17-årig mand tilbageholdes i 28 dage efter skuddrab

Manden blev fremstillet i dag klokken 09 i kredsretten.
Søndag blev manden anholdt af politiet i Qasigiannguit.
12. december 2022 11:19

I dag blev en 17-årig mand fra Qasigiannguit fremstillet i kredsretten klokken 09. Han er sigtet for manddrab.

Kredsretten besluttede at tilbageholde ham i surrogat i 28 dage. Det vil sige, at han skal være tilbageholdt på en lukket institution for unge under 18 år.

Det oplyser Grønlands Politi til KNR.

LÆS OGSÅ Skuddrab i Qasigiannguit: 17-årig bliver fremstillet

Søndag blev manden anholdt af politiet i Qasigiannguit. Han skulle have affyret flere skud i centrum af byen.

En 61-årig mand blev ramt af skud og afgik ved døden som følge.

Syv drab i år

I år har der indtil videre været syv drab her i landet. I gennemsnit er der fem drab om året.

Drab i Grønland i 2022
 

Årets første drab fik politiet melding om tidligt om morgenen på årets første dag. Det var en da 18-årig mand, som begik så grov vold mod sin 42-årige far i Sermiligaaq i Østgrønland, at han døde. Det er sønnen siden dømt for.


Nogle dage senere blev en 48-årig mand fundet død i en lejlighed i Tasiilaq, og en 41-årig kvinde blev sigtet og anholdt.


Senere i januar blev en 57-årig mand dræbt af skud med en riffel i Niaqornat. Gerningsmanden er dømt i Qaasuitsoq Kredsret.


I marts blev en 56-årig kvinde fundet dræbt i Sisimiut, og en yngre mand blev tilbageholdt og mistænkt.


Natten til 26. april var endnu et drab i Tasiilaq. Denne gang på en 30-årig mand. Her blev en mistænkt mand også anholdt og tilbageholdt.

Årets første drab skete på årets første dag, hvor en 42-årig mand døde i Østgrønland.

Senest blev en 30-årig mand dræbt i Tasiilaq i april.

I november talte KNR med politimester Bjørn Tegner Bay, som vurderede, at der ikke var tale om, at der bliver begået ”flere og flere” drab.

- Bare fordi vi har et år, hvor der er er flere drabsefterforskninger end de foregående år, så er der ikke tale om en tendens, sagde han.

Desuden betragtede politiet kun fire ud af de daværende seks sager som reelle drab. Bjørn Tegner Bay forklarede, at en efterforskning kan vise, at der ikke er tale om drab, men i stedet vold med døden til følge eller uagsomt manddrab.

En ting ville han dog gerne slå helt fast:

- Det gennemsnitlige antal drabssager i Grønland er alt, alt for højt i forhold til, at vi er en befolkning på cirka 56.000. Vi er en lille befolkning, så selv et til to drab er høje tal, sagde politimesteren.