Vittus vært for kinesere

Som afslutning på Naalakkersuisuts besøg i Kina var naalakkersuisoq Vittus Qujaukitsoq vært for et grønlands-event på den danske ambassade i Beijing.
Foto © : Selvstyret
Skrevet af Jonas Fievé
01. november 2015 15:30

Godt 100 personer var mødt op til en præsentation af temaerne i Naalakkersuisuts kommende turismestrategi, Grønland som rejsemål, og et foredrag om de mange spændende madvarer, der også er en oplevelse for gæster i Grønland.

Læs også Grønland i Kina

Blandt deltagerne var kinesiske rejsearrangører og journalister med særlig interesse for Grønland og Arktis.  

Eventen sluttede med en fremvisning af Great Greenlands seneste sælskindskollektion og en frokost med grønlandske seafood produkter fra Royal Greenland.

Læs også Great Greenland satser igen på Kina

- Jeg er glad for at se at de gentagne events i Kina omsættes til konkrete salgsaftaler for de kinesiske gæster, udtaler Vittus Qujaukitsoq og fortsætter:

- Der har denne gang været en mærkbar interesse for de muligheder, der er for oplevelser i Grønland. Det er mit klare indtryk at dette er starten til noget større.

Læs også Kinesisk biltestcenter inspirerer