Mand fundet død i Tasiilaq: Person anholdt for drab
Grønlands Politi har anholdt en person i Tasiilaq for drab på en mand, der blev fundet død natten mellem mandag og tirsdag.
Politiet fik en anmeldelse klokken to i nat om, at der var blevet fundet en død mand på en adresse i byen.
LÆS OGSÅ Landsret lægger ny linje: Strengere straffe for drab begået i Grønland
- Ved politiets ankomst og på baggrund af omstændigheder og efterforskning
kunne der klarlægges, at der var tale om et drab, skriver Grønlands Politi i en pressemeddelelse.
Afspærret område
Pressemeddelelsen rummer ikke yderligere information om, hvem hverken den afdøde eller den anholdte er.
LÆS OGSÅ Drabssag i Sisimiut: Mand skal tilbageholdes i fire uger
Men et område ved Naasuliartarpimmut i Tasiilaq er blevet afspærret, og der er blevet taget kontakt til efterforskere i Danmark.
- Politiet beder borgerne om at respektere afspærringen og give politiet arbejdsro på stedet, skriver Grønlands Politi, der på nuværende tidspunkt ikke ønsker at komme med yderligere oplysninger om sagen.