Uvildig udredning om spiralsagen er udgivet

Udredningen viser, at tusindvis af grønlandske kvinder fik opsat spiral i perioden – ofte uden deres samtykke eller fulde viden. Mindst 4.070 kvinder spiraler blev opsat, hvilket svarer til omkring hver anden grønlandsk-fødte kvinde i den fødedygtige alder.
Omfanget og den hurtighed, hvormed spiralindsættelserne skete, vakte opsigt – ikke kun i dag, men også dengang.
Naalakkersuisoq for Sundhed og Personer med Handicap Anna Wangenheim udtaler i en pressemeddelelse:
- Udredningen bekræfter de oplevelser, som mange grønlandske kvinder har båret med sig i stilhed i årtier, men som er kommet frem i de senere år. Det er et vigtigt skridt, at vi nu har en historisk udredning som grundlag for det videre arbejde.
Naalakkersuisut vil tage aktiv del i det videre arbejde med at sikre støtte til de berørte kvinder. Naalakkersuisut vil ligeledes indgå i videre drøftelser med Danmark. Samtidig forventer jeg, at den danske regering tager ansvar i forhold til at omsætte udredningens konklusioner til konkrete handlinger, der afspejler det ansvar, Danmark bærer for denne del af vores historie, siger Anna Wangenheim.
Rapporten kan læses her: antikonceptionspraksis_i_kalaallit_nunaat_dk.pdf