To år med mobbestrategi: - Vi er nødt til at tale om mobning og selvmord

Mange unge føler sig udstødt fra fællesskaberne, og de sociale konsekvenser kan vare hele livet og ende i selvmord. Nu fortæller forsker, hvorfor samfundets ansvar er vigtigere end nogensinde.
Mobning er fortsat et udbred problem, og tallene har ikke ændret sig for det bedre. Men et nyt topmøde skaber begejstring for fremtiden. Foto © : Johansinnguaq Olsen
Skrevet af Markus Valentin
30. oktober 2024 13:54

Mobning er et udbredt og vedvarende problem - særligt ude i bygderne, fortæller mobbeforsker, Helle Rabøl Hansen.

Siden 2014 har mobningstallene ligget stabilt på et alarmerende højt niveau med 35 procent af elever fra 5. klasse og opefter udsat for mobning - og den seneste rapport fra i år er ikke anderledes.

I slut oktober mødtes over 200 mennesker fra landets kommuner, skoler og foreninger til topmøde om mobning. Her talte de om, hvad der er gået godt og dårligt i de forskellige lokalsamfund, siden den nationale strategi mod mobning blev vedtaget af et enstemmigt Inatsisartut i 2022.

Den nationale strategi mod mobning

I 2019 vedtog et enstemmigt Inatsisartut, at der skulle udvikles en national strategi mod mobning.

I 2020 gik forskerne i gang med at undersøge mobning i Grønland, og hvordan mobning adskiller sig fra andre nordiske lande.

I 2022 godkendte Naalakkersuisut en endelig strategi, som trådte i kraft i august. Siden da har fagpersoner rejst landet tyndt for at få alle folkeskoler og kommuner til at gå i gang med arbejdet mod mobning.

22. oktober 2024 mødtes alle folkeskoler - på nær én - alle kommuner, samt en masse foreninger for at udveksle erfaringer samt tale om, hvad de næste tre års arbejde skal være.

Helle Rabøl var selv med på topmødet om mobning. Og hun fortæller, at det først er nu, at den nye strategi for alvor er sat i gang i de fleste lokalsamfund.

Derfor kommer det ikke som et chok for hende, at den nye strategi endnu ikke kan ses i mobbetallene.

- Vi er i godt humør. Vi fjerner ikke mobning, men om tre år er tallene kraftigt på vej nedad.

Mobning har vidtrækkende konsekvenser, der påvirker livskvaliteten – ofte langt ind i voksenlivet, fortæller Helle Rabøl.

Derfor bør man ifølge forskeren tale mere om, hvordan mobning påvirker selvmordsstatistikken.

Har du brug for hjælp til selvmordstanker?

Føler du dig alene og har brug for nogen at tale med?


Du er ikke alene. De fleste mennesker har behov for at blive lyttet til i perioder, hvor livet eller en situation opleves som så svær, at de ikke kan magte den alene.

Vi har tid til at lytte. Tusaanngas rådgivere lytter og kan hjælpe dig med at få sat ord på dine udfordringer. De kan også give dig redskaber til, hvordan du kan håndtere svære omstændigheder i dit liv.

Telefonrådgivning er en anonym personlig samtale mellem dig og en rådgiver hvor du bestemmer indholdet af samtalen.

Alle børn, unge og voksne, som har brug for at tale eller skrive med nogen kan kontakte Tusaannga. Det er anonymt og gratis at kontakte Tusaannga - du kan også ringe eller skrive selvom du ikke har mere Tusass.

 

Telefon: 80 11 80 

SMS: 1899

Kilde:Tusaannga


Opgør med selvmord

Som led i forskningen om mobning har forskerne set på, hvad der ligger til grund for mange af de selvmordsramte.

Her fortæller Helle Rabøl, at netop følelsen af at være udelukket fra fællesskabet går igen. Og er man blevet mobbet og udelukket i folkeskolen, forsvinder det ikke nødvendigvis i voksenlivet.

For hos mange selvmordsramte, der udadtil virkede glade, stod der i deres afskedsbreve, at de følte sig udelukket fra fællesskaberne.

At blive udelukket fra fællesskabet er en af de mest tabuiserede former for mobning. Ofte hører man om de andre begrundelser såsom kærestesorg, dårlig barndom eller misbrug. 

- Hvis vi vil forebygge selvmord, bliver vi nødt til at tale om, hvordan mobning spiller ind i det. Men det er svært, fordi så peger pilen på os alle sammen. Og det gør ondt at tale om, fortæller Helle Rabøl.

Og kigger man på, hvad der kendetegner mobning, så er der nogle helt særlige ting, som springer i øjnene.

Øst vs. Vest

Det er især, når børn kommer udefra, at der opstår mobning.

Det gælder ikke bare børn, der kommer fra Danmark, men i den grad også børn, der kommer fra Øst- til Vestgrønland.

- Der er en mere udbredt regional mobning. Vi har et vist frafald af unge fra øst, som falder fra på uddannelserne, og når vi spørger dem, så er det slet ikke fordi, de ikke kan følge med. Så er det fordi, at de ikke føler sig som en del af fællesskabet.

Sådan arbejder man med mobning

Den nationale strategi mod mobning har seks hovedpunkter:

  1. Børnene og de unges egne ideer bør inddrages i antimobningsarbejdet.
     
  2. Lærernes og pædagogernes evne til at skabe gode sociale relationer med børnene bør styrkes. Her bør der være et kærligt og forstående syn på dem.
     
  3. Alle opfordres til at gribe ind, når de ser mobning.
     
  4. Der bør udvikles lokale handleplaner mod mobning, som tager højde for de specifikke forhold i hver kommune.
     
  5. Man bør være opmærksom på digital mobning og fremme digital omsorg.
     
  6. De grønlandske kulturrigdomme bør inddrages i arbejdet gennem kunst, musik og fortællinger.

 

Helle Rabøl fortæller, at der i mange år har hersket en tanke om, at der er mindre mobning i de små samfund - men det passer ikke.

- Faktisk er det sådan, at jo mindre sted, jo mere rapporteret mobning i bygderne. Der er ikke så meget forskel på miljøerne med mobning. Vi kan se, at det er miljøer med manglende sammenhængskraft eller et manglende "vi-identitet".

Men selvom det kan være de samme ting, som ligger til grund for mobning, så er der betydelige forskelle i, hvordan man håndterer mobning lokalt - og det er en god ting, mener Helle Rabøl.

Ny lovgivning

Det er nu op til de lokale skoler, hvordan de vil justere mobbestrategien, så den passer bedst til dem.

Men selvom der er momentum, så er fremtidens opgave at få indført ny lovgivning på området. Det fortæller Helle Rabøl.

For ifølge forskeren ligger der allerede ny lovgivning parat, så det bliver obligatorisk for skolerne at have en antimobbepolitik. Og det er bare med at komme i gang hos uddannelsesstyrelsen, fortæller Helle Rabøl.

Det skal ikke være, så skolerne kan have en politik, men at de skal have en. Det her er ikke et blødt område. Det her kan ødelægge eleverne. Så det er noget, der skal tages alvorligt og ikke være frivilligt.