Andendagen for Siumuts generalforsamling har stået i gruppearbejdets tegn. Fra klokken ni om formiddagen og frem til klokken halv seks om aftenen, var de lidt over 50 delegerede delt ud i fem grupper, hvor de diskuterede forskellige temaer, der skulle tegne partiets politiske linje i de kommende år.

Ressourcer, sundhed, uddannelse, boliger, offentlige selskaber, fiskeri og Selvstyreloven var på tavlen, da de delegerede klumpede sig sammen i klasselokalerne rundt omkring på efterskolen i Qasigiannguit.

Der var ingen lærere til at holde de delegerede i ørene og sørge for god ro og orden. Roen hvilede dog over de fleste klasselokaler og for en stund glemte man helt, at et hektisk formandsvalg venter for enden af weekenden.

Uenighed om uran

Noget overraskende var der mere drama at spore i den gruppe, som på papiret nok lød mest kedelig; ressourcer. Selvom der blev debatteret alt fra bloktilskud, udenlandsk arbejdskraft og energi, så var der især ét emne, der udfordrede enigheden: uran-spørgsmålet.

Noget som for alvor fik lov til at spille en central rolle ved valget i 2021, og som mange i Siumut nok havde håbet var færdigdiskuteret, men som igen skabte splid i klasselokalet i Qasigiannguit.

Lars Poulsen, som også er Inatsisartut-medlem, var i det klasselokale, som diskuterede spørgsmålet om uranudvinding i Kuannersuit. Inden mødet sagde han til KNR:

- Jeg synes personligt, at det er en god indtjeningsmulighed for fremtiden. Det giver mulighed for at sælge sjældne jordarter og at lave handelssamarbejder med udlandet.

Og selvom han som Siumut-politiker går ind for, at landets økonomi skal understøttes af råstoffer, var han alligevel ikke villig til at vælte den nuværende formand Erik Jensen, før man var nået til enighed om partiets politik på området.

Men det var ikke kun i gruppen, som var sat til at diskutere emnet, at uran spillede en rolle.

En anden, som inden dagens møder har udtrykt utilfredshed med partiets linje i spørgsmålet om uran, er formand for Siumut-afdelingen i Narsaq, Josef Petersen. Det er selvom Narsaq ligger få kilometer fra Kuannersuit.

- Hvis det ikke er til skade for miljøet og mennesket, er der ikke grund til at lade uranen ligge. Vi har brug for at få folk i arbejde, siger Josef Petersen.

Kan koste i kampvalg

Flere i ressource-gruppen henviste også til partiets eget program med målsætninger, hvor der så sent som i 2023 står at man går ind for udvinding af uran. De stillede sig derfor noget undrende overfor koalitionssamarbejdet, som står i direkte modsætning til partiets målsætning.

Om det bare var gangsnak, der spredte sig på efterskolen i Qasigiannguit eller en mere grundlæggende frustration blandt formændene for lokalafdelingerne, er svært at sige. Men meget tyder på det sidste.

Er det tilfældet, kan det blive en ordentlig hovedpine for formand Erik Jensen. Og noget som måske kan blive udslagsgivende i formandskampen, eftersom hans modstandere er mere åbne for udvindingen af uran.

Formanden forstår ikke frustrationen

Midt i mødet om ressourcer trådte Erik Jensen pludselig ind i klasselokalet som den strikse skolelærer. Han mindede medlemmerne om, at man blot fulgte, hvad flertallet i Inatsisartut blev enige om, og at det også er meningen, at Siumut skal være enige.

Foto © : Inunnguaq Olsen

Det lagde dog ikke dæmper på debatten. Tværtimod blussede den bare endnu mere op. KNR har da også som optakt til årsmødet i Siumut kunnet skrive om kritik fra baglandet, når det kommer til koalitionen og dermed også partiets holdning til uran.

Spørger man Erik Jensen selv, så står han fast. Selvom han fra talerstolen i går lovede, at han ville lytte mere til baglandet, så bliver det ikke på spørgsmålet om uran.

Han understreger også, at Siumut ikke er et splittet parti:

- Vi skal udføre vores arbejde på baggrund af Inatsisartuts beslutning, og det er det, som giver rammer for vores politiske arbejde, siger han og forsætter:

- Jeg kan godt lytte efter og samarbejde. Derfor kan jeg slet ikke genkende, at der er nogen som prøver at skabe splid.