Lufthavnsbygder: Usikker fremtid koster borgere

Lufthavnspakkens konsekvenser for de nuværende atlantlufthavne er fortsat usikker. Skal de fortsætte med atlantflyvninger, laves til regionale lufthavne eller blive til heliports?

Selvom der ikke er truffet endelige beslutninger om at mindske aktiviteterne i de to lufthavne endnu, så får usikkerheden om fremtiden konsekvenser for bygderne.

- Uden klare fremtidscenarier er det usikkert for alle og vi er begyndt at mærke det. Folk er langsomt begyndt at flytte. Det er bekymrende, siger bygdebestyrelsesformand i Narsarsuaq, Mouritz Karlsen.

LÆS OGSÅ Bygder affolkes med nye lufthavne

I analysen af lufthavnspakkens økonomiske konsekvenser for samfundet er der regnet ud fra at atlantlufthavnene i Kangerlussuaq og Narsarsusaq skal laves om til heliports.

Og det vil betyde at store dele af befolkningen i de to bygder vil flytte på grund af mangel på arbejdspladser.

Analysen har beregnet, at Kangerlussuaq kan opretholdes som regional lufthavn mod et beløb på omkring 500 millioner kroner og kort før valget meldte Kim Kielsen ud, at Siumut vil holde hånden under lufthavnen i Kangerlussuaq.

Men ligesom i Narsarsuaq er selv usikkerheden en udfordring i Kangerlussuaq, siger bygdebestyrelsesformanden Laila K. Thomassen.

LÆS OGSÅ Kim Kielsen vil ikke lave Kangerlussuaq til heliport

- Vi er selvfølgelig bekymrede og jeg har lagt mærke til, at to private virksomheder er ved at lukke ned, den ene meget snart, mens den anden ikke har sat dato på endnu. Så der er bekymringer her, siger hun.

Udover Siumut har ingen af landets andre partier meldt klart ud, hvordan lufthavnene i de to bygder konkret skal se ud i deres optik.