Forsker: Husk at inddrage lokalbefolkningen i USA-forhandlinger

Hvad kan naalakkersuisut lære af erfaringerne fra Pituffik Space Base og forholdet til Qaanaaq, når nu USA ønsker at åbne nye baser?

Det taler Ulrik Pram Gad, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), om i en ny forskningsudgivelse.

Selvom der er indgået en ny forsvarsaftale med USA, så skal naalakkersuisut og amerikanerne stadig forhandle om de konkrete detaljer for åbningen af nye baser.

Hovedpointen er ifølge forskeren, at naalakkersuisut bør sikre sig ikke blot at inkludere kommunerne i de kommende forhandlinger, men også lokalsamfundene.

- Det er forskelligt, hvilken civilbefolkning der er i Qaanaaq, Kangerlussuaq, Ittoqqortoormiit og Narsarsuaq. Derfor er der helt vildt forskellige problemstillinger og muligheder, der vil opstå, siger forskeren.

Sidste gang den amerikanske ambassadør var til møde med naalakkersuisut i Det Permanente Udvalg om amerikanske interesser i Grønland var sidste december. Her var Vivian Motzfeldt (D) vært, da hun dengang var naalakkersuisoq for udenrigsanliggender for Siumut. Foto © : Markus Valentin / KNR

Ulrik Pram Gad anbefaler, at Grønland opretter en forbindelsesofficer, som varetager befolkningens interesser.

- Der er en løbende proces, hvor man skal minde amerikanerne om, at de befinder sig et andet sted end andre amerikanske baser.

- Og at der er nogle aftaler, der har en forhistorie, omkring den måde, man er en amerikansk base på i Grønland.

Dog kan de lokale interesse ende med at stille politikerne i Inatsisartut i nogle svære situationer, fordi politikerne ikke altid er enige.

Lokale interesser vs betaling

I dag tjener Grønland penge på Pituffik Space Base gennem en aftale fra 2020. Her er det aftalt, at servicemedarbejderne på basen, som typisk er grønlandske og danske, betaler skat i Grønland.

Politikere fra forskellige partier har i årevis talt om, at de gerne vil have USA til at betale for retten til at have baser.

Men det er der ingen andre steder i verden, hvor de gør. Ulrik Pram Gad mener derfor ikke, at det er særlig realistisk.

- Det kommer nok ikke til at ske. Problemet er, at amerikanerne har baser over hele verden, og de vil meget nødig have en præcedens for, at de skal betale husleje på den måde.

Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Ulrik Pram Gad, foreslår, at naalakkersuisut sikrer en løbende dialog med de eventuelt nye amerikanske baser omkring lokalbefolkningens interesser. 

Hvis amerikanerne opretter nye baser, medbringer de muligvis læger, forsyninger, mekanikere eller andre ting, som lokalsamfundet kan få gavn af.

Amerikanerne vil typisk holde deres omkostninger på et lavt niveau, så de kun betaler for, hvad der er nødvendigt for deres egne behov, fortæller Ulrik Pram Gad.

Hvis politikerne ikke vil lave servicekontrakter og fastholder kravet om amerikansk betaling, kan det skabe et dilemma for lokalbefolkningernes interesser.

Medinddragelse

Blandt andet derfor er det vigtigt, at de lokale interesser finder vej ind i forhandlingerne, siger forskeren.

Dog kan de store kommuner fra 2009 give en yderligere udfordring.

Forskeren har nemlig indtryk af, at det ved den gamle Qaanaaq Kommune har været lettere at lave en forbindelse mellem lokalsamfund, militærbase og naalakkersuisut end i dag.

Siden Igaliku-aftalen i 2004 har Grønland haft mulighed for at udpege en forbindelsesofficer, som kan varetage civilbefolkningens interesser. Den mulighed er ikke tidligere blevet brugt. Nu fortæller Ulrik Pram Gad, at det kunne være tiden til at oprette stillingen med hensyn til de kommende amerikanske baser. Foto © : KNR

Siden Pituffik Space Base er blevet mindre, og borgmesteren nu sidder i Ilulissat, er der ikke så meget kontakt, som der har været.

- Det kan være svært for folk i Qaanaaq at finde ud af, hvordan man egentlig får hul igennem omkring nogle praktiske spørgsmål, man gerne vil løse.

Hvordan kan man sørge for, at lokale bliver inkluderet?

- Det kan være ret banale ting såsom mailadresser og så ansætte folk, der kan sproget.

- Men det er også et spørgsmål om jævnligt at se hinanden i øjnene og have mulighed for at stille nogle af de spørgsmål, som i øjeblikket virker til at forsvinde et sted mellem Qaanaaq, Ilulissat og Nuuk, før de når frem til Pituffik.

Grønlandsk forbindelsesofficer

Når baserne er oprettet, og de lokale aftaler om civilt brug er på plads, så er det stadig vigtigt at holde fast i de lokales interesser.

I Igaliku-aftalen fra 2004 står der, at Grønland kan udpege en forbindelsesofficer.

- Hvis der er to forskellige landes militær, der skal tale sammen, så udpeger man en officer, der er ansvarlig for forbindelsen.

- Det kunne være en grønlandsk embedsmand, som holdt øje med, at de civile aftaler bliver overholdt.

Hvis det blev aftalt i 2004, hvorfor har Grønland så ikke allerede sådan en forbindelsesofficer?

- Fordi selvstyret ikke har udpeget nogen. Jeg vil gætte på, at det er et praktisk spørgsmål, da det koster penge, og basen er blevet mindre.

- Da KNI nedlagde sin sidste stilling på Pituffik, var der ikke nogen hjemmestyreansatte tilbage. Men nu er Air Greenland ejet af selvstyret, og de har en stationsleder på Pituffik.