- De prøvede at udrydde os, men vi er her stadig

Charlene Belleau husker bussen. Følelsen af at være på vej uden helt at vide hvorfor, eller hvor hun skulle hen. 

Greyhoundbussen kørte fra Alkali Lake i det sydvestlige Canada med kurs mod Williams Lake længere nordpå. Her holdt den ind ved en afkørsel på hovedvejen. Charlene Belleau steg ud, blev samlet op og kørt det sidste stykke til kostskolen. 

Hun var tolv år gammel. Året var 1964, og de næste fire år skulle hun bo på St. Joseph’s Mission Indian Residential School. Ikke af egen fri vilje. Det var noget den canadiske regering kunne bestemme. Der var nemlig en helt klar politik, når det drejede sig om børn med First Nations baggrund. 

Den magt over oprindelige folk mærkede Charlene Belleau, efter hendes far døde, da hun ikke var ret gammel.

- Det var bare en af de grunde, som regeringen kunne henvise til og så tvinge børn væk fra deres familier. At når du har en enlig mor med fire børn, så kan moren ikke forsørge sine børn. Så vi blev sendt på kostskole, siger 69-årige Charlene Belleau.

Men en barndom med traumatiske oplevelser har efterladt huller i hukommelsen. Det har betydet, at der er mange ting, hun ikke kan huske fra dengang. 

Det betyder dog ikke, det er et kapitel i sit liv, hun har lukket ned for. Tværtimod. Det er et kapitel i en større fortælling, som hun de sidste 35 år har dedikeret sin stemme, sjæl og kræfter til. For at få sandheden frem om de berygtede kostskoler og det system, der ville ødelægge hendes folk. 

Børnene, der forsvandt

Kostskolerne er et kapitel i Canadas historie, som en sandheds- og forsoningskommission i 2015 kaldte for et kulturelt folkedrab på oprindelige folk.

Det er blevet dokumenteret, hvordan kostskolerne var et systematisk forsøg på at ødelægge oprindelige folks kultur og sprog.

Mere end 150.000 børn med First Nations- Inuit og Métis Nation-baggrund blev taget fra deres familier og placeret på kostskolerne. Fra den første skole åbnede i 1831 til den sidste lukkede i 1990’erne. 

Det var skoler, hvor børn blev udsat for fysisk mishandling og seksuelle overgreb. Mange børn døde og er aldrig blevet fundet.  

Kommissionen vurderede i en rapport i 2016, at det officielle tal for antallet af børn, der døde på de canadiske kostskoler var 3200. Det tal kan dog være langt højere. Faktisk fem til ti gange højere, har kommissionens formand dommer Murray Sinclair udtalt til mediet CBC.

Ifølge Charlene Belleau bør formuleringen fra kommissionen skærpes. Hun mener, der er tale om et reelt folkedrab på oprindelige folk.

- Folk har formentlig svært ved at forstå, at der i et land som Canada kunne ske et folkedrab. At der kunne være en så klar hensigt i forhold til at udrydde vores folk. Men det lykkedes ikke. Vi er her endnu. Og de er nødt til at forholde sig til os.

Måske finder vi ham

For hele historien er ikke fortalt og skrevet færdig med de omfattende rapporter fra sandheds- og forsoningskommissionen. 

De mange savnede børn fra kostskolerne er stadig ikke fundet. Charlene Belleaus egen bedstefar er ikke fundet. Han ligger begravet et sted på den selvsamme kostskole, som hun selv gik på. Han hed Augustine Allen og begik i 1920 angiveligt selvmord på skolen.

- De begravede ham uden at sige noget til vores familie.

- Det var først noget, min familie fandt ud af på et senere tidspunkt. Så hans jordiske rester er et eller andet sted på St. Josephs Mission, fortæller Charlene Belleau.

Siden august sidste år har hun været en del af en større undersøgelse af den tidligere St. Joseph’s Mission Indian Residential School for at lede efter savnede børn. 

I januar lå de første resultater fra undersøgelsens første fase af grunden klar. 

Et hold af radarspecialister havde fundet 93 mulige gravpladser i området. Gravpladser, der potentielt kan indeholde de jordiske rester af de savnede børn.

Det har givet Charlene Belleau et håb om måske at finde de jordiske rester fra sin egen bedstefar. 

- Jeg kan huske, jeg sad der den dag, vi præsenterede resultatet og tænkte. Måske er mit familiemedlem blandt dem. Måske finder vi ham.

Ingen lyttede

Undersøgelsen af den tidligere St. Joseph’s Mission Indian Residential School er ikke den eneste undersøgelse, Charlene Belleau er involveret i. 

Der er nemlig 18 andre kostskole-grunde i Britisk Columbia, der skal i gang med en tilsvarende undersøgelse. 

For Charlene Belleau er Sandheds- og Forsoningskommissionens målsætning om forsoning ikke realistisk uden at hele sandheden bliver fortalt.

- Jeg siger det her, som en der har været involveret i det her arbejde i 35 år. Vi vidste, at vores børn forsvandt, men ingen ville lytte.

Det ændrede sig sidste år, fortæller hun. 

Det sendte nemlig chokbølger rundt i hele verden, da First Nations i Kamloops identificerede cirka 200 potentielle grave ved den tidligere kostskole i byen. 

Det har fået hjulene til at rulle under lignende undersøgelser og givet et håb om at få hele sandheden frem.

- Hvis det op til os at fortælle sandheden, så er det dét, vi gør. Hvis vores folk stoler på os til at indsamle deres historier og lede efter børnene, så gør vi det. Og vi skal nok finde en måde at finde de børn og bringe dem hjem.