Eksperter: Vetoret i aktieselskaber er almindelig praksis
Det har vakt bekymring og kritik hos oppositionen, at den danske stat tilsyneladende får meget stor indflydelse i Kalaallit Airports, som skal bygge de nye lufthavne.
Men det er helt naturligt, at Danmark og Grønland skal være enige om store beslutninger for det kommende selskab, der skal drive Nuuk og Ilulissat lufthavne.
Det siger flere eksperter i selskabsret til KNR, heriblandt lektor i selskabsret og viceleder for afdelingen "Law" ved Copenhagen Business School, Troels Michael Lilja.
LÆS OGSÅ Løkkes tilbud giver Danmark stor magt i Kalaallit Airports
- Når vi taler om selskaber med så stor en investering som her, samtidig med at der er så få deltagere (Grønland og Danmark, red.), vil det være meget normalt, at man har mulighed for at nedlægge veto mod større beslutninger. Ellers kunne den ene part gøre lige, hvad der passede den, og den anden skulle bare rette ind.
Når ejeraftalen med Danmark er indgået, vil Selvstyret eje af 2/3 af Nuuk og Ilulissat lufthavne, mens den danske stat vil eje 1/3 af selskabet.
Uden ligeværdig stemmeret kunne Selvstyret i realiteten ændre formålet med selskabet og for eksempel omdanne lufthavnene til slædeløbsbaner, uden den danske stat havde indflydelse på det.
LÆS OGSÅ Ingen grund til at behandle aktionæraftale i Inatsisartut
Lektor: Aftale binder Grønland og Danmark stærkt sammen
Hvis Grønland en dag ønsker at drive Nuuk og Ilulissat lufthavne alene, kan Selvstyret ikke købe den danske stat ud, uden Danmark godkender det, forklarer Troels Michael Lilja.
- Man kan godt sige, at det er et tvangsægteskab, man har indgået i den her situation, hvor man et eller andet sted er afhængige af hinanden, så længe aftalen løber. Og man er afhængige af hinandens gensidige aftale om, hvis den skal ændres.
