger han. 

For cheftolken kan godt se fordelene ved at bruge kunstig intelligens som et arbejdsredskab i fremtiden.

- Det vil jo gavne effektiviteten, det er helt sikkert. Men om vi kommer til at bruge det fremadrettet, vil også afhænge af kvaliteten af de oversættelser, som systemet laver, siger han.

Ole Birch påpeger, at de fleste tolkekontorer længe har gjort brug af teknologiske hjælpemidler til deres tolkeopgaver.

De seneste 10 år har selvstyrets tolke eksempelvis gjort brug af et system kaldet Translation Memory System, der lagrer tolkenes tidligere oversættelser og kan trække dem frem, hvis der er behov for det. På den måde behøver tolkene aldrig oversætte de samme tekster.

Udviklingen fortsætter

Hos Sermitsiaq.AG vil man ikke kun benytte teknologien selv, men også være med til at udvikle og udbyde den til andre arbejdspladser, fortæller Masaana Egede.

- Der er en stor del af samfundet, der er afhængige af at oversætte fra grønlandsk til dansk og omvendt. Det er dem, vi sigter efter. Det er både de private og de offentlige instanser, som vi gerne vil understøtte og hjælpe i det her, siger han.  

Han understreger samtidig, at det i fremtiden ikke kun skal handle om direkte tekstoversættelser, men at teknologien forhåbentligt kan gøre det muligt at kommunikere og søge information på nye måder.  

- Måske kan vi på et tidspunkt få tekst-til-tale og tale-til-tekst, som åbner op for folk, der ikke normalt har mulighed for at læse på deres eget sprog her i landet, siger han.