Aaja Chemnitz foreslår en katastrofefond mod seksuelle overgreb
En katastrofefond, der skal sikre indsatsen mod seksuelle overgreb mod børn og unge.
Det foreslår Aaja Chemnitz Larsen, der er folketingskandidat for IA, at der skal oprettes.
- Når vi kan etablere en katastrofefond for fiskere, hvorfor nøler vi så, når det kommer til overgreb på børn, siger Aaja Chemnitz Larsen og fortsætter:
- DR har lavet dokumentaren "Byen hvor børn forsvinder" om Tasiilaq.
- Den viser, at hver tredje barn i Tasiilaq er udsat for seksuelt misbrug, og hvert andet barn har en socialsag hos kommunen.
- Dokumentaren har endnu en gang fået debatten om sociale problemer i Tasiilaq og i resten af Grønland til at køre herhjemme.
- Onsdag 22. maj sendte en samlet opposition og støttepartiet Demokraterne et beslutningsforslag til Naalakkersuisut: Naalakkersuisut skal bede Danmark om yderligere hjælp til socialområdet, er deres krav.
- Mandag 27. maj bøjede Naalakkersuisut sig for kravet.
- Det er en national katastrofe, når generation efter generation oplever at vokse op med seksuelle overgreb. Det ødelægger liv, det driver folk ud i misbrug og selvmord, og jeg mener, det er en national tragedie og en national katastrofe.
Rejsehold og straksdomme
Konkret foreslår hun, at katastrofefonden skal skal bistå med penge til ofrene for seksuelt misbrug. Det kan for eksempel være ved at sende et hurtigtarbejdende rejsehold ud. Børnehuse med behandling til omsorgssvigtede og misbrugte børn, skal også etableres med økonomisk støtte fra Danmark, mener hun.
Også hurtigere retshandlinger og straksdomme ved erkendte overgreb, vil IA også arbejde for, lyder det.
IA foreslår blandt andet også, der etableres familievejledning til familier med børn op til to år, så forældrekompetencerne styrkes. Partiet peger også på, at væresteder for børn, som skal være døgnåbent og agere som akut anbringelsessted ved lønudbetaling og børnehuse med behandling til omsorgssvigtede og misbrugte børn.
LÆS OGSÅ Martha Abelsen holder fast i at rejse til Tasiilaq
- Vi har – og har længe haft – en lang række bosteder, i hvad der reelt er en social undtagelsestilstand, som vi har set det i Tasiilaq, men så sandelig også andre steder i landet, siger Aaja Chemnitz Larsen.
Overgreb i Tasiilaq
I løbet af de seneste tre år har der været 193 anmeldelser om seksualforbrydelser i Tasiilaq-distriktet.
Sidste år var der 20 anmeldelser udelukkende om overgreb på børn.
Aktuelt er der 15 igangværende sager om seksualforbrydelser mod børn i Tasiilaq-distriktet.
Børnetalsmanden melder desuden, at der er et stort mørketal på området.
I gennemsnit bliver hvert tredje barn udsat for seksuelt misbrug, og hvert andet barn har en socialsag hos kommunen.
Debatten om omsorgssvigt af børn er eksploderet igen, efter at DR har vist dokumentaren ”Byen hvor børn forsvinder”.
Krav om hjælp
I dokumentaren fremgår det, at hver tredje barn i Tasiilaq er blevet seksuelt misbrugt, og at hver andet barn har en sag i kommunen.
Dokumentaren viser noget, som flere rapporter har vist i flere år: Flere rapporter har nemlig kritiseret håndteringen af overgreb og selvmordstruede i Tasiilaq. Og så sent som ved valget til Inatsisartut sidste år blev emnet diskuteret flittigt.
LÆS OGSÅ Siumut-kandidat vil have grønlandsk forsvarsuddannelse i Kangerlussuaq
Et politisk flertal har nu krævet, at Naalakkersuisut beder Danmark om mere hjælp til de massive sociale problemer i Tasiilaq og i resten af landet. Det har Naalakkersuisut bøjet sig for, men hvad hjælpen præcist skal indeholde, er endnu uklart.
