Kunstig intelligens - også kaldet AI - buldrer frem i disse år.
Sociale medier, streamingtjenester og søgemaskiner gør allerede i høj grad brug af kunstig intelligens og algoritmer.
Og allerede nu eksisterer der også algoritmer, der kan oversætte tekster mellem grønlandsk og dansk ganske effektivt, forklarer Signe Ravn-Højgaard, der er medieforsker ved Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik, og medstifter af Tænketanken for Digital Infrastruktur.
- De her store sprogmodeller har trænet på så meget data, at de kan beregne, hvad der er det mest sandsynlige ord, der skal stå i en sammenhæng. Det kan til sidst blive så godt, at de rent faktisk leverer nogle ret valide oversættelser.
Ved hjælp af nogle enormt store datasæt kan algoritmerne nemlig lære at genkende særlige mønstre, og bruge dem til at levere svar, som for mennesker virker meningsfulde. Eksempelvis meningsfulde oversættelser.
Ifølge Signe Ravn-Højgaard kan teknologien i dag levere ganske gode oversættelser fra grønlandsk til dansk – dog ikke helt så godt den modsatte vej.
Hvor godt fungerer det egentligt?
For at afprøve den kunstige intelligens har vi på KNR i samarbejde med forsker Signe Ravn-Højgaard lavet et eksperiment.
Vi har udvalgt to grønlandske teksteksempler, som ikke eksisterer på andre sprog i forvejen. Tekststykkerne stammer begge fra det grønlandske magasin Atuagassiaq Kalaaleq.
Vi har så bedt den kunstige intelligens oversætte de to tekster til dansk. For at kvalitetssikre oversættelsen, har vi efterfølgende fået oversat de samme tekststykker af én af KNR’s versionister.
Teksteksempel 1
Hans Hendrik Suersaq oqaluasaarpoq
Suersap nammineq angalasarnermi tusaamasaasut kingullersaanni naapitaminik eqqartuinera pitinnagu matumani issuarneqassaaq Otto Rosingip angalanermik tassannga allaaserinninnera atuakkiamini ”Suersaq”-mi ilanngussaa.
”Dr. Nathorst naalagaralugu aasaannarluni avunnarpoq: Katikkami aappaanikkut Aamaruutissiarluni aallarpoq. Ingerlaasaarlutik naapilerpaat umiarsuaq pujortulik nunamut qaninniartorujussuaq, palliinnarlugu umiarsuaq unippoq Suersarlu usserarlugu qaaqquaat umiarsumullu ikitippaat. Suersap paasilerpaa tassaasoq angalasoq ujarassiooq tusaamasarsuaq svenskiusoq A.E. Nordenskjöld ”Sofia” umiarsuaralugu tamaani angalasoq qavungalu ”Tasiusarsuarmut” pulatersimasoq. Maannalu Uiffaap saviminersua misissoreersimallugu Qeqertarsuaq sinerusaarlugu kangimukartut tupinnartussarsiorlutik. Pingaartumik Alanngup eqqaani naasut ujaranngornikut misissortussaallugit.”
Oversat af kunstig intelligens
Hans Hendrik Suersaq fortæller sin historie
Her nævnes ikke Suersaqs beskrivelse af sit sidste bemærkelsesværdige møde, men snarere Otto Rosings redegørelse for hans rejse i bogen 'Suersaq'.
”Under ledelse af Dr. Nathorst sejlede de nordpå tidligt om sommeren: Efter at have sagt farvel til sin kone i Aamaruutissiaq, tog han af sted. På deres rejse stødte de på en damper, de fulgte efter det, og skibet standsede og de kaldte på Suersaq og tog ham med ombord. Suersaq indser, at det var den berømte svenske geolog og polarforsker A.E. Nordenskjöld, som sejlede rundt i skibet 'Sofia', der udforsker området og som tidligere havde besøgt ”Tasiusarsuaq”. Nu, efter at have undersøgt Uiffaqs jernmineraler, var de på vej sydpå langs kysten af Qeqertarsuaq i jagt på bemærkelsesværdige fund. Især var de interesseret i at undersøge plantefossiler i området omkring Alanngua.”
Oversat af KNR's versionist
Hans Hendrik Suersaq fortæller
Inden Suersaq fortæller om sine møder med berømte eventyreres sidste ekspedition, skal vi her citere Otto Rosings fortælling om netop ekspeditionen i sin bogudgivelse ”Suersaq”.
”Med Dr. Nathorst som chef, tog han nordpå om sommeren: Året efter sit bryllup tog han afsted til Aamaruutissat. Undervejs mødte de et dampskib, som sejlede meget tæt på land, og da vi nærmede os dem, stoppede skibet og fik med fagter beordret Suersaq til at gå ombord i deres skib. Suersaq fandt så ud af, at den rejsende var den kendte svenske geolog A.E. Nordenskjöld med skibet ”Sofia” og at de længere sydpå, har sejlet ind igennem “Tasiusarsuaq”. Og efter at have undersøgt de store metalaflejringer i Uiffak, sejlede de nu langsomt vestover langs kysten af Qeqertarsuaq, for at finde undere. De er især optaget af at skulle undersøge forekomsten af forstenede blomster omkring Alanngoq-området.”
Og oversættelsen fra den kunstige intelligens imponerer KNR's ansvarshavende redaktør, Jens Thorin.
- Det er meget imponerende, at den kan oversætte så godt. Jeg er overrasket over, at de længere sætninger er så godt gengivet på dansk. Der er dog nogle steder, hvor det halter, siger han.
Særligt i det andet teksteksempel rammer den kunstige intelligens mere ved siden af, vurderer redaktøren.
- Når jeg ser på de korte sætninger, som den har forsøgt at oversætte, er der problemer. For alt grønlandsk tekst afhænger af kontekst.
Teksteksempel 2
Tigulaariffigineqarpoq Atuagassiaq Kalaaleq septembarimi ukioq manna saqqummersoq.
Saqqaani ima allassimavoq:
“Kalaallit Nunaanni eqqaaveqarneq sumut ingerlava
Illoqarfinni annerni ilorraap tungaanut
Inoqarfinni minnerni tusiapillaasumik arriitsumillu
Inuilli ataasiakkaat igitassanik illuminnit annitsisinnagit
Immikkoortiterinerat periarfissaava?”
Oversat af kunstig intelligens
Den grønlandske avis 'Atuagassiaq Kalaaleq', udgivet i september i år, har fået opmærksomhed.
I begyndelsen står der:
“Hvordan fungerer affaldshåndteringen i Grønland
I de store byer mod syd I de mindre beboede områder med fred og ro
Hvor enkeltpersoner ikke bare smider deres affald ud fra deres hjem
Er der muligheder for sortering?”
Oversat af KNR's versionist
Uddraget er fra tidsskriftet Kalaaleq som udkom i september i år.
På forsiden står:
“Hvorhen går affaldshåndteringen i Grønland
Den rigtige vej i de store byer
Den haltende og langsomme vej i de mindre byer
Var det ikke en idé, at affaldet i hjemmet
sorteres inden de smides ud?”
Men selvom der kan være sproglige fejl eller forkerte formuleringer i AI-oversættelsen, så har den kunstige intelligens overordnet set fået det meste af teksternes indhold med.
- Den har fået betydningen ret godt med, men den rammer også gevaldigt ved siden af nogle steder. Så hvis man skal bruge maskinen, så skal der efterbehandles alligevel, siger Jens Thorin.
Og det giver ganske god mening. For den kunstige intelligens vil nogle gange oversætte sætninger helt forkert, hvis den støder på ord eller vendinger, den ikke kender, forklarer Signe Ravn-Højgaard.
- Mennesker vil typisk sige til, hvis der er et ord, de ikke kender. Men sprogmodellerne er typisk lavet på en måde, så de bare kommer med et bud, der kan være vildt forkert. Det er svært at tjekke, og det skal man være opmærksom på, siger hun.
Derfor kan den kunstige intelligens altså heller ikke erstatte de menneskelige oversættelser. Og det er en meget vigtig pointe, understreger redaktør Jens Thorin.
- På nuværende tidspunkt og ud fra det materiale, jeg har kigget på her, så skal det kigges igennem hver eneste gang. Også når det handler om simple tekster.
