Canadas forsvundne børn: Traumet heler ikke, før sandheden kommer frem

Kostskolerne var et kulturelt folkedrab på oprindelige folk. 

Sådan formulerede Canadas Sandheds- og Forsoningskommission det i 2015. 

Kommissionen dokumenterede, hvordan børn med First Nations, Inuit og Métis-baggrund blev taget fra deres familier og tvunget til at gå på de berygtede kostskoler. 

Skoler, hvor børn blev udsat for seksuelle overgreb og fysisk mishandling, og hvor børn døde. I mange tilfælde begravet uden, at hverken navn, køn eller dødsårsag blev angivet.  

Nu vil First Nations samfund have hele sandheden frem. 

Kamloops tog det første skridt sidste år. Her identificerede specialister med radarudstyr cirka 200 mulige gravpladser ved en tidligere kostskole for oprindelige folk i byen.

En undersøgelse, der stadig er i gang.   

I Saskatchewan nær en tidligere kostskole blev der sidste år fundet 751 umarkerede gravpladser på en kirkegård - også ved hjælp af radar.

Og så sent som i tirsdags kom det frem, at der ved Keeseekoose First Nation i Saskatchewan er fundet 54 mulige gravpladser nær to tidligere kostskoler. 

- Selv om vi har haft Sandheds- og Forsoningskommissionen, har vi aldrig haft en ordentlig videnskabelig undersøgelse af de steder, hvor kostskolerne lå, siger arkæolog og undersøgelsesleder Whitney Spearing fra Williams Lake First Nation.

Hun har radaren rettet mod den tidligere kostskole St. Joseph’s Mission Indian Residential School.

Den lå blot ti kilometer fra Sugar Cane reservatet i Williams Lake First Nation.

Her er undersøgelserne i sin indledende fase.

Men Whitney Spearing har sammen med sit hold allerede præsenteret opsigtsvækkende resultater. 

Med radarudstyr har de fundet 93 tegn på mulige gravpladser ved den tidligere kostskole.

- Det betyder, at vi lige nu har 93 steder, som vi skal undersøge nærmere. For at kunne sige med sikkerhed, om det er gravpladser med jordiske rester fra mennesker, kræver det, at vi laver en udgravning, siger Whitney Spearing til KNR.

Vi har kun set toppen af isbjerget

Undersøgelserne ved Williams Lake og Kamloops er bare toppen af isbjerget, mener hun.

- Der er så tydelige indikationer på, at det skete på tværs af landet. Derfor er der formentlig andre umarkerede grave ved de andre skoler også. Det er noget, vi er nødt til at være forberedt på, siger Whitney Spearing.  

Og arbejdet er omfattende. 

For Williams Lake First Nations involverer det interviews med overlevende fra kostskolen og en gennemgang af et massivt arkivmateriale - samtidig med de arkæologiske undersøgelser. 

Undersøgelser, der altså kan resultere i en udgravning og indsamling af dna, forklarer Whitney Spearing. 

Indtil videre er det kun et mindre område af grunden, der er blevet undersøgt ved den tidligere St. Joseph’s Mission Indian Residential School.

- Lige nu planlægger vi et år frem. I år bevæger vi os ind fase to-området, siger hun.

Det er et projekt, som minimum vil tage tre år, og som koster millioner af dollars.   

For at få en idé om, hvor dyrt det er, henviser hun til undersøgelserne ved den tidligere Kamloops Residential Indian School. 

Det projekt modtog cirka 12 millioner dollar (knap 80 millioner kroner) alene det første år. 

- Så det er et ret heftigt prisniveau, siger Whitney Spearing.

Derfor kommer finansieringen også fra landets regering og provinsregering.

- Det er et stort skridt frem. Også, at regeringen og provinsregeringen stepper up og siger, at det her, det er noget, vi er nødt til at gøre, siger hun.

Systematisk mishandling

Med den canadiske regerings velsignelse var kostskolerne et systematisk forsøg på at ødelægge oprindelige folks kultur og sprog. 

Ifølge The National Centre for Truth and Reconciliation blev mere end 150.000 børn med First Nations- Inuit og Métis Nation baggrund taget fra deres familier og placeret på kostskolerne, hvor de blev udsat for systematisk mishandling.

Også på St. Joseph’s Mission Indian Residential School, der eksisterede fra 1886 til 1981, forklarer Whitney Spearing.

- Vi har indikationer på, at der var sygdom på skolen, sult og fysiske og seksuelle overgreb. Der var usle leveforhold, fortæller hun og tilføjer:

- Det er en vigtig del af fortællingen. At i næsten 100 år boede børn under de her forfærdelige forhold og blev udsat for de her systematiske mishandlinger.

Traumet går fra generation til generation 

Leder af First Nations i Williams Lake Willie Sellars kender historien om kostskolerne. 

Hans far gik på St. Joseph’s Mission Indian Residential School.

- Skolernes motto var at tage “indianeren” ud af barnet, siger Willie Sellars.

Han slap selv for at sætte sine ben på skolen, da han blev født få år efter, den lukkede. 

- Min far gik på den skole, og det samme gjorde en stor del af min familie. Konsekvenserne af det kan du se hos dem, der overlevede, men også i det traume, der går i slægt fra generation til generation. Det er ikke kun her, men på tværs af hele landet, siger han.

Det er et traume, der ikke vil hele, før hele sandheden kommer frem.

- Mange af dem der overlevede og First Nations familier vil vide, hvad der skete. De vil vide, hvad der skete med deres forfædre, især dem der forsvandt, siger Willie Sellars.   

Derfor er det på nuværende tidspunkt for tidligt at snakke om forsoning, mener han.

- Der er er ord, der går igen over hele landet, og det er forsoning. Hvornår kan vi opnå forsoning? Det kan vi potentielt set først generationer fra nu. Vi ser stadig konsekvenserne at det generationstraume i vores samfund.

- Mine børn skal forholde sig til det traume, og mine børnebørn skal forholde sig til det traume. Der er stadig lang vej, siger han.