Vil Grønland komme med til OL i fremtiden? På baggrund af det spørgsmål, har Grønlands Idrætsforbund, GIF og Danmarks Idrætsforbund, DIF holdt møde.
Formanden for GIF, Nuka Kleemann oplyser, at parterne nåede frem til, at GIF og DIF i samarbejde skal lave et forslag til DIFs repræsentantskab.
De to bestyrelser skal aflevere forslaget til repræsentantskabet, som holder møde i oktober. Mødet mellem GIF og DIF blev holdt med gensidig forståelse og samarbejdsvillighed.
- Hvis DIFs repræsentantskab kan imødekomme vores krav, så er der håb for fremtiden, siger Nuka Kleemann.