Sirí drømmer om at flytte hjem til Grønland, men høje priser holder familien tilbage
Hvert år flytter omkring 1.500 personer født i Grønland til Danmark for at søge nye muligheder. Men for nogle lever drømmen om at vende hjem videre.
I dag bor godt 18.000 personer født i Grønland i Danmark. Det fremgår af en ny rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), der undersøger levevilkår og oplevelser med migration mellem Grønland og Danmark.
En af dem er Sirí Paulsen, der i 2017 forlod Nuuk med sin mand og deres to døtre.
- Jeg var faktisk virkelig ked af at flytte fra Nuuk. Jeg ville rigtig gerne blive, men det var bedst for familien at tage afsted, og så er det jo det, man gør, fortæller hun.
I dag har familien skabt en hverdag i København, men ønsket om at vende tilbage til Nuuk er stadig stærkt.
- Jeg har et godt job som forsker, er sund og rask og vil rigtig gerne hjem. Men der er bare ikke de rigtige muligheder for, at vi kan have samme livskvalitet derhjemme for hele familien, selvom mit eget lykkeniveau ville være markant højere på det sjælelige plan, siger Sirí Paulsen, der er ph.d.-studerende ved Københavns Universitet.
To indkomster var ikke nok
Da 37-årige Sirí Paulsen og familien for ni år siden forlod Nuuk, var det særligt på grund af en presset økonomi.
Hun arbejdede blandt andet som dramalærer på GUX, mens hendes mand arbejdede som kok.
- Da vi flyttede fra Nuuk, var vi faktisk ret fattige, selvom vi begge arbejdede fuld tid. Det var virkelig hårdt hele tiden at skulle tænke så meget over sin økonomi, fortæller hun.
De høje udgifter til bolig og mad gjorde det svært for parret at få økonomien til at hænge sammen med to små børn.
- Det slog os på vores stolthed, at vi ikke altid kunne klare os selv. Og det kunne vi vitterligt ikke, fortsætter hun.
Parret besluttede derfor at videreuddanne sig. Efter et års ophold i Frankrig, hvor hendes mand er fra, flyttede de til København, hvor Sirí Paulsen tog en kandidatgrad i teater- og performancestudier.
Men boligpriser og usikkerhed om arbejde står fortsat i vejen for en tilbageflytning for parret.
- Hvis jeg skulle bestemme, skulle vi hjem uanset hvad. Men det er rigtig dyrt at købe eller leje en bolig, og uden jobsikkerhed kommer det ikke til at ske som helt almindelige arbejdstagere, fortsætter Sirí Paulsen.
Et sundhedsvæsen med flere muligheder
For andre handler beslutningen om at flytte fra Grønland ikke kun om økonomi, men også om adgangen til sundhedshjælp.
For 39-årige Mia Skifte Lynge og hendes mand blev ønsket om nye oplevelser og bedre sundhedsfaglig hjælp afgørende, da de for tre år siden flyttede fra Nuuk til Aarhus.
Mia Skifte Lynge, der er vokset op i Nuuk og Ilulissat, har astma og ADHD. I Grønland oplevede hun, at hun selv måtte kæmpe for at få den nødvendige hjælp.
- Derhjemme skulle jeg aktivt kæmpe og konstant søge hjælp, fordi systemet ikke har kapaciteten og ekspertisen til at vide, hvordan de skal gøre. Det tog rigtig meget energi. Det drænede mig, fortæller hun.
Efter flytningen oplevede hun en anden tilgang til sit helbred. Hendes læge i Danmark tog blandt andet initiativ til at følge op på hendes astma.
- Det er meget, meget betryggende for mig sundhedsmæssigt, siger hun.
I dag har parret fået skabt en god hverdag i Aarhus. Mia Skifte Lynge arbejder som selvstændig med oversættelser og forskellige projekter og har flere gange været koordinator på filmprojekter i Grønland.
Alene i år har hun tilbragt fem måneder i Grønland.
- Jeg føler mig enormt beriget og privilegeret over, at jeg er så ofte hjemme. Ellers ville min hjemve være meget større, siger hun.
Det bedste i verden
Og netop tilknytningen til hjemlandet er noget af det, Sirí Paulsen savner.
Familien rejser til Grønland hvert halvandet år. Men hvis økonomien tillod det, ville det være oftere.
Hun tror, at hyppigere besøg kunne gøre det lettere at holde fast i tilknytningen til hjemlandet – og på sigt gøre det nemmere at flytte hjem.
- Jeg tror stadig på, at det skal kunne lade sig gøre at flytte hjem. Spørgsmålet er bare hvornår, og hvordan jeg får det til at ske, siger hun.
Men hun frygter, at det vil ske for sent til, at børnene får samme tilknytning til Grønland, som hun selv har.
- Jeg er bekymret for, at det kommer til at ske så sent, at mine børn ikke på samme måde kommer til at opleve at være børn i Grønland, som jeg synes var det bedste i verden. At de ikke får den samme rodfæstning som mig. Det synes jeg faktisk er rigtig, rigtig ærgerligt, fortsætter Sirí Paulsen.
Spørger man Mia Skifte Lynge, udelukker hun ikke at flytte tilbage til Grønland. Men lige nu vejer sundhedsvæsenets muligheder tungere.
- Jeg har det rigtig godt, når jeg er hjemme. Det vil altid trække. Men jeg ved, at der ikke er et system i sundhedsvæsenet, der kan varetage mig og mine behov. Så tanken om at flytte hjem er stadig ret fjern.
Hun understreger dog, at det kan ændre sig med tiden.
- Vi grønlændere er så mobile. Vi bliver det sted, vi er, så længe det giver mening. I disse år føler jeg, at vi har det rigtig godt i Danmark. Men hvem ved, hvad der kan ske, før jeg fylder 50?, siger hun med et grin.
