Valganalyse: Grønlandske politikere har sikret et rødt flertal - men risikerer ikke at få afgørende magt

Valget til Folketinget var spået til at blive en rodet affære. Og sådan blev det.

For nok har rød blok med Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen i spidsen fået flertal med 90 mandater i ryggen - ikke mindst takket være to røde mandater fra Grønland. 

Men det betyder langt fra, at de tre røde folketingspolitikere fra Grønland og Færøerne kommer til at afgøre, om Mette Frederiksen kan fortsætte som statsminister.

For hun er åben for en regering med de borgerlige partier med Jakob Ellemann-Jensen i spidsen og med midterpartiet Moderaterne med formand Lars Løkke Rasmussen.

I en partilederdebat i nat dansk tid inviterede Mette Frederiksen alle partier, som har lyst, til forhandlinger.

Dermed kan de grønlandske mandater ende med at have sikret, at Mette Frederiksen skal stå for forhandlingerne om en ny dansk regering- også kaldet den kongelige undersøger - men uden selv at blive de afgørende mandater i forhandlingerne.

På valgaftenen ville Mette Frederiksen dog ikke sige, hvem hun vælger at mødes med først ved forhandlingsbordet. Det skete også i respekt for, at alle stemmer i Grønland endnu ikke var talt op.

Aaja Chemnitz og Aki-Matilda Høegh-Dam spiller en mindre rolle

Midt i den fire uger lande valgkamp viste flere meningsmålinger, at Grønland og Færøerne kunne afgøre, om rød eller blå blok i Folketinget kunne danne regering efter valget.

Og det lagde et pres på særligt Inuit Ataqatigiit. Partiet har nemlig igen i år ført valgkamp på sloganet "Grønlands frie stemme" - det vil sige, at partiet ikke på forhånd ville pege på en bestemt statsministerkandidat.

I stedet har IA's nuværende folketingsmedlem, Aaja Chemnitz, sagt, at hun ønsker en bred, dansk regering over midten.

Og hun ville ikke klart udelukke, at hun kunne støtte Lars Løkke Rasmussen og hans nystiftede parti, Moderaterne, til at komme i Statsministeriet, hvis Løkke meldte sig som statsministerkandidat og ville tage grønlandske krav mere seriøs end Mette Frederiksen.

LÆS OGSÅ Alle stemmer er talt op – og Grønland kan ende med at spille en afgørende rolle 

Dagen før valget meddelte Aaja Chemnitz dog, at hun alligevel støtter Mette Frederiksen som statsminister, også selv om Moderaterne går med i regeringen.

Både Siumut og IA bliver dog inddraget i forhandlingerne om en ny regering - formentlig også mere end efter valget i 2019.

Det skyldes, at Mette Frederiksen de seneste tre år har fået større indsigt i grønlandske forhold og ifølge KNRs oplysninger har erkendt, at Socialdemokraterne ikke tog de grønlandske ønsker alvorligt nok under forhandlinger efter seneste valg. Mette Frederiksen vil efter alt at dømme være mere lydhør denne gang.

Ingen kolossale uenigheder mellem Danmark og Grønland

Til gengæld er der ikke nogen helt sprængfarlige emner på bordet mellem de grønlandske mandater og en rød regering. 

Både røde og borgerlige partier i Danmark har nemlig på forhånd sagt ja til yde Grønland hjælp på sundhedsområde og se på løn- og arbejdsforholdene for politimænd, kommunefogeder, anstaltsbetjente og andre statens tjenestemænd i Grønland.

Derudover har de grønlandske partier også et ønske om, at Grønland får mere magt i kongerigets udenrigspolitik - eller rettere, at Grønland i højere grad kan føre sin egen udenrigspolitik.

Det har ingen danske partier sagt klar ja til - i stedet henviser alle til grundloven, som siger, at det er Folketinget, der bestemmer rigets udenrigspolitik.

Over for KNR har Mette Frederiksen dog sagt, at der er 'nogle ting, der skal afklares" rent juridisk først, hvis Grønland skal kunne få vetoret i udenrigspolitiske sager, som handler om Grønland. 

Mette Frederiksen starter på regeringsforhandlinger onsdag, meddelte hun på valgnatten.