Selvstændighed: Frederiksen forstår ønsket - Løkke forsvarer rigsfællesskabet

Grønland, Færøerne og Danmark er stærkere sammen end hver for sig, mener Lars Løkke Rasmussen (V), som ønsker at bevare rigsfællesskabet. Mette Frederiksen (S) mener derimod, at det vil være mærkeligt, hvis Grønland ikke ønsker selvstændighed.
Foto © : KNR / Foto: Jonas Fievé
11. april 2019 08:13

"Håber du, at Grønland bliver en selvstændig nation i din levetid?"

Spørgsmålet blev stillet til Danmarks to spidskandidater til statsministerposten, Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, og formand for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, under interviews til KNR i slutningen af februar og i midten af marts i år.

LÆS OGSÅ Løkke tager æren for uro om nordatlantiske stemmer

Mette Frederiksen har ikke et klart ja-eller nej-svar på spørgsmålet.

- Jeg har ikke en holdning til, hvad Grønland skal gøre, siger hun til KNR.

Men hun forstår klart og tydeligt ønsket i Grønland om, at landet en dag skal være en selvstændig nation.

- Jeg forstår den vilje, der er til selvstændighed, og den energi, der er i det. Og forstå mig ret: Det vil jo være mærkeligt, hvis man ikke har ønsket om selvstændighed. 


Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen

- Jeg forstår den vilje, der er til selvstændighed, og den energi, der er i det. Og forstå mig ret: Det vil jo være mærkeligt, hvis man ikke har ønsket om selvstændighed, siger Mette Frederiksen.

- Så kan man jo altid diskutere hvordan og hvornår. Og det er jo i høj grad et grønlandsk anliggende, hvornår man synes, man er klar til at tage de skridt. Men jeg forstår fuldstændig ønsket, siger Mette Frederiksen i interviewet.

Frederiksen: Rigsfællesskabet kan forandres

Men på vejen mod et selvstændigt Grønland er Mette Frederiksen også åben for fortolkning af modellen ’rigsfællesskabet’.

LÆS OGSÅ Grønland skal forblive en del af Danmark

- For mig er rigsfællesskabet ikke en statisk størrelse. Når man kigger de seneste år, ja, faktisk de senere årtier tilbage, kan man se, at vores forhold til hinanden har udviklet sig meget, endda inden for den samme grundlov.

- Jeg har det sådan, at rigsfællesskabet er noget, vi har arvet – os, der er her i dag – på godt og ondt. Der er dele af vores fælles historie, som jeg er stolt af, og som jeg godt kan lide. Og så er der bestemt også eksempler på det modsatte, siger Mette Frederiksen uden at komme med konkrete eksempler.

Løkke: Intet håb om selvstændighed

I Statsministeriet er holdningen i dag en anden.

Grønland Selvstyrelov om selvstændighed:

§ 21: Beslutning om Grønlands selvstændighed træffes af det grønlandske folk.

I praktis betyder det, at Naalakkersuisut og den danske regering kan indgå aftale om et selvstændigt Grønland.

Aftalen skal godkendes af Inatsisartut og herefter sendes til folkeafstemning i Grønland. Også Folketinget skal godkende aftalen.

Ved selvstændighed bliver Grønland til en stat med magt over land-, sø- og luftterritorium, domstole og alle politiske sagsområder.

Kilde: Grønlands Selvstyrelov

I VKLA’s regeringsgrundlag står, at regeringen ’respekterer, at der på Færøerne og i Grønland er ønsker om en egen forfatning’, så længe de kan ’rummes inden for rigsfællesskabets rammer’. I hvert fald ’indtil Færøerne og Grønland måtte blive selvstændige stater’, står der.

Men det sker forhåbentlig ikke, i hvert fald ikke i Lars Løkke Rasmussens levetid, fastslår han.

- Jeg håber det ikke. For jeg er varm tilhænger af rigsfællesskabet. Jeg er varm tilhænger af og tror meget på, at Danmark, Grønland og Færøerne er stærkere sammen end hver for sig.

LÆS OGSÅ Danmark skal hjælpe på hjemtagne områder

Statsministeren begrunder det med, at landene har en århundrede lang, fælles historie, utallige familiebånd på tværs af Nordatlanten, som hans egen familie er et klart eksempel på: Lars Løkke Rasmussens hustru, Sólrun Jákupsdóttir Løkke Rasmussen, er oprindeligt fra Færøerne.

Desuden giver rigsfællesskabet flere muligheder end en model med tre selvstændige nationer, mener statsministeren.

Det er den danske stats nylige milliardstore investering i Nuuk og Ilulissat lufthavne et eksempel på, påpeger han.

Løkke: Allerede mulighed for mere grønlandsk selvstændighed

For det handler ikke mindst om økonomi og det faktum, at bloktilskuddet fra Danmark udgør mere end halvdelen af Grønlands indtægt uden at regne statens udgifter til de danske ansvarsområder i Grønland med. 

Og for Lars Løkke Rasmussen er et selvstændigt Grønland også et spørgsmål om egen, økonomisk bæreevne, og her er der "helt åben også et stykke vej endnu," konstaterer han.

Sidst, men ikke mindst, har Grønland i dag langt fra udfylder mulighederne i Selvstyreloven, som fortsat giver Grønland mulighed for at overtage ansvaret for 32 områder fra den danske stat.

- Et eller andet sted giver det vel ikke så meget mening at snakke fuld selvstændighed, før man ligesom har taget hele rejsen med at tage de opgaver hjem, som i dag løses af riget.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V)

- Et eller andet sted giver det vel ikke så meget mening at snakke fuld selvstændighed, før man ligesom har taget hele rejsen med at tage de opgaver hjem, som i dag løses af riget, og som kunne være løst i Grønland på grønlandske politikeres eget ansvar, siger Lars Løkke Rasmussen.

LÆS OGSÅ Færøsk folketingsmedlem støtter Mette Frederiksen som statsminister

Selvstændighed eller ej: Venstres formand gør det dog klart, at han respekterer et valg. Selv om det går imod han eget håb.

- Jeg er omvendt fuldstændig afklaret med, at det er Grønland, der definerer Grønlands egen fremtid, ligesom det er Færøerne, der definerer Færøernes egen fremtid. Og jeg har fuldstændig respekt for det, hvis man træffer beslutningen om selvstændighed. Men det udtrykker ikke et håb, slår Lars Løkke Rasmussen fast.