Det er alt for tidligt at tale om kroner og ører, når det gælder Danmarks hjælp til socialområdet i Danmark. Det er meldingen fra Marta Abelsen og indenrigsminister Astrid Krag. Foto: KNRFoto: Foto: KNR

Marta Abelsen: Ønsker afleveret til Danmark - diskussion om beløb venter

Et konkret beløb er endnu ikke afsat til dansk håndsrækning til Grønlands socialområde. Men der er brug for penge, erkender naalakkersuisoq Martha Abelsen.

80 millioner fra den danske statskasse og 20 millioner fra Grønlands landskasse til en katastrofefond, der skal hjælpe børn og unge i Grønland, der har været udsat for seksuelle overgreb.

Sådan lyder regnskabet bag en idé fra folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen fra Inuit Ataqatigiit.

Men det er alt for tidligt at tale om kroner og ører, når det gælder Danmarks hjælp til socialområdet i Danmark. 

LÆS OGSÅ Martha Abelsen til møde med danske ministre

Det siger naalakkersuisoq for sociale anliggender og justitsområdet, Martha Abelsen (S), efter hendes møde med den danske social- og indenrigsminister, Astrid Krag (S), i denne uge.

- Hvor meget Grønland skal bidrage, og hvor meget Danmark skal bidrage, og hvad det kommer til at ende med, har jeg ingen anelse om på nuværende tidspunkt, siger hun. 

Sagen kort
- DR har lavet dokumentaren "Byen hvor børnene forsvinder" om Tasiilaq.
- Den viser, at hver tredje barn i Tasiilaq er udsat for seksuelt misbrug, og hvert andet barn har en socialsag hos kommunen.
- Dokumentaren har endnu en gang fået debatten om sociale problemer i Tasiilaq og i resten af Grønland til at køre herhjemme.
- Onsdag 22. maj sendte en samlet opposition og støttepartiet Demokraterne et beslutningsforslag til Naalakkersuisut: Naalakkersuisut skal bede Danmark om yderligere hjælp til socialområdet, er deres krav.
- Mandag 27. maj bøjede Naalakkersuisut sig for kravet.
- Tirsdag 2. juli  mødtes naalakkersuisoq Martha Abelsen (S) med den danske inderigsminister og justitsminister om, hvad hjælpen fra Danmark så skal være. 

Mødet om problemerne på socialområdet herhjemme var det aller første møde for Astrid Krag i rollen som ny, dansk social- og indenrigsminister. Og hun er lydhør over for nødråbet fra Naalakkersuisut.

Men heller ikke hun vil lige nu tale konkret om økonomien bag en eventuel dansk støtte. Det skal forhandlinger mellem Naalakkersuisut og regeringe de kommende måneder først vise.

- Der er jeg slet ikke i processen. Jeg synes, jeg har fået vældig gode input fra min grønlandske kolleger og også en fælles forståelse af, hvor alvorlig problemer er. Og så må vi tage den derfra, siger Astrid Krag.

Abelsen: 'Vi har ikke kunne følge med'

Mødet er kommet i stand efter intensiv pres fra et flertal i Inatsisartut, som tvang Naalakkersuisut til at bede Danmark om hjælp til socialområdet.

LÆS OGSÅ Martha Abelsen er alt for langsom på børneområdet

Det sker efter TV-dokumentaren "Byen hvor børn forsvinder", der afdækkede katastrofale forhold for især børn og unge i Tasiilaq. 

Og Martha Abelsen erkender, at Selvstyret og de grønlandske kommuner ikke har kunne løfte deres ansvar på socialområdet, som Grønland overtog i 1980.

LÆS OGSÅ Penge fra satspuljen fortsætter til grønlandske udsatte

- Med den omsorgssvigt og den udvikling, der har været på det sociale område, har man ikke kunne følge med. Derfor er man bagud med nogle ting, og det kræver selvfølgelig en holdningsændring. Ønsket om hjælp er for at vi kan blive bedre selvforsynende, og selv kan tage medansvar, siger Martha Abelsen.

Overgreb i Tasiilaq

I løbet af de seneste tre år har der været 193 anmeldelser om seksualforbrydelser i Tasiilaq-distriktet.

Sidste år var der 20 anmeldelser udelukkende om overgreb på børn.

Aktuelt er der 15 igangværende sager om seksualforbrydelser mod børn i Tasiilaq-distriktet.

Børnetalsmanden melder desuden, at der er et stort mørketal på området.
I gennemsnit bliver hvert tredje barn udsat for seksuelt misbrug, og hvert andet barn har en socialsag hos kommunen.

Hun understreger, at alle tænkelige midler inden for socialområdet i Grønland i dag er i brug, men at det ikke er nok til at løfte ansvaret og kompetencerne hos de ansatte i kommunerne.

Dansk kontrol - men Grønland bestemmer

Foruden det årlige bloktilskud på 3,8 milliarder kroner, modtager Selvstyret i disse år også en håndsrækning på 2,2 mio. kroner om året frem til og med 2020 fra de danske satspuljemidler.

Penge, som Selvstyret i samarbejde med Socialstyrelsen i Danmark skal redegøre for brugen af.

Og ender det med en ny og større økonomisk hjælp Danmark, er Martha Abelsen også åben for, at Danmark kan føre en slags kontrol med dem - på én betingelse:

- Det er Grønland, der ligesom har føretrøjen i det her. Hjælpen kommer udefra  -og det er vi glade for - men det bliver på grønlandske præmisser, siger hun.

Artiklen er lavet i samarbejde med DR Nyheder. 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt