Ulmende skepsis om mulige grave ved canadiske kostskoler
I sommeren 2021 blev tusindvis af børnesko sat ud på gaden over hele Canada.
Skoene havde ingen ejere. Børnene, som skulle have udfyldt dem, var nemlig væk. Døde og begravede på Canadas kristne kostskoler, der begyndte deres virke i 1831 og lukkede i 1996.
Skolerne havde til formål at genopdrage børn fra de oprindelige folk – heriblandt inuit. Indfødte skulle vende deres egen kultur ryggen og i stedet tillægge sig europæiske værdier, traditioner og tro.
Det sendte derfor chokbølger langt ud over Canadas grænser, da adskillige medier – blandt andet New York Times, DR og KNR – skrev, at der var fundet ”en massegrav med de jordiske rester af 215 børn” ved Kamloops Indian Residential School.
En historie, der dog bygger på en misforståelse.
Uregelmæssigheder i jorden blev til massegrave med børn
Det var Tk’emlups te Secwepemc stammen, som tilbage i 2021 kunne fortælle om deres fund ved Kamloops Indian Residential School.
Tk’emlups te Secwepemc stammen havde ved hjælp af en jordradar undersøgt området omkring kostskolen. Resultatet lød, at der var fundet 215 uregelmæssigheder i jorden, som potentielt kunne være umarkerede grave.
Hvad der helt præcist var fundet, var dog uklart. Det ville kræve, at man gravede i jorden.
Det fortæller Marianne Stenbæk, der er KNR’s korrespondent i Canada.
- De umarkerede grave er fundet ved hjælp af en radar, som kan se ned jorden. Den har vist, at der potentielt er grave gemt i jorden, men det er der nu sat spørgsmålstegn ved fra flere sider, siger hun.
Alligevel blev fortællingen, at der var tale om massegrave med ligdele fra børn. Og de følgende måneder steg antallet af potentielle umarkerede grave, som blev fundet ved kostskoler rundt om i Canada.
Sagen førte til en omfattende selvransagelse i det canadiske samfund og endda kirkeafbrændinger. Selvom det nu er tre år siden, man gjorde det første fund ved Kamloops Indian Residential School, er der endnu ikke er fundet beviser for, at der findes massegrave med børnelig ved Canadas kostskoler.
- Der er fundet enkelte børnelig, men myndighederne mener, de er begravet i forbindelse med en tuberkulose epidemi i 1950’erne, siger Marianne Stenbæk.
Radarbilleder er usikre
David Stott, der er ph.d. og it-arkæolog på Moesgaard Museum, har selv arbejdet med en radar, som den der er blevet brugt til at finde uregelmæssigheder i jorden ved de canadiske kostskoler.
Til Kristeligt Dagblad siger han, at man ikke kan bruge teknologien til at konkludere, hvad der gemmer sig i jorden.
- Grave er ofte meget svære mål for en georadar. Uden en udgravning vil man ikke definitivt kunne afgøre, om det er en grav eller alt muligt andet, som slår ud på georadaren, siger han.
Medierne bærer et ansvar for misforståelserne
Manglen på håndgribelige beviser får nu flere stemmer i Canada til at beskylde historierne om de umarkerede grave for at være det rene hysteri.
Blandt andet i flere kronikker i avisen National Post, skrevet af den kendte skribent Conrad Black.
Blandt de mest rabiate kritikere er der ligefrem folk, som selv vil have syn for sagen. Derfor tager de i ly af natten, bevæbnet med skovle hen til steder, hvor der er fundet spor efter potentielle grave.
Kritikken kan man også læse i bogen ”Grave Error”, der udkom i december sidste år.
I bogen kritiseres medierne for at have spredt falske nyheder, når de bruger ord som ’massegrave’ og skriver, at der er fundet ’jordiske rester’ af 215 børn ved Kamloops Indian Residential School.
Marianne Stenbæk er enig i, at der er blevet skrevet ting i medierne, som har ført til misforståelser af, hvad det egentlig er, man har fundet ved kostskolerne.
- Det var jo en rigtig ”god” historie for medierne. Jeg ved, at CBC (red. Canadas landsdækkende public service-medie) er gået tilbage og rettet deres artikler, så der nu står ’potentielle grave’ fordi, der er stor usikkerhed, siger hun.
Når det er sagt, er det også vigtigt for Marianne Stenbæk at understrege, at man ikke skal slå de rystende historier fra kostskolerne hen som det rene hysteri.
Børn af oprindelige folk blev mishandlet
Det er nemlig hævet over enhver tvivl, at børn fra de oprindelige folk i Canada blev udsat for mishandling på de kristne kostskoler.
Op gennem det 19. og 20. århundrede var skolerne med til at udføre et kulturelt folkedrab ved at assimilere børn fra den oprindelige befolkning, som var blevet tvangsfjernet fra deres familier.
- Mange børn fra de oprindelige folk blev mishandlet på skolerne. Der er beviser for, at de blev slået, voldtaget og at nogle døde af sygdom på grund af de forhold, de levede under. Det ændrer den her historie ikke på, siger Marianne Stenbæk.
Hun henviser blandt andet til en undersøgelseskommission fra 2015, som afslører, at mindst 4.100 børn mistede livet efter overgreb og vanrøgt på skolerne. Det er nogle af dem, som muligvis ligger i de umarkerede grave.
Sandheden ligger gemt i jorden
Canadas premierminister Justin Trudeau har tidligere været ude og sige, at det nødvendigt, at sandheden kommer frem, og at det skal undersøges nærmere, hvad der ligger i jorden ved kostskolerne.
I de foregående tre år er der dog ikke sket meget på den front.
- Meningen var at børneligene skulle graves op og genbegraves på deres hjemsted i overensstemmelse med de ritualer, der er blandt first nations og inuit. Det er bare ikke sket endnu, siger Marianne Stenbæk.
At der ikke er sket mere, hænger ifølge Marianne Stenbæk samme med, at fundet af de potentielle grave er et åbent sår for Canada, som ikke vil hele. Traumet er så stort, at man ikke bare begynder at grave, uden en plan.
- Børnene er hellige for de oprindelige folk. Derfor er det en diskussion i sig selv, om der overhovedet skal graves, eller om det er bedre at give børnene fred, siger Marianne Stenbæk.
De canadiske myndigheder har udpeget Kimberly Murray, som særlig uafhængig undersøger, der skal klarlægge, hvordan man bedst håndtere arbejdet med de umarkerede grave.
Kimberly Murray, der selv har rødder blandt de oprindelige folk i Canada, siger, at der er mange barrierer, som besværliggør arbejdet med at få sandheden om de umarkerede grave frem i lyset, og at fornægtelsen af gravens eksistens er farlig.
- Fornægtelse er vold. Fornægtelse er skadelig. Fornægtelse er had, siger hun ifølge CBC.
Indtil der kommer mere klarhed over, hvad de potentielle umarkerede grave rent faktisk er, mener Marianne Stenbæk derfor også, at man skal være forsigtig med at drage konklusioner.
- Det er så speciel en sag - et åbent sår for Canada - og med mange følelser på spil. Derfor tager man ikke bare en skovl og graver, siger hun.
Ifølge uofficielle kilder er det indtil nu fundet op mod 2.000 potentielle umarkerede grave.
